Royal Canin

Dyrlægens tips til nye katte- og hundeejere: Sådan giver du din killing eller hvalp en sund start på livet

Del
I løbet af det første år gennemgår killinger og hvalpe store forandringer, de vokser hurtigt, skelettet bliver stærkere og hjernen udvikler sig. Det er også her, man kan lægge grundlaget for at minimere risikoen for overvægt. Royal Canins dyrlæge giver tips til nye katte- og hundeejere om de udviklingsfaser, der er særligt vigtige for, at støtte killingen eller hvalpen til at få en sund start på livet.
Billedkilde:  iStockphoto, Nils Jacobi & iStockphoto, Nils Jacobi
Billedkilde: iStockphoto, Nils Jacobi & iStockphoto, Nils Jacobi

Under de seneste to år har mange anskaffet sig et kæledyr, og når det nye familiemedlem skal hentes, vælger mange at afholde sin ferie.

- Tiden med en killing eller hvalp er en fantastisk periode, hvor man får set sit nye familiemedlem vokse, lære nye ting og udvikle sig. Samtidig er det også en af ​​de mest sårbare perioder i killingens og hvalpens liv. De har særlige energi- og ernæringsbehov, et sart fordøjelsessystem og et umodent immunsystem, samtidigt med at deres hjerner stadig er under udvikling, siger Karin Eliasson, dyrlæge hos Royal Canin.

Brug vækstkurver til hjælp

For at sikre, at din killing eller hvalp får den rette sammensætning af protein, fedt, kulhydrater, vitaminer og mineraler, bør den spise et specialtilpasset killing- eller hvalpefoder. Killinger og hvalpe gennemgår forskellige udviklingsfaser, og ernæringsbehovet er forskelligt under disse faser. Størrelsen på en hund, har for eksempel stor indflydelse på dens væksthastighed.

- Små hunderacer vokser hurtigt og allerede i en alder af ti måneder kan de have øget deres fødselsvægt med 20 gange og nået voksenvægten. De meget store racer vokser derimod over længere tid. Det kan tage op til toårsalderen, før de når fuld modenhed, men i denne periode kan disse racer øge deres fødselsvægt med 100 gange. Hvalpe både af små og store racer har en utrolig intensiv vækst og derfor er dette en meget følsom periode i hvalpens liv, siger Karin Eliasson.

At følge din killings eller hvalps vækstkurve giver gode forudsætninger for at tilpasse ernæringen fra start og videre gennem alle livsstadier samtidig med at kunne minimere risiko for overvægt.

- Næsten halvdelen af ​​alle katte og hunde i Danmark lider af overvægt, og grundlaget herfor kan lægges allerede i løbet af deres første år. For at reducere risikoen for at din killing eller hvalp vil blive overvægtig, kan du sammen med din dyrlæge få hjælp af vækstkurver. Vækstkurverne er tilpasset efter køn, og for hunde endda ligeledes efter racens størrelse, fortæller Karin Eliasson.

Du bør også tage højde for, at din kats eller hunds livsstil kan påvirke ernæringsbehovet. Kattes ernæringsbehov er for eksempel forskelligt, om det er en kat, der for det meste er indendørs, eller om det er en udekat. En almindelig årsag til overvægt kan være i forbindelse med at katten kastreres, men ikke skifter foder.

- Kastrering påvirker i mange tilfælde kattens stofskifte, samtidig med at den bevarer sin appetit, hvilket ofte kan føre til overvægt. Ved overvægt øges risikoen for dannelse af forskellige helbredsmæssige udfordringer. Derfor har en kastreret kat brug for en tilpasset fodersammensætning med et lavere energiindhold, siger Karin Eliasson.

De udviklingsfaser, som katte- og hundeejere bør være opmærksomme på: 

KILLINGENS UDVIKLINGSFASER

1. Nyfødt - Fra fødsel til 3 uger
I denne intense, men korte fase sover killingen meget. Dette er en intens tilpasningsperiode, hvor killingen begynder at interagere med sin nye verden. Samtidigt med at indholdet af ​​antistoffer i modermælken gradvist falder, og killingens eget niveau af antistoffer stadigt er lavt.

2. Socialiseringsfasen - Fra 3 uger til 4 måneder
Efterhånden som killingen bliver mere selvstændig, begynder den også at udforske sine omgivelser mere. Det er vigtigt at huske, at selvom din killing ikke længere er så lille, at den kan ligge i din hånd, er den stadig en killing, og dens fordøjelsessystem er skrøbeligt. Det betyder, at den har brug for et specifikt foder, der er let fordøjeligt og hjælper med at støtte dens vækst og udvikling uden at bringe dens fordøjelsessystem ud af balance.

3. Ungdomsfasen - Fra 4 til 12 måneder
Ved 4 til 12 måneders alderen går killingen ind i den sidste vækstfase. Hvis killingen er blevet kastreret, har den ofte behov for en tilpasset fodersammensætning med et lavere energiindhold. Afhængigt af racen når en killing voksenalderen efter 12 til 15 måneder. Din dyrlæge kan bedst rådgive om, hvornår denne fase præcis vil indtræffe for netop din killings vedkommende, og hvilken ernæringsløsning der er bedst egnet.

HVALPENS UDVIKLINGSFASER

1. Nyfødt - Fra fødsel til 3 uger
Allerede som et par uger gammel tager hvalpen forsigtige skridt for at udforske verdenen omkring sig. Men efterhånden som hvalpen begynder at interagere med omverdenen, falder niveauet af immunitet fra moren gradvist.

2. Socialiseringsfasen - Fra 4 uger til 4,5 måneder
Når den er ca. to måneder gammel, skal hvalpen vaccineres hos dyrlægen, da mængden af antistoffer, den modtog fra moderen, reduceres gradvist, samtidigt med at hvalpens eget immunsystem stadig er under udvikling. I denne tid kan det være en fordel at bruge et hvalpefoder, der også kan være med til at understøtte hvalpens immunforsvar. Når du henter din hvalp hos opdrætteren, skal hvalpen være mindst 8 uger gammel. Undersøg gerne hvad, hvor meget og hvor ofte hvalpen har fået mad. Selve flytningen er en stor omvæltning for hvalpen og for at støtte hvalpens fordøjelsessystem bør du fortsætte med at give samme foder som opdrætteren, mens hvalpen vænner sig til sit nye hjem. Herefter kan du gradvist skifte til dit eget valg af hvalpefoder, der fremmer hvalpens vækst.

3. Unghundefasen - Fra 4,5 til 6 måneder 
I denne fase er det også afgørende, at din voksende hvalp får den rette energimæssige støtte. Dette er et vigtigt tidspunkt hvor skelettet bygges op, inden for et år kan det være op til fire gange stærkere end beton. I denne periode fortsætter hvalpen med at vokse og den har brug for et hvalpefoder med et veltilpasset indhold af kalcium og fosfor, der er med til at styrke hvalpens knogler og tænder.

4. Pubertetsfasen/Teenagerfasen - Fra 6 måneder til voksenalderen
I den fjerde og sidste fase er din hvalp godt på vej mod voksenalderen. Men selvom den nu er en stor hvalp, er den ikke gammel nok til at spise det samme foder som en voksen hund, og du bør fortsat give den tilpasset hvalpefoder. Hvornår din hund når voksenalderen varierer afhængigt af racen eller størrelsen. Dette kan tage op til to år for hunde af de ekstra store racer.

Download vækstkurver for din killing eller hvalp på waltham.com.

For yderligere information: 
Kontakt: Susanna Berling, Digital Marketing Manager Royal Canin:

susanna.berling@royalcanin.com, +46 707–272 278

For mere information besøg venligst: www.royalcanin.dk

Billeder

Billedkilde:  iStockphoto, Nils Jacobi & iStockphoto, Nils Jacobi
Billedkilde: iStockphoto, Nils Jacobi & iStockphoto, Nils Jacobi
Download
Billedkilde: iStockphoto, bschuitdesign
Billedkilde: iStockphoto, bschuitdesign
Download
Billedkilde: iStockphoto, Nils Jacobi
Billedkilde: iStockphoto, Nils Jacobi
Download

Information om Royal Canin

Royal Canin
Royal Canin
Ørestads Boulevard 67
2300 København

https://www.royalcanin.com/dk

Om Royal Canin
Royal Canin er en af ​​verdens førende producenter af hunde- og kattefoder af høj kvalitet. Virksomheden blev grundlagt i 1968 i det sydlige Frankrig. Virksomheden har været ejet af MARS Inc. siden 2002 og er i dag repræsenteret på mere end 100 markeder. Royal Canin har lang erfaring med at producere nærende mad baseret på forskning og observationer og arbejder tæt sammen med dyrlæger, opdrættere og andre partnere. Globalt har virksomheden cirka 7.800 ansatte, hvoraf 500 er dyrlæger og ernæringseksperter. Flere oplysninger findes på www.royalcanin.dk

Følg pressemeddelelser fra Royal Canin

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Royal Canin

Sådan holder du øje med, om din hund eller kat er overvægtig: Dyrlægens tips til en optimal vægt til dit kæledyr14.2.2023 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

I starten af året er der mange mennesker, der melder sig ind i et fitnesscenter og ændrer deres kostvaner. Strammere tøj kan være et tegn på, at juleferien har sat sine spor. Men det kan være så meget desto sværere for almindelige mennesker at vurdere, om en hund eller kat er overvægtig. Royal Canins dyrlæge rådgiver her om, hvordan du som kæledyrsejer bliver bedre til at vurdere kropsvægten og understøtte dit kæledyrs sundhed.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye