Rålam ligger ofte alene
17.5.2022 11:18:18 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

Hvert år får Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 mange henvendelser, fra borgere der undrer sig over at rålam ligger alene. Henvendelserne kommer ofte fra folk, der tror, at rålammet er blevet forladt, når det ligger alene, eller som tror at lammet er sygt, fordi det ligger helt stille og ikke bevæger sig, selv om borgeren står helt henne ved det. Men det er sjældent tilfældet:
- Mange folk ved ikke hvornår et rålam er i nød, og hvornår det bare opfører sig som et normalt rålam i naturen. Det er helt naturlig adfærd, at små rålam det meste af tiden ligger alene. Når nogen kommer tæt på, trykker det sig blot ned mod jorden for at skjule sig selv, forklarer Michael Carlsen, biolog ved Dyrenes Beskyttelse.
Lammene er ustabile på benene i den unge alder, så det meste af tiden ligger de og gemmer sig i græs og buskadser, mens deres mor er ude efter føde.
Hold afstand til rålammet
Den bedste måde at hjælpe et rålam på er derfor altid at lade det være i fred. Det er ikke i nød, fordi det ligger alene i buskadset eller går og kalder. Tværtimod kan det være at rålammets mor er lige i nærheden, men ikke tør nærme sig fordi der er mennesker.
- Den største fare for rålam er faktisk de mennesker, som finder dem. Mange tror, at de hjælper lammet ved at holde øje med det og tjekke, om dets mor kommer tilbage. Et rådyr vil dog meget sjældent nærme sig sin unge, hvis der er mennesker i nærheden. Det kan også være grund til, at nogle rålam går og kalder. Den er blevet sulten og utålmodig, men der er mennesker i nærheden, så moren tør ikke nærme sig, pointerer Michael Carlsen.
Finder man et tydeligt såret rålam, skal man kontakte Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral på 1812.
FAKTABOKS: Det gør du, hvis du ser et rålam:
- Medmindre et rålam er tydeligt såret, bør du altid lade det være og bevæge dig langt væk fra det, så dets mor kan komme tilbage til det.
- Hvis et rålam går og kalder, så er den bedste løsning at gå langt væk fra ungen, så moren kan komme til sin unge
- Finder du et rålam, der er tydeligt såret, eller er du i tvivl om, hvorvidt ungen er i nød, så bør du kontakte Dyrenes Vagtcentral 1812 for vejledning
Bliv endnu klogere på rålam og andre vilde dyreunger: https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/dyreunger
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder

Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Dyreinternat åbner op for bamser15.5.2026 08:47:57 CEST | Pressemeddelelse
På søndag den 17. maj kl. 10.00-14.00 slår Roskilde Internat dørene op til en hyggelig fødselsdagsfejring for både store og små. Dagen byder på masser af aktiviteter, rundvisning, læring og hyggelige oplevelser med fokus på dyr og dyrevelfærd.
Svineindustrien skal ud af det politiske maskinrum13.5.2026 10:25:19 CEST | Pressemeddelelse
TV2-dokumentaren ”Hvem passer på grisene” dokumenterer endnu engang et massivt systemsvigt i dansk svineproduktion. Rystende, men langt fra nyt eller overraskende, siger Dyrenes Beskyttelse, som kræver et opgør med den politiske særbehandling af den industrielle svineproduktion og med et system, hvor industrien i årtier har fået lov til at sætte rammerne for sig selv.
Unge rådyr i trafikken: Maj byder på mange påkørsler5.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom 2025 bød på rekordmange hjortepåkørsler, så har de fire første måneder i 2026 overgået den tilsvarende periode sidste år med 19 procent. I maj, hvor sidste års rålam begynder at færdes alene, er risikoen for påkørsler særlig stor.
Advarsel: Allerede nu kan bilen blive livsfarlig varm for din hund1.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Selv ved milde temperaturer kan en bil blive så varm, at den udgør en dødelig fare for menneskets bedste ven. Dyrenes Beskyttelse advarer derfor kraftigt mod at efterlade hunde alene i bilen i det lune forårsvejr.
Dyrenes Beskyttelse: Statsrevisorers skarpe kritik dokumenterer årtiers politisk dobbelt-svigt af grisene27.4.2026 13:01:28 CEST | Pressemeddelelse
Statsrevisorerne retter skarp kritik af kontrollen af grises velfærd. Skandaløst, lyder reaktionen fra Dyrenes Beskyttelse, der kræver, at en ny regering én gang for alle rydder op i årtiers politiske svigt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
