Seniorer skal motiveres til at blive længere på arbejdsmarkedet
4.5.2022 11:27:54 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Det er ikke den rette medicin for hverken dansk økonomi eller den enkelte dansker, når Pensionskommissionen med dagens anbefalinger primært fokuserer på at bremse stigningen i folkepensionsalderen. Det mener TEKNIQ Arbejdsgiverne, landets tredjestørste arbejdsgiver, som i stedet anbefaler, at man fra politisk side arbejde for at motivere seniorerne til at beholde tilknytningen til arbejdsmarkedet.
”Undersøgelser viser jo, at der er stadig færre, som ender med at trække sig fra arbejdsmarkedet på grund af helbredet. Som mennesker har vi tendens til at undervurdere både den sunde aldring, vi gennemgår, og ikke mindst den teknologiske udvikling og de hjælpemidler, der kommer til undervejs,” siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Han mener derfor, det er forfejlet, når Pensionskommissionen i så høj grad fokuserer på at bremse stigningen i pensionsalderen.
”Hvis helbredet ikke holder, er der allerede gode muligheder for at trække sig tilbage, før man når folkepensionsalderen – fx kan man gå på seniorpension op til seks år før, man når folkepensionsalderen,” fremhæver han.
Motivation og økonomi
Hos TEKNIQ Arbejdsgiverne er der ingen tvivl om, at virksomhederne meget gerne både vil fastholde og rekruttere blandt seniorer. Derfor glæder man sig også over, at Pensionskommissionen har fokus på, hvordan man kan styrke incitamentet for, at seniorer og pensionister fortsætter karrieren.
”Typisk er seniorerne meget attraktive som arbejdskraft. De er meget stabile og vigtige kulturbærere ude i virksomhederne,” forklarer Troels Blicher Danielsen og fortsætter:
”Derfor er det også vigtigt at gøre det økonomisk attraktivt for den enkelte medarbejder at blive på arbejdsmarkedet. Den grønne omstilling betyder, at Danmark har brug for dygtige og rutinerede hænder. Ved fx at øge seniorpræmien for personer, der arbejder inden for arbejdsområder med mangel på arbejdskraft, kan man øge incitamentet til at blive lidt længere.”
I dag er seniorpræmien ca. 44.000 kr. det første år og ca. 26.000 kr. det andet år ved mindst 30 timers ugentligt arbejde efter folkepensionsalderen. Men samtidig viser undersøgelser, at vores lyst til at gå på pension påvirkes af, hvad kollegerne gør.
”Derfor gør det en forskel, hvad den officielle pensionsalder er. Og der er god fornuft i at bevare ansættelsesforholdet så længe som muligt, når det giver mening for begge parter,” siger Troels Blicher Danielsen.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Jesper Melgaard, presseansvarlig i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mo.: 27 69 45 69
Billeder

Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Maskinindustrien mere end halverer sit klimaaftryk17.9.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Maskinindustrien har skåret over halvdelen af sin udledning væk siden år 2000, hvilket er hurtigere end resten af industrien og beviser værdien af grøn omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Nu bruger 9 ud af 10 virksomheder i det tekniske erhvervsliv AI16.9.2026 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny medlemsundersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ viser en eksplosiv vækst i brugen af AI. Ni ud af ti virksomheder i det tekniske erhvervsliv bruger nu kunstig intelligens, hvilket ligger langt over det gennemsnitlige niveau blandt danske virksomheder.
TEKNIQ: Endelig skinner solen over de kommunale tage14.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag gør en ny lov det markant lettere for kommuner og regioner at opsætte solceller på offentlige bygninger uden bureaukratisk bøvl, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ, der gennem flere år har arbejdet for det.
TEKNIQ: PISA-chok kræver politisk handling10.9.2026 15:05:39 CEST | Pressemeddelelse
De historisk dårlige PISA-resultater viser, at der er behov for politisk handling, da faldende faglighed blandt unge kan få konsekvenser langt ud over folkeskolen, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Nye tal: Materialepriserne på el stikker af8.9.2026 08:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne på elmaterialer nu ligger på rekordhøjt niveau. Tårnhøje kobberpriser på verdensmarkedet, gør det dyrere at renovere og bygge nyt i Danmark, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum