Nyt ungeudspil: Lav om på 10. klasse og giv mulighed for at tage job før uddannelse
- 10. klasse skal have en anden rolle og være starten på en ungdomsuddannelse i stedet for afslutningen på folkeskolen. Det skal ruste de unge til i højere grad at kunne vælge en ungdomsuddannelse og gennemføre den.
- Vi skal gøre op med mange års rigide fokus på uddannelse i beskæftigelsessystemet, så det bliver muligt at sende unge direkte i job frem, for at de skal tage en uddannelse først. Det skal give de unge, der hænger fast i kontanthjælpssystemet og har svært ved at gennemføre en uddannelse, mulighed for at få nogle succesoplevelser, der leder dem godt på vej i livet.
Sådan lyder to af anbefalingerne i KL’s nye ungeudspil. Udspillet sætter spot på de 45.000 unge under 25 år, som står uden uddannelse eller job, og som skiftende regeringer og kommissioner i årevis har forsøgt at finde på løsninger for at få godt på vej i livet. Den uddannelsespolitiske målsætning er, at antallet skal være halveret i 2030, og der er derfor brug for at gentænke måden vores uddannelsessystem og beskæftigelsessystem er indrettet på, lyder det fra Thomas Gyldal Petersen og Peter Rahbæk Juel, hhv. formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg og KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.
”Vi har et stort ansvar – både menneskeligt og samfundsøkonomisk – for at få skabt nogle rammer omkring de unge, der gør, at de kan lykkes i livet. Bag mange af de 45.000 unge gemmer sig et potentiale, som ikke er blevet set, og en følelse af at stå uden for vigtige fællesskaber. Den spiral skal vi have brudt,” siger Thomas Gyldal Petersen og fortsætter:
”Det handler bl.a. om, at vores uddannelsessystem – fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne – skal blive bedre til at rumme alle unge. Derfor skal vi justere i rammerne om undervisningen og prøverne, og vi skal skabe en 10. klasse, som hjælper eleverne på vej til en ungdomsuddannelse frem for kun at være en afslutning på folkeskolen.”
Peter Rahbæk Juel siger:
”Vi skal blive endnu bedre til at få de unges behov og kompetencer i fokus – også når vi møder de unge i jobcenteret. De seneste års beskæftigelsesindsats har haft et for massivt fokus på at få flere unge til at begynde på ”den rette” uddannelse så hurtigt som muligt. Men vejen er jo ikke snorlige for alle unge,” siger Peter Rahbæk Juel og fortsætter:
”Derfor bør vi få rammerne til at kunne sætte fokus på de unges potentialer og motivation. Også selvom det så betyder, at vejen til en uddannelse starter med et job. I dag ramler for mange unge ind i det ene nederlag efter det andet. Vi skal i stedet kunne møde dem med en tro på, at de har et potentiale og kan lykkes. Og den tro skal lovgivningen så kunne rumme.”
KL’s udspil ”Alle unge skal lykkes – gentænk vejen til uddannelse og job” rummer 20 anbefalinger, som spænder fra udskolingen i folkeskolen, overgangene mellem uddannelserne, ungdomsuddannelserne til beskæftigelsessystemet.
Nøgleord
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Links
Information om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
KL: Det lokale kriseberedskab skal prioriteres11.4.2025 13:07:21 CEST | Pressemeddelelse
Det er problematisk, at de statslige myndigheder stadig ikke kan fortælle kommunerne, hvilke krisescenarier de skal være forberedte på og i hvor lang tid. Mens man venter på svar, udsender KL derfor nu fem anbefalinger til kommunernes beredskabsplanlægning.
KL: Nyt nationalt risikobillede er en god start – nu skal det oversættes til lokal virkelighed10.4.2025 13:09:07 CEST | Pressemeddelelse
Nyt risikobillede giver os et godt overblik over truslerne. Men vi har brug for at få det oversat til den lokale virkelighed i kommunerne, lyder det fra KL-udvalgsformand. Risikobilledet understreger derudover behovet for investeringer i det lokale beredskab.
Et længe ventet og tiltrængt paradigmeskifte på beskæftigelsesområdet9.4.2025 12:40:43 CEST | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesreformen byder på et tiltrængt opgør med bureaukrati og regelstyring. KL kvitterer for, at besparelsen er blevet mindre, men der er fortsat tale om en markant besparelse, som skal findes på meget kort tid.
KL roser udspil: Det vil give et varigt løft af socialpsykiatrien8.4.2025 12:04:24 CEST | Pressemeddelelse
KL glæder sig over, at regeringen vil styrke socialpsykiatrien med varige midler i sit udspil og investere i forebyggelse til børn, unge og voksne.
Vigtig reform af professionsuddannelserne vil løfte kvaliteten26.3.2025 13:32:29 CET | Pressemeddelelse
Med den ny aftale om de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser er der lagt et solidt fundament for at løfte kvaliteten og styrke rekruttering og fastholdelse til de vigtige professionsuddannelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum