Cyklistforbundets skolekampagne får tusindvis af børn op på cyklen

Obs: Se oversigt over årets 36 samarbejdskommuner nederst
At cykle giver børn selvstændighed, motion, bedre trivsel og styrket indlæring. Desværre er både cykling og fysisk aktivitet blandt børn og unge faldet bekymrende meget de senere år. Cyklistforbundets skolekampagne, Alle Børn Cykler, får hvert år tusindvis af børn op på cyklen, og tilmeldingen til kampagnen er nu igen åben.
Cyklen er en oplagt måde at få mere bevægelse ind i hverdagen, siger kampagneleder i Cyklistforbundet, Mai-Britt Aagaard Kristensen:
- Børn og unge cykler i dag stadig mindre og sjældnere. Men sunde vaner skabes i barndommen – og lærer man som barn ikke cyklen at kende som et sjovt og praktisk transportmiddel, fravælges cyklen ofte også i voksenlivet, siger Mai-Britt Aagaard Kristensen.
Op mod 100.000 elever deltager typisk i kampagnen. Mange skoler har tradition for at tilmelde alle skolens klasser til kampagnen, der med den gode cykelmotion styrker børns sundhed, trivsel og indlæring. Lærer på Finderuphøj Skole i Viborg, Alan Cunningham Olsen, siger:
- Der er slet ingen tvivl om, at børn, der cykler i skole, er mere friske. De har røde kinder, når de kommer ind om morgenen, og de har lige fået det luft, der skal til for, at man er klar til at deltage i undervisningen, siger Allan Cunningham Olsen.
Alle Børn Cykler kører på skoler over hele landet den 5.-18. september, hvor eleverne på klassebasis samler point i den landsdækkende kampagne ved at cykle til skole eller til fritidsaktiviteter så mange dage som muligt i de to kampagne-uger. Der er ekstra point for at cykle med hjelm og for at tjekke, om cyklen er lovlig og køreklar. Lærerne får adgang til en bred vifte af undervisningsmaterialer med cyklen i centrum til en række fag.
Særlig indsats til udskolingen
Cykling blandt de unge på ungdomsuddannelserne er i frit fald. Med støtte fra Sundhedsstyrelsen tilbyder Cyklistforbundet som led i Alle Børn Cykler-kampagnen en særindsats til udskolingen. Cyklen sættes i år til debat for at skabe større bevidsthed hos de store elever om cyklens mange fordele - både for dem selv og for vores samfund. Så der er et helt nyt undervisningsmateriale og et sæt spændende aktiviteter og konkurrencer i vente for udskolingen.
Der er masser af præmier at kæmpe om i årets kampagne. Hovedpræmien i Alle Børn Cykler 2022 er en spritny mountainbike, der er sponsoreret af HF Christiansen. Alle elever og læreren i vinderklassen kan dermed se frem til at flyve afsted på både cykel- og skovstier på en toplækker Principia mountainbike.
Tilmelding er gratis og foregår på alleboerncykler.dk.
Flere sunde og selvkørende børn
Cyklistforbundet kører kampagnen i samarbejde med Novo Nordisk og Jyske Bank, der ønsker at hjælpe børn og unge og deres familier til at cykle mere i hverdagen og opnå de mange sundhedsfordele, som ligger i det.
Direktør for Novo Nordisk Danmark, Kasper Bødker Mejlvang, siger:
- Danmark er kendt som et cykelland, hvor mange af os cykler til og fra skole, arbejde og fritidsaktiviteter. Men vi cykler desværre ikke lige så meget i hverdagen som tidligere, og det gælder ikke mindst vores børn og unge. Det er ærgerligt, for cykling er både godt for vores sundhed og klima. Derfor skal vi op på cyklen igen, og jeg håber, at kampagnen og den store interesse for Tour de France-starten kan have en afsmittende effekt på børnenes og de unges lyst til at cykle, siger Kasper Bødker Mejlvang.
Afdelingsdirektør i Jyske Bank, Jens Skov siger:
- Alle Børn Cykler er fantastisk til at få børn i gang med den sunde hverdagscykling - til gavn for klima, trængsel og ikke mindst sundhed. Vi støtter op om at give børn i Danmark en fælles glæde ved at røre sig og mærke suset og den frihed det giver at opleve verden fra en cykel – både som motionsform og som en naturlig del af hverdagens transport, siger Jens Skov.
Kampagnen indeholder således også et forældre-univers, hvor børnefamilier på alleboerncykler.dk/foraeldre kan finde inspiration til at cykle mere.
36 samarbejdskommuner bakker op
Alle Børn Cykler 2022 har 36 samarbejdskommuner, der har sagt ja til at bakke om børnecykling og skolernes deltagelse i kampagnen:
Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Glostrup, Gribskov, Herlev, Hillerød, Herning, Holstebro, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj, København, Lejre, Lyngby-Taarbæk, Middelfart, Næstved, Odense, Odsherred, Randers, Roskilde, Rødovre, Skanderborg, Sønderborg, Vallensbæk, Vejle, Viborg og Aalborg Kommune.
Alle Børn Cykler helt kort
- Alle Børn Cykler kører 5.-18. september og henvender sig til elever i 0.-10. klasse
- I kampagnen dystes der på klassebasis om flest dage på cyklen
- Hovedpræmien er en mountainbike til alle elever i vinderklassen OG deres lærer
- Med kampagnen følger undervisningsmaterialer og et forældre-univers
- Gratis tilmelding er på alleboerncykler.dk.
Kontakter
Jørgen SchlosserRedaktør og presseansvarligKommunikation
Tlf:27524325jsc@cyklistforbundet.dkBilleder
Information om Cyklistforbundet

Rømersgade 5
1362 København K
Sekretariat 33 32 31 21 | Pressetelefon 40 70 83 63https://www.cyklistforbundet.dk
Cyklen giver oplevelser, frihed og motion. Cyklen gør vores verden sundere, grønnere og mere bæredygtig. Vi arbejder for, at alle kan cykle sikkert og trygt. Uanset alder. Uanset om man bor på landet eller i byen. Vi er en demokratisk organisation, hvor alle, der ønsker en cykelvenlig verden, kan engagere sig. Vi er tilstede over hele Danmark og er en del af paraplyorganisationen European Cyclists’ Federation.
Følg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Guldmedaljevinder og specialcykler i Amorparken i København26.5.2025 12:44:22 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 21. juni kan børn, unge og voksne med handicap eller særlige cykelbehov få en oplevelse ud over det sædvanlige.
Cyklistforbundet byder op til cykeldans i Københavns biltomme gader20.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gaderne er bilfri, og ruten lagt. Det skal udnyttes, og Cyklistforbundet byder derfor op til en dans med cyklen i Københavns gader under Copenhagen Sprint, hvor der er lagt en rute til det professionelle cykelløb.
Rekordmange børn lærer cyklingens svære kunst med cykellege15.5.2025 10:48:07 CEST | Pressemeddelelse
Rekordmange børn øver sig i maj i at cykle i Cyklistforbundets børnehavekampagne, Vi kan cykle! Næsten 27.000 børn fra 657 børnehaver i hele landet er hoppet i cykelsadlen og lærer at cykle med sjove cykellege. Det er alle tiders rekord i kampagnen, der har fundet sted de seneste 13 år.
Gymnasieklasse i Hjørring vinder Fælles-Tour25.4.2025 11:09:41 CEST | Pressemeddelelse
Cykelglade elever på Hjørring Gymnasium har kørt sig til sejr og hovedpræmien i årets Fælles-Tour. Den landsdækkende konkurrence er et initiativ fra Cyklistforbundet og landets fem regioner, som vil motivere flere unge til at tage cyklen i stedet for bilen til uddannelse og fritidsinteresser.
Der skal styr på de ulovlige el-køretøjer31.3.2025 10:51:10 CEST | Pressemeddelelse
Vi skal have ryddet op i det ’vilde vesten’ på cykelstier og veje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum