Lidl henter international profil: Zita Szlavikovics bliver første kvindelige salgsdirektør i Danmark
6.5.2022 10:22:59 CEST | Lidl Danmark | Press release

Zita Szlavikovics skal fremover bestride rollen som salgsdirektør i Lidl Danmark, hvor hun bliver den første kvinde i den stilling i dagligvarekædens direktion. Hun kommer med 15 års erfaring i europæisk Lidl-regi, senest tre år som salgsdirektør og stedfortrædende CEO i Lidl Rumænien.
43-årige Zita Szlavikovics, der er født og opvokset i Ungarn, havde første officielle arbejdsdag i stillingen d. 2. maj, og arbejdet for den nye salgsdirektør i Lidl Danmark indledes med en måneds intensivt dansk sprogkursus, hvorefter arbejdet på salgsområdet for alvor kan begynde.
“Jeg glæder mig meget til jobbet som salgsdirektør i Danmark. De danske kunder er kvalitets- og prisbevidste og sætter den gode indkøbsoplevelse højt, så det ser jeg frem til fortsat at give dem i alle vores butikker. Jeg ser især frem til at møde og indlede arbejdet med mine nye kolleger i butikkerne, fordi de med den daglige kundekontakt har en af de vigtigste roller i vores forretning,” lyder det fra Zita Szlavikovics.
At udveksle kompetencer på tværs af lande har en lang historie bag sig i Lidl, og adm. direktør i Lidl Danmark, Jens Stratmann, ser frem til samarbejdet med den nye salgsdirektør.
“Lidl vil være danskernes førstevalg, og derfor er det også helt centralt, at vi er i stand til at have nogle flotte butikker og kvalitetsvarer til den bedste pris. Derfor er jeg meget glad for, at Zita Szlavikovics bliver en del af direktionen, hvor vi uden tvivl får gavn af hendes store internationale erfaring og indsigt, samtidig med at hun er en dygtig leder og et engageret menneske.”
Zita Szlavikovics havde sin første officielle arbejdsdag mandag d. 2. maj.
Lidl Danmarks direktion består pr. 2. maj 2022 af:
- CEO/Administrerende direktør, Jens Stratmann
- CFO/Økonomidirektør og stedfortrædende CHRO/HR-direktør, Thorbjørn Liebing
- CCO/Indkøbsdirektør, Rasmus Pape
- COO/Salgsdirektør, Zita Szlavikovics
- CPMO/Udviklings- og ejendomsdirektør, Mads T. Nielsen
Keywords
Contacts
Thomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tel:76 35 00 10presse@lidl.dkImages
About Lidl Danmark
I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som ansvarlig dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem et tillidsfuldt samarbejde med vores partnere garanterer vi et velgennemtænkt vareudbud til den bedste pris.Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 171 danske butikker. Vi arbejder hver dag som aktiv samfundsaktør på at skabe målbar værdi, der rækker ud over Lidls egen forretning.
Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk.
Subscribe to releases from Lidl Danmark
Subscribe to all the latest releases from Lidl Danmark by registering your e-mail address below. You can unsubscribe at any time.
Latest releases from Lidl Danmark
Lidl og Tomorrowland indgår strategisk partnerskab18.6.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Internationale festivalvibes, mennesker fra hele verden og midt i det hele: en Lidl pop-up-butik. Lidl og den største elektroniske festival Tomorrowland, indgår nu et langsigtet strategisk partnerskab. Sammen ønsker de to brands at bringe mennesker tættere sammen gennem musik, kultur og fælles oplevelser.
Fødevarecheck på vej: Faste lave priser i Lidl giver børnefamilier flere varer i kurven10.6.2026 14:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Med de nye faste lave priser hos Lidl får kunderne flere varer i kurven, når der torsdag og fredag lander fødevarecheck hos danske børnefamilier. Netop børnefamilierne foretrækker faste lave priser frem for tilbudsjagten.
Lidl på Folkemødet: Sætter fokus på danske produkter, pris og fremtidens fødevaresystem8.6.2026 12:21:35 CEST | Pressemeddelelse
På Folkemødet 2026 sætter Lidl fokus på, hvordan dagligvarehandlen kan bidrage til mere dansk frugt og grønt, flere plantebaserede proteiner og lettere adgang til sundere valg i hverdagen. Lidl deltager med en offentlig debat om regeringens fødevarestrategi og en talk om faste lave priser, sundhed og danske kvalitetsvarer.
Lidl Danmark er klar: Nul moms på frugt og grønt er sund fornuft og kan indføres allerede fra i morgen2.6.2026 11:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark er meget tilfredse med, at regeringen lægger op til at fjerne momsen på frugt og grønt. Tidligere forsøg i supermarkedskæden har vist, at de lavere priser hjælper danskerne til sundere indkøbsvaner.
Vigtig kundeinformation: Hel poussin af mærket Butcher’s tilbagekaldes8.5.2026 15:41:42 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark tilbagekalder hel poussin af mærket Butcher’s med bedst før dato d. 04.05.2026 grundet risiko for salmonella.
In our pressroom you can read all our latest releases, find our press contacts, images, documents and other relevant information about us.
Visit our pressroom

