Ny spændende bydel på vej ved den tidligere Esbjerg Højskole

Flere boliger vil skyde op langs Lysningen ved Vognsbølparken, hvor Claus Sørensen Ejendomme A/S har erhvervet hele arealet, der tidligere udgjorde Esbjerg Højskole i Stormgade.
Der er tale om nabogrunden til det areal på 12.000 m2, som Esbjerg Kommune udbød i 2016, og hvor Claus Sørensen Ejendomme A/S sidenhen har opført 63 ejerlejligheder under navnet Lysningen.
Flere forudgående udbud
Både i 2018 og 2019 forsøgte Esbjerg Kommune at sælge arealet ved den tidligere Esbjerg Højskole via udbud. Det seneste udbud blev søsat i slutningen af 2021, og hvor budfristen udløb i slutningen af februar 2022.
”Markedet har ændret sig i en positiv retning, og der var en anderledes og voksende interesse fra lokale investorer, hvilket afspejles i de tre indkomne bud. Naturligvis er det en fordel, når kommunen kan sælge det samlede areal til én køber, som har spændende visioner og ser en værdi i at udvikle området yderligere”, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.
Udbuddet resulterede i tre gode bud, men som det eneste omfattede det vindende bud fra Claus Sørensen Ejendomme A/S hele området på 50.000 m2 med de eksisterende bygninger inklusiv de fire bevaringsværdige punkthuse mod boldbanen.
”En så fantastisk beliggenhed forpligter os som bygherre. Det ligger os meget på sinde at udvikle området, så det matcher den eksisterende kvalitet. Vi kender jo området ret godt i forvejen, og interessen for Lysningen viser, at mange boligsøgende efterspørger den gode beliggenhed, som samtidig er utrolig bynært”, siger Lars Kjærgaard, administrerende direktør i Claus Sørensen Ejendomme A/S.
Ny lokalplan baner vejen
Overtagelsen er betinget af udarbejdelsen af en lokalplan for området. Arbejdet går i gang snarest, og Esbjerg Kommune forventer, at lokalplanen vil være klar i begyndelsen af 2023. Lokalplanen tager udgangspunkt i, at der skal bygges ca. 30.000 m2, og at byggeriet vil ske i forskellige faser for at matche efterspørgslen løbende og sikre at den nye bydel kan følge med.
”Med vores bud fulgte en foreløbig vision for området, og i forbindelse med lokalplansprocessen vil den vision blive bearbejdet og justeret. Helt grundlæggende skal disponeringen efterstræbe størst mulig diversitet og mangfoldighed. Vi vil gerne give området en særlig arkitektonisk kvalitet og sammenhængskraft, på tværs af området og i tråd med områdets eksisterende principper”, slutter Lars Kjærgaard.
Med det vindende bud overtager Claus Sørensen Ejendomme A/S lejeaftalen med Esbjerg Park vedrørende hovedbygningen, der løber indtil 2036.
Kontakter
Jesper Frost Rasmussen, borgmester, 27 24 18 00 eller jesra@esbjerg.dk.
Lars Kjærgaard, administrerende direktør i Claus Sørensen Ejendomme A/S, 4540203412 eller lkj@csgruppen.dk
Billeder

Vedhæftede filer
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skolegade får sommerløft: Mere liv, tryghed og plads til ophold14.5.2025 09:50:22 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune tester nye initiativer i Skolegade hen over sommeren. Byrumsforsøget skal gøre det mere trygt og indbydende at færdes i Skolegade, og det sker i tæt samspil med gadens erhvervsdrivende.
100 billetter til Royal Run i Ribe er uddelt til sociale formål9.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Royal Run er for alle. Også personer, som ellers ville have svært ved at være med, skal have mulighed for at deltage. Derfor er i alt 100 gratis billetter til Royal Run i Ribe uddelt til børn og unge, som bor på døgninstitution, mennesker med et usynligt handicap eller udviklingshandicap, studerende og unge, som søger fællesskab igennem bevægelse.
Fra mørke tanker til mod på livet: Thea fik hjælp i ungegruppen5.5.2025 08:31:54 CEST | Pressemeddelelse
I en af Esbjerg Kommunes ungegrupper fandt 15-årige Thea Jørgensen den forståelse og støtte, der hjalp hende tilbage til et godt ungdomsliv. Hendes forløb viser, hvordan De Åbne Behandlingstilbud i Esbjerg Kommune kan gøre en forskel for børn og unge, der har det svært.
Erfaren historiker bliver ny chef på Esbjerg Byhistoriske Arkiv25.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juni 2025 tiltræder Lulu Anne Hansen som arkivchef på Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Den nye chef har stor erfaring med både forskning, undervisning og ledelse og er klar til at føre Esbjergs arv videre.
Hvordan skal Esbjerg Kommune udvikle sig frem mod 2038?10.4.2025 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Bæredygtig byudvikling, mobilitetsknudepunkter, klima, Esbjerg Havn, oplevelser, kultur og byliv. Det er vigtige temaer for Esbjerg Kommunes fremtidige udvikling, som forslaget til Kommuneplan for 2026-38 tager fat i, og som du måske også har en holdning til?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum