HK Privat helt frifundet: I orden at råbe op om bekymrende corona-forhold på tandklinikker
Mundbind der blev brugt hele dagen og vask og genbrug af kitler, der ellers burde være kasseret. Det var blot noget af det, som bekymrede tandklinikassistenter henvendte sig til deres fagforening, HK Privat, med, da corona ramte Danmark i foråret 2020.
”Som fagforening var vi ikke på noget tidspunkt i tvivl om, at vi var nødt til at bruge vores stemme. Jeg er glad for, at Arbejdsretten slår fast, at vi naturligvis må bruge vores ytringsfrihed og udtale os til medierne, siger Simon Tøgern, formand for HK Privat.
Mens det meste af landet var lukket ned, var tandklinikkerne kun delvist lukkede i coronas første uger, og allerede fra den 20.april 2020 åbnedes der igen op for alle typer behandlinger, dog underlagt retningslinjer om bl.a. værnemidler, udluftning mm. I dagene op til genåbningen strømmede det ind til HK Privat med beretninger fra tandklinikassistenter om, hvordan der på nogle tandklinikker blev taget lemfældigt på retningslinjerne fra sundhedsmyndighederne.
På den baggrund udsendte HK Privat pressemeddelelser i april og maj 2020, som beskrev de kritisable forhold, som tandklinikassistenterne oplevede. Og flere medier dækkede problematikken, hvor HK Privat udtalte bekymring for, at der var klinikker, der ikke varetog sikkerheden for patienter og ansatte i tilstrækkelig grad.
Ifølge Tandlægeforeningen var det overenskomststridig adfærd, hvilket HK Privat har afvist. Tandlægeforeningen mente, at HK Privat spredte unødig frygt hos klinikassistenterne og patienterne.
Arbejdsretten har nu frikendt HK Privat for alle anklager, og det glæder formand for HK Privat, Simon Tøgern.
- Vi har nu fået rettens ord på, at vi det vi gjorde, var ok, og det er en utrolig vigtig afgørelse for os.. Som fagforening er vores fornemmeste opgave at sikre medlemmerne gode og trygge arbejdsvilkår. Derfor var det afgørende for os at skabe opmærksomhed om de forhold, vores medlemmer arbejdede under, og de bekymringer de med rette havde, siger han.
- Vi var i den første fase af corona herhjemme. Landet var lukket ned, og mange var bange for både at få corona og ikke mindst at smitte andre. Klinikassistenterne arbejdede om nogen under stor risiko for smitte, og derfor var det dybt forrykt at høre om tandklinikker, hvor retningslinjerne ikke blev respekteret. Det skulle vi selvfølgelig ikke tie om. Som fagforening står vi selvfølgelig op for medlemmerne, siger Simon Tøgern.
Arbejdsretten lægger til grund, at HK Privats informationers ”formål var at vejlede klinikassistenterne” og ”at HK ikke gennem sine udtalelser til pressen (…) overskred grænserne for sin ytringsfrihed”.
Afgørelsen er faldet mandag den 16. maj.
Nøgleord
Kontakter
Anette ClaudiKommunikationschef
Tlf:30103291anette.claudi@hk.dkInformation om HK Privat
![]() |
HK Privat Weidekampsgade 8 +45 7011 4545 |
HK Privat er HK Danmarks største sektor med 97.000 medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra HK Privat
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Privat
60.000 HK’ere anbefales at stemme JA til overenskomsterne24.3.2025 10:57:39 CET | Pressemeddelelse
En enig sektorbestyrelse i HK Privat skyder urafstemningen i gang med en klar anbefaling til medlemmerne om at stemme ja til deres nye overenskomster.
Ny overenskomst på plads for HK’ere i emballageindustrien20.3.2025 15:48:05 CET | Pressemeddelelse
HK Privat, 3F Industri og DI har skrevet under på en ny 3-årig overenskomstaftale.
HK Privat er nu i hus med nye overenskomster på det grafiske område19.3.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
HK’ere i de grafiske fag har nu udsigt til blandt andet mere på lønsedlen og bedre mulighed for at trække stikket, når privatlivet kræver det.
Ny overenskomst klar for HK’ere hos mindre håndværksvirksomheder18.3.2025 14:56:33 CET | Pressemeddelelse
HK Privat og Dansk Håndværk har givet håndslag og sat underskrifter på en ny 3-årig overenskomstaftale.
Nye overenskomster for HK’ere inden for færgefarten17.3.2025 12:58:11 CET | Pressemeddelelse
HK Privat og Færgerederierne har sat underskrifter på to nye overenskomster for HK’erne på færgerne – både på land og til vands.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum