Hjerteforeningen: Gode elementer i sundhedsaftalen, men ikke så meget konkret
Dagens længe ventede sundhedsaftale er et godt skridt i den rigtige retning, men der er dog meget lidt konkret i aftalen, mener Hjerteforeningens adm. direktør, Anne Kaltoft.
- Den nye sundhedsaftale er et godt første skridt på vejen. Vi glæder os over, at der er stort fokus på kronisk syge, herunder hjertepatienter. Vi forventer os blandt andet rigtig meget af tiltaget med de nye nærhospitaler. Det er vores forventning, at mange af de jævnlige kontroller for hjertepatienter kan foretages på nærhospitalerne, så patienterne kan undgå unødigt lange køreture og i stedet blive undersøgt på et hospital i nærområdet. Men det er vigtigt, at der medfølger ressourcer i form af mennesker, og at kvaliteten af behandlingen er i top. På nuværende tidspunkt er der jo allerede udbredt lægemangel på mange af landets hospitaler, så det er vigtigt med fokus på dette punkt, siger Anne Kaltoft.
- Det er også rigtig positivt, at man vil arbejde på at ensarte den behandling, som patienterne får i de enkelte kommuner. Lige nu er der alt for stor ulighed i sundhedsvæsenet, blandt andet med alt for store forskelle kommunerne imellem i forhold til behandlingen. Samtidig noterer vi os også, at der fremover vil komme større fokus på uligheden i blandt andet hjerte-kar-sygdomme, siger Anne Kaltoft.
Hjerteforeningen glæder sig også over det øgede fokus på telemedicin og hjemmemonitorering, hvor patienterne kan blive i trygge omgivelser i hjemmet og stadig være medicinsk overvåget, så der løbende kan ændres i medicinen eller behovet for hjælp.
- Der er mange gode intentioner i aftalen, men det springende punkt er, hvordan aftalen konkret udmøntes. Vi synes, den virker lidt ukonkret på mange områder, og vi stiller os derfor gerne til rådighed for det arbejde, der skal ske i forhold til udmøntningen af aftalen. Vi er også skuffede over, at der ikke blev plads til strammere regler i forhold til alkohol og tobak. Vi havde gerne set en aldersgrænse for køb af alkohol på 18 år og en gradvis indførelse af et forbud mod køb af cigaretter. Vi håber derfor stærkt på, at disse elementer vil komme med i en senere aftale, siger Anne Kaltoft.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere information:
Kristian Jakobsen
Presserådgiver i Hjerteforeningen
Tlf.: 33669930
Jacob MouritsenPresserådgiver
Tlf:29819207jmouritsen@hjerteforeningen.dkInformation om Hjerteforeningen
Hjerteforeningen er Danmarks næststørste sygdomsbekæmpende organisation med mere end 116.000 medlemmer. Vi arbejder med forskning i hjerte-kar-sygdomme, forebyggelse af hjertesygdomme og patientstøtte.
Besøg os på hjerteforeningen.dk
Følg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Hjerteforeningens Forskningspris gives til stort studie af nyfødtes hjerter13.3.2025 13:05:39 CET | Pressemeddelelse
Ved Hjerteforeningens store arrangement ’Sammen om hjertet’ blev Hjerteforeningens Forskningspris uddelt. Prisen gik i år til Copenhagen Baby Heart, som er en stor befolkningsundersøgelse med fokus på det nyfødte barns hjerte.
Birthe Kjær uddelte Hjerteprisen til børnehjerteambulatorier12.3.2025 17:17:01 CET | Pressemeddelelse
Sangerinden Birthe Kjær, som er ambassadør for Hjerteforeningen, stod for uddelingen af Hjerteprisen til repræsentanter fra Danmarks tre største børnehjerteambulatorier, da eventet ’Sammen om hjertet’ i dag fandt sted.
Forskningsprojekt med hjertestartere når stort mål23.2.2025 07:35:00 CET | Pressemeddelelse
Forskningsprojektet NordStart, som blev lanceret for knap to år siden, når i disse dage sit første store mål. 280 nye hjertestartere – placeret efter en avanceret algoritme – er nu sat op i Region Nordjylland.
Kender du Årets Hjerteredder 2025?22.1.2025 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
Hjerteforeningen kårer i samarbejde med Østifterne hvert år Årets Hjerteredder. Nu er tiden inde til at indstille kandidater til årets pris.
Nytårsmarch: Start det nye år med en lokal gåtur27.12.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjerteforeningens nytårsmarch er et nemt og enkelt startskud til dig, der gerne vil røre dig mere i det nye år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum