Udkast til PM Børn skal vide, hvad krig er: Røde Kors klar med nyt undervisningsmateriale

Krigen raser i Ukraine og tusindvis af flygtninge er kommet til Danmark. Det betyder, at danske børn og unge både møder krig og konflikter på sociale medier, i nyhederne og ved spisebordet. Samtidig har Danmark deltaget i krige de sidste 25 år, så der er alt mulig god grund til at beskæftige sig med krig i skolen. Det mener Røde Kors, som sammen med Alinea+ har udviklet nye, gratis undervisningsforløb til grundskolen, der blandt andet går i dybden med krigens regler.
Morten Schwarz Lausten, ansvarlig for Røde Kors’ Skoletjeneste, peger på, at børn og unge kan gå rundt med en række bekymringer og tanker om krig, som kan vokse, hvis de ikke bliver italesat. Og et indblik i, at krig ikke bare er et uhæmmet kaos, kan hjælpe.
”At forklare for børn at der faktisk findes en masse regler for krig, som sætter grænser for de krigsførende parter, gør det håndgribeligt for børnene,” forklarer han.
Ikke kun på film
Men hvorfor bruge tid på undervisning om krig i en travl skolehverdag? Fordi krig også er en del af den danske virkelighed, siger Morten Schwarz Lausten.
”Der sidder elever på alle skoler med flugterfaringer fra krig. Og mange elever har forældre, der har været udsendt. Krig er med andre ord ikke kun noget fjernt, der sker i film og spil, men en barsk realitet,” siger Morten Schwarz Lausten.
Samtidig er det vigtigt at vise, at der er organisationer til stede, som arbejder med at afbøde konsekvenserne for civile:
”Det kan være betryggende for børn at vide, at der er organisationer, der arbejder døgnet rundt i krigszoner for redde, helbrede og evakuere civile”, siger Morten Schwarz Lausten.
Kickstarter samtalen
I det nye materiale får lærerne mulighed for at udfolde konkrete digitale undervisningsforløb til alle klassetrin, der kommer elevernes bekymringer og spørgsmål i møde, fortæller Christian Engel Brund, Engagementschef i Alinea+.
”Materialet tilbyder gode råd til at håndtere bekymrede elever og konkrete forslag til, hvordan man sikrer et trygt rum i undervisningen. Samtidig er det væsentligt, at materialet tager fat på krig på en faktabaseret måde, så eleverne kan forholde sig til det på et konkret plan. Målet er at give lærerne et godt udgangspunkt for at tage et meget vigtigt emne op med eleverne,” siger han.
Fakta om materialet
Materialet er gratis og findes på Forstå.dk:
forstå.dk/indhold/naar-krig-bliver-til-virkelighed/11528
Det består dels af:
- Tre undervisningsforløb og krig og krigens regler
- Tre korte undervisningsforløb ”Tal om krig”, der hjælper elever og lærere med at sætte ord på tanker og følelser omkring krig.
- Desuden kan lærere gratis deltage i webinaret ”Når krig bliver virkelighed”.
Nøgleord
Kontakter
Talsperson fra Alinea+:
Christian Engel Brund: 22329910, cbr@lruplus.dk
Talsperson fra Røde Kors:
Morten Schwarz Lausten, 31141247 / molau@rodekors.dk
Kontakt til en skolelærer:
Kasper Bøgsted Kristensen, 23995490 / kakri@rodekors.dk
For andre henvendelser:
Røde Kors Pressetelefon, 35299699
Billeder

Links
Information om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Røde Kors etablerer systue på COPENHELL3.6.2025 10:01:32 CEST | Pressemeddelelse
I år er Røde Kors hidkaldt til ”helvede”, hvor Røde Kors' frivillige nørklere vil hjælpe COPENHELL-gæster med at sy patches på de såkaldte battleveste
Undervisningsmateriale lanceres til skolebørn i en verden præget af kriser28.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Røde Kors lancerer et nyt undervisningsmateriale, som skal styrke danske skolebørn i at håndtere deres bekymringer og give dem mod og redskaber til at handle.
Røde Kors: Positivt, at ny strafreform vil styrke forebyggelsen i fængslerne22.5.2025 12:47:10 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Røde Kors viser, at næsten ni ud af ti danskere mener, at fængselsstraf bør følges af hjælp og støtte til et liv uden kriminalitet
INVITATION: Nødhjælp på menuen14.5.2025 11:15:00 CEST | Presseinvitation
I uge 21 vil Hotel- og Restaurantskolens kokkeelever stå klar med en lækker 2-retters frokostmenu tilberedt af råvarer fra de nødhjælpskasser, som Røde Kors uddeler i krigs- og kriseramte områder
Felthospital i Gaza fylder 1 år: ”Vi håber, at der en dag ikke længere er brug for det”9.5.2025 11:28:23 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 80.000 konsultationer, 3000 operationer og 400 fødsler har fundet sted på Røde Kors’ felthospital i Gaza. Behovet er enormt – men omstændighederne, som personalet arbejder under, bliver mere og mere udfordrende.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum