
Denmark SailGP Team sætter nyt hold til sæson 3

En uge inden årets SailGP skydes i gang på Bermuda, løfter Denmark SailGP Team præsenteret af ROCKWOOL sløret for en ny, blandet atletliste med danske olympiske stjerner, ekstra international styrke og en udvidet talentudviklingspulje.
Holdet, der sejlede sin første SailGP-sæson i 2021-22, sluttede sæsonen på en samlet sjetteplads i den globale kapsejlads. Nu tilføjer skipper Nicolai Sehested Luke Payne (AUS), Julius Hallström (SWE) og den danske olympiske atlet C.P. Lübeck til sin SailGP besætning.
"Jeg er glad for at kunne fremvise dette unge, talentfulde og ambitiøse hold forud for vores nye sæson i SailGP," siger Nicolai Sehested.
"Vi har haft fokus på at opbygge et blandet hold i absolut verdensklasse med dybde og solid international erfaring, der er suppleret med de bedste unge danske talenter. Jeg er overbevist om, at holdet kan nå gode resultater i sæson 3."
Stærke profiler med international erfaring
Både Payne og Hallström bringer et væld af kapsejladserfaring til det danske team. Tilsammen har de deltaget i America's Cup, GC32 Racing Tour og World Match Racing Tour.
Payne, der kommer fra Fremantle, Australien, sejlede med Japan SailGP Team i sæson 2 og har tidligere sejlet i America's Cup med NYYC American Magic.
"Luke er i mine øjne en af de bedste grindere i verden. At tilføje ham til vores hold er derfor en stor gevinst. Han har været med i mange år og har en masse erfaring i toppen af branchen. Han kommer til os med helt nye måder at gøre tingene på, der kan være med til at forbedre vores sejlads."
"Jeg har selv sejlet med Luke tidligere og kender ham rigtig godt. Jeg ved, at hans personlighed vil passe godt ind på holdet. Det er vigtigt, at man har en god blanding af personligheder, af mennesker, der vil præstere og have hinandens ryg i gode og dårlige tider. Sådan én er Lukas."
”Hallström, der tidligere har sejlet Red Bull Racing i GC32 Racing Tour og deltog i Red Bull Youth America's Cup i 2017, blev den første svenske SailGP-løbsvinder nogensinde i San Francisco i marts, efter at han hoppede ombord på den danske båd til sæsonens sidste Sail Grand Prix.”
"Julius er halvt dansk, halvt svensk og nok en af de stærkeste vikinger, man kan finde. Han er den stærkeste atlet i SailGP, en maskine fra top til tå, så han bliver et fantastisk aktiv for os."
Parret, Payne og Hallström vil tilføre øget styrke til de danske rækker, når Lars-Peter Rosendahl træder ud af holdet efter at have deltaget i sæson 2.
Fokus på talentudvikling
Tilføjelsen af C.P. Lübeck, der har konkurreret for Danmark i Nacra 17 og 49'er-klassen ved de seneste to olympiske lege, betyder et fornyet fokus på talentudvikling på det danske hold.
"Lige fra begyndelsen har vi haft to mål," tilføjer Sehested. "Det første er at vinde SailGP. Jeg tror, at vi er på rette vej efter vores første sæson i denne liga. Som vi viste i San Francisco, udfordrer vi de store hold på deres hjemmebane. Med lidt mere konsekvens kan vi blive en reel trussel.”
Han fortsætter: "Det andet er at udvikle danske foilingtalenter og samtidig skabe og inspirere den næste generation af SailGP-atleter. Vi har allerede tilføjet Anne-Marie (Rindom) og Katja (Salskov-Iversen) forud for sæson 2, og C.P. slutter sig til vores rækker med henblik på at udvikle sine kompetencer i F50-katemaranen."
"C.P. er en af de bedste foilingsejlere, vi har i Danmark, og er en enormt dygtig atlet. Han har brugt mange år på at sejle i den olympiske verden og tager nu skridtet ind i SailGP. Det er en helt ny verden for ham, men ligesom med Katja og Anne-Marie er jeg sikker på, at han hurtigt vil finde rytmen.”
"Vores ambition er at skabe det bedste danske sejlerhold, vi kan, og derfor skal vi blive ved med at identificere de bedste talenter og skabe muligheder for at få succes i SailGP på langt sigt. Det har været fantastisk at have Katja og Anne-Marie på holdet. De har på overbevisende manér bevist, at kvindelige sejlere kan håndtere en F50-katemaran og forsvare deres pladser i verdens hurtigste sejlsportsliga. Vi er fokuseret på at opbygge talentmassen yderligere i sæson 3."
”Vi vil udfordre status quo”
Med udsigt til sæson 3 indrømmer Sehested, at der er store forventninger til det danske hold, men han tilføjer, at presset kun er en fordel:
"Vi ser os selv som et hold, der er med i kampen om podiepladserne. Det sætter selvfølgelig holdet under pres, men det her er sport, og pres er den drivkraft, der skal til for at flytte os fremad. Presset tager udgangspunkt i os selv og vores egne forventninger."
Sehested tilføjer: "Kendetegnene ved holdet er, at det er hårdtarbejdende, sjovt, ungt og friskt, og sultne efter at præstere godt nok til at udfordre de mest erfarne hold i SailGP.”
"Vi ønsker at udfordre status quo. Vi har vist, at vi under de rette forhold kan slå ethvert hold i SailGP. Vi skal bare gøre det mere konsekvent. Det starter på Bermuda."
Denmark SailGP Team præsenteret af ROCKWOOL – Sæson 3 besætning
Nicolai Sehested (DEN) – Driver
Rasmus Køstner (DEN) – Flight Controller
Tom Johnson (DEN/AUS) – Wing Trimmer
Hans-Christian Rosendahl (DEN) – Grinder
Luke Payne (AUS) – Grinder
Julius Hallström (SWE) – Grinder
Martin Kirketerp (DEN) – Grinder
Katja Salskov-Iversen (DEN) – Development Athlete
Anne-Marie Rindom (DEN) – Development Athlete
C.P. Lubeck (DEN) – Development Athlete
Sæson 3
14-15 maj 2022 - Bermuda Sail Grand Prix
18-19 juni 2022 - United States Sail Grand Prix | Chicago
30-31 juli 2022 - Great Britain Sail Grand Prix | Plymouth
19-20 august 2022 - ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prox | Copenhagen
10-11 september 2022 - France Sail Grand Prix | Saint-Tropez
24-25 september 2022 - Spain Sail Grand Prix | Cadíz
12-13 november 2022 - Dubai Sail Grand Prix
14-15 january 2023 - Singapore Sail Grand Prix
18-19 marts 2023 - New Zealand Sail Grand Prix | Christchurch
6-7 maj 2023 - United States Sail Grand Prix | San Francisco
Nøgleord
Kontakter
Jonathan TurnerKommunikations- og PR-chef
Tlf:0044 7411 792736jonathan.turner@rockwool.comMia Christina GreenfortKommunikationskonsulentHarbinger Public Relations
Tlf:+45 2720 2496mia.greenfort@harbinger.dkBilleder
Links
Information om Denmark SailGP Team

Det dansk-baserede C-25-firma ROCKWOOL Group er verdens førende inden for stenuldsløsninger med mere end 11.600 medarbejdere i 39 lande.
ROCKWOOL har indgået aftale om et tre-årigt partnerskab med SailGP, verdens hurtigste og mest tilskuervenlige kapsejlads i nogle af verdens mest ikoniske byer. Sponsoratet af SailGP og ROCKWOOL Copenhagen SailGP-kapsejlads er en enestående platform til at understøtte og udbygge den rolle, som ROCKWOOL spiller i forhold til sit engagement i bæredygtige løsninger og bekæmpelse af globale klimaændringer.
Følg pressemeddelelser fra Denmark SailGP Team
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Denmark SailGP Team
ROCKWOOL sponseret SailGP-hold vinder Impact League5.5.2023 21:46:00 CEST | Pressemeddelelse
SAN FRANCISCO, USA – d. 5. maj 2023 Det danske ROCKWOOL sponsorerede SailGP-hold har været gennem en utrolig udvikling frem til i dag, hvor de er blevet kåret som vindere af Impact League ved Mubadala SailGP sæson 3 Grand Final i San Francisco. I den hidtil mest intense Impact League vandt Danmark i hård konkurrence med sidste års vinder, New Zealand, der endte på andenpladsen kun fem point efter, mens det britiske SailGP-hold kom ind på tredjepladsen. Impact League blev introduceret i sæson 2 og er en rangliste, der kører parallelt med sæsonmesterskabet. Her belønner SailGP de miljøbevidste handlinger, holdene tager for at reducere deres samlede klimaaftryk og fremskynde inklusion i sejlsport. Med sejren til Danmark følger en pengesum til holdets Race For the Future-partner One Ocean Foundation. New Zealand og Storbritannien sikrer også et beløb til Live Ocean Foundation og Protect our Future. Den danske SailGP-anfører Nicolai Sehested fortæller: "Vi er glade og stolte over at vinde I
Andenplads til det danske SailGP-hold, da Singapore skruede bissen på søndag15.1.2023 13:55:52 CET | Pressemeddelelse
Det danske ROCKWOOL sponsorerede SailGP-hold snuppede andenpladsen ved Singapore Sail Grand Prix efter en super søndag, hvor holdet nåede deres tredje finale i sæson 3.
Dansk SailGP-hold har blikket rettet mod mere fart og mindre plastik i 202310.1.2023 12:58:15 CET | Pressemeddelelse
Det danske ROCKWOOL sponsorerede SailGP hold og organisationen One Ocean Foundation lancerer More Speed Less Plastic. Et banebrydende initiativ, der vil omdanne holdets hæsblæsende hastigheder i SailGP-sejladserne til en innovativ løsning, der skal hjælpe med at rense, beskytte og genoprette vores hav.
Tekniske vanskeligheder satte en stopper for Danmarks håb om finaleplads i Dubai13.11.2022 21:15:00 CET | Pressemeddelelse
Denmark SailGP Team præsenteret af ROCKWOOL ydede en tapper indsats og indtog en femteplads i Dubai på trods af tekniske udfordringer, der betød at holdet var uden softwareforbindelse og derfor sejlede i blinde.
Med to podiepladser på dag ét har den danske båd alt at vinde ved Dubai Sail Grand Prix13.11.2022 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Denmark SailGP Team præsenteret af ROCKWOOL var på podiet ved lørdagens første to sejladser. Resultatet efterlader Nicolai Sehesteds mandskab, kun to point fra top tre ved pausen i Dubai Sail Grand Prix.