Djøf: Fint med lidt tidligere pension, men der skal investeres massivt i det gode arbejdsliv
Fremover kommer flere danskere til at fejre 100 års fødselsdag, og derfor skal vi nytænke måden, vi udfolder arbejdslivet på. Hvis vi som samfund fremover skal have råd til velfærd og stærke fællesskaber, skal vi investere massivt i det gode arbejdsliv, så flest mulig danskere både har lyst til og kan holde til et længere arbejdsliv.
- Pensionskommissionens anbefalinger om at dæmpe stigningstakten i, hvornår man kan få folkepension, ser fornuftigt ud. Men vi skal også se på øget fleksibilitet, så vi gør det attraktivt at arbejde så længe som muligt. Gerne på deltid noget af tiden og med indbyggede pauser, fx fordi børnene er små eller fordi man tanker op med efteruddannelse for at skifte spor i arbejdslivet, påpeger Djøfs formand, Sara Vergo.
Djøf er positiv over for Pensionskommissionens forslag om at smidiggøre reglerne for eksempelvis at sætte udbetaling af ratepension på pause, så man kan vende tilbage til arbejdsmarkedet uden at blive modregnet. Økonomiske incitamenter er vigtige, men gør det ikke alene påpeger Djøfs formand:
- Manglende overblik over muligheder og tilskyndelse til at blive på arbejdsmarkedet gør i dag pension til det lette valg. Vi skal holde op med at se arbejde og pension som et enten-eller. Det handler også om at styrke medarbejdernes trivsel og motivation, så de både har helbredet og lysten til at tage en tørn mere, siger Sara Vergo.
Djøfs formand efterlyser et helhedsblik på de samfundsmæssige udfordringer, Danmark står over for:
- For få uger siden kom Reformkommissionen med en stor rapport om, hvordan vi kan øge arbejdskraftudbuddet og justere uddannelsessystemet, og nu kommer Pensionskommissionens rapport om pensionsalderen. Vi bliver nødt til at tage en samlet debat om, hvilket arbejdsliv vi ser ind i, og hvordan vi øger fleksibiliteten, så der bliver lettere at flytte sig og skifte spor undervejs. Corona har for alvor accelereret efterspørgslen efter job, der giver plads til det hele liv, og det kan være alt fra mere hjemmearbejde til 4-dages arbejdsuge. Det er nu, vi skal tænke nyt.
Sara Vergo træffes for yderligere kommentarer på tlf. 31 37 39 20
Nøgleord
Information om Djøf
Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.
Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Djøf: Fjern opgaver, når de statslige budgetter falder18.6.2025 12:20:48 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil spare 5,5 milliarder kroner på udgifterne til statens administration frem mod 2030. Det får konsekvenser – og kalder på klare svar, siger Sara Vergo, formand for Djøf
EU risikerer at bremse bæredygtigheden – ny rapport fra Djøfs ESG-panel advarer mod for lave krav17.6.2025 09:53:11 CEST | Pressemeddelelse
Flere virksomheder vil slippe for at rapportere om bæredygtighed med EU’s omnibuspakke. EU-Kommissionens forslag til ændringer i bæredygtighedsreglerne møder kritik i ny rapport fra Djøfs ESG-panel.
Djøf enig med FH og Akademikerne: Pensionsalderen stiger for hurtigt12.6.2025 10:12:03 CEST | Pressemeddelelse
Det er uholdbart at fortsætte med at øge pensionsalderen - for med den takt, politikerne har lagt op til, vil pensionsalderen stige hurtigere end vi bliver ældre, mener Djøfs formand Sara Vergo. Hun bakker op om den fælles udmelding fra FH og Akademikerne i Avisen Danmark.
Erfaren forhandler bliver ny forhandlingsdirektør i Djøf10.6.2025 15:26:17 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. august 2025 er direktionen i Djøf igen fuldtallig. Det sker, når Mads Carstensen indtræder som Forhandlingsdirektør for Djøf. Han afløser John Wæver, som i februar i år trådte ned efter mere end to årtier på posten og samlet 37 år i Djøf.
Stærk erhvervsprofil bliver ny digital direktør i Djøf4.6.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra august udvider Djøf direktionen med stærke digitale kræfter, når Carsten Topholt tiltræder som ny digital direktør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum