
TUBAs kortfilm Mit barn udtaget til OFF22

Det er anden gang, at en af TUBAs kortfilm skal kæmpe i konkurrencen om at blive årets bedste kortfilm indenfor flere kategorier. Sidste år vandt Natsværmer en af de fem hovedpriser, OFFs Youth Award 2021. Natsværmer, der handler om en ung fyr, som prøver at finde sig selv efter en opvækst på en alkoholiseret fars betingelser, vandt også publikums hjerter og løb med publikumsprisen.
Foruden Mit Barn (2021) og Natsværmer (2020) har TUBA produceret kortfilmen Ida (2019), der handler om et barn, hvis mor skifter personlighed, når hun drikker. Selv om alle tre kortfilm er fiktive, så er de baseret på de unge, som TUBA møder til daglig i den gratis terapi, som nonprofitorganisationen yder til unge, der er vokset op i hjem med alkoholproblemer eller stofmisbrug.
”Vi er stolte over, at en NGO som os har formået at skabe endnu en film, der kan måle sig med verdens bedste. Vi håber, at den opmærksomhed, Mit barn får, kan gøre det mindre svært at tale om angsten for at gentage sine forældres adfærd. 17,7% af de unge, der er i terapi i TUBA, er selv blevet forældre, og hvordan er man lige det, når man ikke selv har haft gode forbilleder i sine egne forældre? Det optager dem,”siger landsleder i TUBA, Henrik Appel.
Mit barn er skrevet og instrueret af Oscarvindende instruktør Anders Walter, og filmen er produceret af Lene Børglum, Space Rocket. Mathilde Arcel Fock spiller hovedrollen som Anna, Andreas Jessen spiller hendes kæreste, Laura Bro er moderen og lille Anna spilles af Ella Josephine Lund Nilsson.
Om TUBAs kortfilm
TUBAs kortfilm bygger på TUBAs viden om børn og unge af forældre med alkohol- eller stofproblemer. Organisationen har igennem de seneste snart 25 år opbygget en viden om de senfølger, som børn og unge i målgruppen er udfordret af.
Du kan se de tre kortfilm her:
- Mit barn, 2021: https://tuba.dk/mit-barn-kortfilm/
- Natsværmer, 2020: https://tuba.dk/natsvaermer/
- Ida, 2019: https://tuba.dk/ida/
Om Odense International Film Festival (OFF)
Odense International Film Festival (OFF) er en hyldest til kortfilm fra hele verden. En jury udvælger de bedste kortfilm til fem kategorier: Hovedkonkurrencen, Den Danske Konkurrence, Animationskonkurrencen, Ungdomskonkurrencen samt Dokumentarkonkurrencen. Derudover findes yderligere tre priser. 4077 kortfilm fra hele verden var i år indsendt til OFF22. 123 af dem er udtaget til årets konkurrenceprogram.
Nøgleord
Kontakter
For interview, billeder, film eller adgang til cases:
Ulla Johanne JohanssonTUBA Danmark / Presse- og kommunikationschef
Tlf:30672486ulj@tuba.dkHenrik AppelLandsleder
Tlf:20 14 41 71hae@tuba.dkBilleder

Information om TUBA
Om TUBA Danmark
TUBA er en landsdækkende nonprofitorganisation, der tilbyder gratis terapi til børn og unge i alderen 14-35 år, der er vokset op i familier med alkohol- og/eller stofproblemer. TUBA har afdelinger i 34 kommuner i Danmark og en onlinerådgivning på tuba.dk. I 2021 var 3600 unge ml. 14 og 35 år i behandling i TUBA.
Om børn og unge i familier med alkohol- eller stofproblemer
- Børn, der er vokset op med forældre ramt af alkohol- eller stofproblemer, plages som ung eller voksen af flere psykiske problemer som fx ensomhed, lavt selvværd og nervøsitet, end børn hvis forældre ikke har misbrugsproblemer. Mange kæmper med senfølger som PTSD, angst, depression og selvmordstanker.
- 122.000 børn og unge under 18 år vokser ifølge Sundhedsstyrelsen op i familier med alkoholmisbrug, det er ca. to børn per skoleklasse.
- 30% har som ung og voksen en forhøjet risiko for selv at få et misbrug.
- 41% angiver, når de begynder et forløb i TUBA, at en af deres bedsteforældre også har haft et problematisk forbrug af alkohol, og 5% at en af deres bedsteforældre har haft et problematisk forbrug af rusmidler.
- 17,7% af de unge, der begynder i terapi i TUBA, angiver, at de har børn.
Kilde: Helle Lindgaard, Sundhedsstyrelsen, TUBA Danmark.
Følg pressemeddelelser fra TUBA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TUBA
Nye tal fra TUBA: Misbrug går i arv27.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis dine forældre har et misbrug af alkohol eller stoffer, har dine bedsteforældre sandsynligvis også haft det. Nye tal fra organisationen TUBA viser, at misbrugsproblemer går i arv. Organisationen peger på, at der er brug for en styrket forebyggende indsats for at støtte unge i at bryde den negative sociale arv.
TUBA åbner i Vejle og Billund: Nu kan unge fra misbrugsramte familier få hjælp15.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er godt nyt for de mange unge, der er vokset op i familier med alkohol- eller stofmisbrug i Vejle og Billund. Et samarbejde med organisationen TUBA, der giver specialiseret terapi og rådgivning, skal nemlig sikre, at flere unge kan få den hjælp, de har brug for.
TUBA: Det er ikke alle børn, der glæder sig til jul18.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvert 10. barn i Danmark vokser op i en familie med et alkoholmisbrug. Her er julen sjældent børnenes fest. I stedet er højtiden fyldt med bekymring, uforudsigelighed og dårlige minder. TUBA, der tilbyder gratis terapi og rådgivning til børn og unge fra familier med misbrug, giver seks råd til, hvordan du kan støtte et udsat barn eller ung.
Vil gøre op med ensomhed: Nu donerer de stort beløb til TUBA20.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
2.300 kilometer, 68 dage, tre ildsjæle og én fælles mission. De vil sætte fokus på ensomhed – og hjælpe nogle af dem, der er hårdest ramt.
Michelle er vokset op med misbrug: Vi skal være bedre til at se tegnene og hjælpe tidligere1.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En opvækst med alkohol- og stofmisbrug kaster lange skygger ind i voksenlivet. Derfor skal fagpersoner være bedre til at spotte tegn på misbrug i familien, og børn og unge skal have ret til hurtig hjælp. Sådan lyder nogle af anbefalingerne i den seneste svigtrapport fra Børns Vilkår. Organisationen TUBA bakker op.