Nye tal: Det offentlige er for dårlige til at evaluere nye løsninger
Det står skidt til med den offentlige sektors evne til at evaluere nye løsninger.
Det viser nye tal fra Innovationsbarometeret – den nationale statistik over offentlig innovation, som Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI) udarbejder sammen med Danmarks Statistik.
Kun fire ud af 10 offentlige innovationer er evalueret. Heraf er en fjerdedel udelukkende baseret på egne faglige vurderinger hos dem, der har udviklet løsningen.
Uden evaluering bliver spredning sværere
Når de nye løsninger ikke bliver evalueret, går vi både glip af brugbar viden om løsningernes værdi – og spredningen af de gode løsninger bliver sværere.
"I et så modent innovationsland som Danmark er det simpelthen ikke godt nok, at det stadig halter så meget med evaluering. Der er et kæmpe uudnyttet potentiale i at lave ikke kun flere, men også bedre evalueringer af innovation. Ellers går vi glip af værdifuld viden og svækker grundlaget for deling og genbrug på tværs af den offentlige sektor," siger Lene Krogh Jeppesen, chefkonsulent i CO-PI.
Hun understreger, at billedet ikke er bedre for innovation skabt i offentlig-privat samarbejde:
"Man skulle tro, at innovation skabt i samarbejder mellem offentlig og privat sektor havde en højere evalueringsrate, fordi begge må have en interesse i at dokumentere værdien af innovationen og innovationsarbejdet. Men sådan ser det ikke ud. Også her er der barrierer og rammer, vi skal have arbejdet med," siger Lene Krogh Jeppesen.
Behov for flere og bedre evalueringer
Ifølge tal fra Innovationsbarometeret er evalueringer, som udelukkende er baseret på egne faglige vurderinger – frem for undersøgelser blandt fx medarbejdere, borgere og virksomheder – stort set ikke bedre end slet ikke at lave en evaluering.
Derfor er der behov for fokus på både at lave flere og bedre evalueringer:
"Vi har længere turneret med budskabet om, at når vi evaluerer, skal vi altså også bevæge os ud og få data fra de borgere, virksomheder, samarbejdspartnere og medarbejdere, der er berørt af den nye løsning, vi har implementeret. Det er altså ikke så farligt, og man bliver gevaldigt klogere af at undersøge værdien af innovationen blandt andre," siger Lene Krogh Jeppesen, chefkonsulent i CO-PI.
De nye tal offentliggøres i dag – sammen med tips, tricks og støtte til at komme godt i gang med at evaluere innovation – i publikationen 'Find værdien, styrk fortællingen – evaluering af offentlig innovation'.
FEM HURTIGE OM EVALUERING AF OFFENTLIG INNOVATION 1. Fire ud af 10 (39 pct.) af de offentlige innovationer er evalueret. 2. Innovationer evalueres oftest, når de er den første af sin slags. 3. En fjerdedel af evalueringer (28 pct.) baserer sig udelukkende på arbejdspladsens egne faglige vurderinger. 4. Formålet med evaluering er oftest læring til forbedring af indsatsen (80 pct.) 5. Evaluerede innovationer forsøges oftere delt med andre. Kilde: Find værdien, styrk fortællingen – evaluering af offentlig innovation |
OM OFFENTLIG INNOVATION - Offentlig innovation er at gøre noget nyt i den offentlige sektor, som skaber værdi. Innovationen skal være ny for arbejdspladsen selv, men kan være brugt af andre. - Innovation kan være nye eller væsentligt ændrede serviceydelser, produkter, organisationsformer og processer eller måder at kommunikere med omverdenen på. - Værdien af offentlig innovation kan have flere former: indfrielse af politiske mål, stigende effektivitet, højere kvalitet, styrket demokrati eller øget medarbejdertilfredshed. - Otte ud af ti offentlige arbejdspladser har indført mindst én innovation i perioden 2018-2019, viser Innovationsbarometeret. - Innovationsbarometeret er den officielle statistik over offentlig innovation. Statistikken bliver lavet i samarbejde mellem Center for Offentlig Innovation og Danmarks Statistik. |
Nøgleord
Kontakter
Lene Krogh JeppesenChefkonsulent
Tlf:61813105lkj@co-pi.dkMarie Munch-AndersenAnalytiker
Tlf:20527606mih@co-pi.dkBilleder
Links
Information om Center for Offentlig-Privat Innovation
Kompagnistræde 20 A, 1.
1208 København K
61 81 31 10https://co-pi.dk/
Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI) er et nationalt center, der bidrager til øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem innovation – og til samfundets velfærd og vækst gennem flere innovative løsninger skabt i offentlig-privat samarbejde.
CO-PI er tværoffentligt finansieret via økonomiaftalerne mellem regeringen, KL og Danske Regioner.
Læs mere på www.co-pi.dk
Følg pressemeddelelser fra Center for Offentlig-Privat Innovation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Center for Offentlig-Privat Innovation
Yderligere fem kommuner underskriver hensigtserklæring om sammen at finde nye løsninger til inkontinens hos plejehjemsbeboere16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
CO-PI byder velkommen til Københavns Kommune, Middelfart Kommune, Halsnæs Kommune, Sorø Kommune og Esbjerg Kommune, der nu har skrevet under på en hensigtserklæring i skaleringsprocessen 'Sammen om løsninger til inkontinens'.
18 offentlige bygherrer: Grønt gearskifte skal sikre emissionsfrie arbejdsmaskiner i hele Danmark16.9.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny publikation fra Center for Offentlig-Privat Innovation giver et sjældent indblik i, hvordan 18 offentlige bygherrer arbejder målrettet for at udfase dieselmaskiner og fremme den grønne omstilling i bygge- og anlægssektoren.
Emissionsfrie arbejdsmaskiner: Nyt værktøj hjælper kommuner med at dokumentere klimagevinster12.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt beregningsværktøj gør det muligt for kommuner at dokumentere klimagevinster, når maskiner i bygge- og anlægsprojekter omstilles fra diesel til el. KL og CO-PI har udviklet værktøjet, der nu stilles gratis til rådighed for landets kommuner.
CO-PI og DI Byggeri: Partnerskabserklæring får omstilling til emissionsfrie arbejdsmaskiner op i gear20.8.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
DI Byggeri tager et stort skridt og underskriver nu en partnerskabserklæring med CO-PI om omstilling til emissionsfrie arbejdsmaskiner på offentlige byggepladser. Der er tale om en samfundsforandring, der kræver, at virksomhederne er klar – og de er godt på vej.
Tid til at skifte – fem kommuner vil gå sammen om at indkøbe nye løsninger til inkontinens3.6.2024 15:11:40 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus, Aalborg, Gladsaxe, Hillerød og Hjørring kommuner vil fremover stille nye krav til markedet for at skubbe til innovationen – og få udviklet fremtidens løsninger til kontinenspleje på plejehjem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum