DI: Danmark kan fordoble eksporten til Indien
3.5.2022 14:49:36 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Indien er i dag verdens sjettestørste økonomi, og dansk eksport til Indien nåede næsten rekordhøje 20 mia. kr. i 2021, viser en analyse fra Dansk Industri (DI). Danmarks største erhvervsorganisation vurderer dog, at potentialet er endnu større.
- Indien er et kæmpe marked med 1,3 milliarder indbyggere. Selvom 20 mia. kroner er mange penge, er det kun lidt over én procent af den samlede danske eksport. Og med de seneste års stigning har vi store forventninger til det indiske marked, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI, i forbindelse med den indiske premierminister Narendra Modis besøg i Danmark.
DI-direktøren tror på, at Danmark kan fordoble eksporten til landet fra de nuværende 20 mia. kr.
- Danske virksomheder har vist i stor skala, at vi kan levere løsninger til energi, vand og fødevarer i mange dele af verden. Derfor har vi tiltro til, at danske virksomheder også kan levere i Indien, og det vil vi se udmøntet i de kommende år, siger Lars Sandahl Sørensen.
De danske virksomheder har opdaget potentialet i Indien, viser DI’s analyse. Virksomhederne har nemlig seksdoblet investeringerne i Indien over de seneste 15 år, og Indien er nu det land, hvor danske virksomheder har næstflest ansatte.
- Væksten i Indien har været og vil fortsat være høj, hvilket giver gode muligheder for øget eksport. Men Indien kan være en udfordring for danske virksomheder, fordi både regler og kutymer er anderledes og mere komplekse, end vi kender det fra markeder som Tyskland og Frankrig, siger Lars Sandahl Sørensen.
Nyt kontor i Chennai
DI har siden 2008 haft en afdeling i hovedstaden Mumbai, og for yderligere at hjælpe danske virksomheder og øge den danske eksport åbner DI nu et nyt kontor i Chennai, hvor blandt andet vindindustrien er stærk.
- Modis besøg i Danmark er et stærkt signal til både dansk og indisk erhvervsliv om, at viljen til samarbejde er stor. Besøget er derfor en stor støtte til de danske virksomheder, der ønsker at gøre forretning i Indien. Men vi skal også være til stede i Indien, og derfor vil vi styrke vores repræsentation i verdens største demokrati, fortæller Lars Sandahl Sørensen.
- Indien kan byde ind med meget kvalificeret arbejdskraft, hvor Chennai er stærke på ingeniører. Det kan blive et aktiv for en bred vifte af sektorer, hvor vi naturligvis er klar til at hjælpe og rådgive, så flere kan komme i gang i Indien.
Premierminister Narendra Modi og statsminister Mette Frederiksen er tirsdag til møde i Industriens Hus i København for at tale om styrket erhvervssamarbejde om særligt den grønne omstilling med DI-direktør Lars Sandahl Sørensen og DI’s medlemsvirksomheder.
Se analysen her:
https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2022/4/indien-et-stort-marked-med-muligheder/
Følg os på:
Kontakter
For yderligere kontakt presserådgiver Nis Peder Kolby på tlf. 4032 3400
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Mariagerfjord er nordjysk mester i fremgang11.9.2026 11:43:32 CEST | Pressemeddelelse
Mariagerfjord Kommune har med et langt, sejt træk løftet sig 29 pladser på Dansk Industris’s rangliste Lokal Erhvervsvenlighed siden 2017. Mandag den 14. september kl. 15.00 overrækker erhvervsorganisationen diplom og blomster til borgmesteren som vinder af "Nordjysk mester i fremgang".
DI: EU misser chance for at gøre offentlige indkøb til en vækstmotor9.9.2026 15:41:43 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervslivet har haft store forhåbninger til EU’s nye grundlov for offentligt-privat samarbejde. Men EU-Kommissionens længe ventede forslag til en ny udbudsforordning leverer desværre hverken den ønskede fleksibilitet, mindre bureaukrati, mere fokus på grøn omstilling gennem offentlige indkøb eller en samlet europæisk tilgang til Buy European.
Dansk Industri: PISA-resultater bør udløse alarmklokker i hele samfundet8.9.2026 09:31:29 CEST | Pressemeddelelse
PISA-resultaterne er et alvorligt svigt af de unge. Når danske elevers faglige niveau falder så markant, skal alle alarmklokker ringe. Der er brug for et markant kursskifte med fokus på de unges faglighed og fremtid, mener Dansk Industri.
DI Topmødet 2026: 1600 topledere, politikere og eksperter sætter retning for AI som vækstmotor for Danmark og EU7.9.2026 11:08:15 CEST | Presseinvitation
Dansk Industri samler 1600 erhvervsledere, medlemmer af regeringen, politikere og europæiske beslutningstagere til Danmarks største og vigtigste erhvervsevent. DI Topmødet 2026 finder i år sted den 15. september. Blandt gæsterne er topministre og partiledere, President & CEO i Novonesis Ester Baiget, EU-Kommissionens generaldirektør for handel og økonomisk sikkerhed Ditte Juul Jørgensen og IMD's præsident David Bach.
DI: Pres på vandressourcer kræver politisk handling nu7.9.2026 09:47:02 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens hedebølge og tørke flere steder i Europa har sat fokus på en udfordring, som også Danmark må forholde sig til: Hvordan sikrer vi rent vand til både borgere, natur og virksomheder i fremtiden? Dansk Industri opfordrer nu landets politikere til en mere strategisk og langsigtet planlægning af Danmarks vandressourcer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


