Hele fem nye, danske millionærer i weekenden – og en tysk vinder af små 700 millioner kroner
23.5.2022 12:00:10 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

Fredag aften kunne man vinde danmarkshistoriens største gevinst i Eurojackpot. En heldig spiller fra Munster i Tyskland havde ramt de helt rigtige tal og kan nu se frem til at få førstepræmiegevinsten på monstrøse 697.215.275 millioner kroner ind på kontoen.
Derudover udløste trækningen i Eurojackpot også fem vindere af andenpræmien, som denne fredag lød på 4.297.586 millioner kroner. Den ene var fra Danmark, og vinderen havde spillet med via sit PLUS-abonnement, og kommer fra Region Syddanmark.
Delt førstepræmie i Lotto
Det eneste, der skulle til for at snuppe denne lørdags førstepræmie i Lotto på 7 millioner kroner, var syv helt rigtige tal. Det fandt hele to danskere ud af på den helt rigtige måde.
Den ene heldige vinder, som vinder 3.500.000 millioner kroner, havde spillet 10 rækker i Lynlotto over sit PLUS-abonnement og kommer fra Vejen Kommune. Det er allerede anden gang i år, en vinder af Lotto kommer fra Vejen. Spilleren deler de syv millioner med en vinder fra Grønland, som også havde spillet 10 rækker over sit PLUS-abonnement. Det er også anden gang i år, en vinder i Lotto kommer fra Grønland.
Det blev til dermed hele fire nye millionærer ved lørdagens Lotto trækning. For vanen tro skulle der findes to vindere af Millionærgarantien, når der ligesom hver lørdag blev trukket lod om 2x1 millioner kroner blandt alle spillede rækker.
Den ene vinder af Millionærgarantien havde købt sin kupon hos Meny Østervrå, mens den anden vinder havde købt sin kupon i Kvickly Hadsten.
Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men vi ønsker dem alle et stort tillykke.
Vindertal Eurojackpot, fredag, uge 20:
4, 22, 28, 32, 47
Tillægstal Eurojackpot, fredag, uge 20:
1, 2
Vindertal Lotto, uge 20:
4, 19, 23, 26, 28, 30, 36
Tillægstal Lotto, uge 20:
10
Eurojackpot:
- Eurojackpot havde premiere den 23. marts 2012 og trækkes fast hver tirsdag og fredag aften. Maksimumpuljen er 750 mio. kr.
- Både spillere i Finland, Slovenien, Holland, Estland, Tyskland, Italien, Spanien, Norge, Sverige, Island, Letland, Litauen, Kroatien, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Danmark spiller med om de gigantiske puljer, som skal gøre europæiske Lotto-spillere til multimillionærer.
- Den højeste danske gevinst blev vundet i 2015, hvor en heldig spiller fra Helsingør vandt 315. 009.958 kr.
Lotto:
- Lotto startede d. 7. oktober 1989 og trækkes fast hver lørdag aften.
- Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, der betyder, at der hver uge desuden bliver trukket lod om 2x1 mio. kr. blandt alle spillede rækker.
- Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kr.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Påsken får igen mindst 27 garanterede millionærer – Det Store Påske Lotto vender tilbage1.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne tog sidste år godt imod Det Store Påske Lotto, og millionregnen vender nu tilbage. For anden gang i historien forvandler Danske Spil 2. påskedag til en vaskeægte millionfest med hele 27 garanterede millionærer.
Danske Spil genfinder optimismen: ”Det lugter af VM!”31.3.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er kun 90 minutter mellem det danske fodboldlandshold og en deltagelse ved VM-slutrunden til sommer – og ifølge Danske Spil, så er udsigterne blevet en hel del bedre, end da der var 180.
Millionær på Lotto: Køber den gamle campingvogn tilbage30.3.2026 09:10:29 CEST | Pressemeddelelse
Et sydjysk ægtepar fortrød, at de havde solgt deres gamle fastligger-campingvogn: Så da de vandt 1.000.000 i Lotto, tog de direkte ud på pladsen og bankede på døren til deres gamle campingvogn med et godt tilbud…
Heldig dansker vinder 10 millioner kroner i Lotto29.3.2026 08:23:00 CEST | Pressemeddelelse
Heldig dansker går påsken i møde med gevinst på hele 10.000.000 kroner fra Danske Spil. To mere blev millionærer. Se her, hvor heldet slog ned.
Danskerne vandt 1 million kroner da landsholdet moste Nordmakedonien27.3.2026 11:19:35 CET | Pressemeddelelse
Ikke nok med, at herrelandsholdet kom et skridt nærmere VM i går aftes – Danske Spils Oddset-kunder kunne også fore lommerne efter sejren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

