Det Kriminalpræventive Råd: Trygheden kan øges lokalt

Siden 2015 er danskerne blevet mere utrygge ved at færdes i deres kvarter efter mørkets frembrud. Andelen af utrygge er næsten fordoblet – fra 11 procent 2015 til 20 procent i 2021. Det viser den seneste tryghedsmåling fra TrygFonden. Også Rigspolitiets årlige tryghedsmåling viser, at der flere steder i landet er udfordringer med utryghed. Samtidig har der været stor offentlig debat om særligt kvinders utryghed i nattelivet. Det Kriminalpræventive Råds formand Erik Christensen opfordrer landets kommuner til at arbejde målrettet på at øge trygheden.

- Utryghed forringer den enkelte borgers livskvalitet, så der er god grund til at sætte ind. Alle skal kunne gå trygt i vores byer og byrum. Derfor er det afgørende at sætte tryghed på dagsordenen rundt om i kommunerne. Vi ved, at selv enkle ændringer i indretningen af byrummet kan mindske kriminaliteten og øge trygheden, siger Det Kriminalpræventive Råds formand Erik Christensen.

Ny publikation om trygge byrum

Det Kriminalpræventive Råd udkommer i dag med en ny publikation, der netop sætter fokus på Trygge Byrum. Publikationen skal give lokalpolitikere inspiration til at styrke trygheden i deres kommune. Byplanlæggere og andre fagpersoner får samtidig faglige input til, hvordan arbejdet med tryghed og forebyggelse af kriminalitet konkret kan føres ud i livet.

Det Kriminalpræventive Råds formand Erik Christensen fortæller, at publikationen giver ideer til at udvikle både små byrum og hele bydele.

- Vi vil gerne gøre det let og attraktivt for kommunerne og særligt deres byplanlæggere at arbejde med trygheden i deres byrum. I den nye publikation er der cases med små og store byrum forskellige steder i landet, fra forskønnelse af en skummel passage til en helt ny bydel ved en eksisterende station, siger Erik Christensen.

Han opfordrer arkitekter, byplanlæggere, og kommunalpolitikere til at læse anbefalingerne og de mange cases, som fx sætter spot på tryghed ved stationer og idrætsfaciliteter i boligområder samt tryghed for byens udsatte.

Det Kriminalpræventive Råd opfordrer til, at kommunerne tager afsæt i de 8 kriminalpræventive principper, der kan øge trygheden og mindske kriminaliteten:

1. Øjne på gaden
2. Overblik og synlighed
3. Sikker transport og bevægelse
4. Tryghedsskabende belysning
5. Psykologisk ejerskab og ansvarlighed
6. Opholds- og udfoldelsesmuligheder
7. Renholdelse og vedligeholdelse
8. Fysisk beskyttelse og brug af sikkerhedsudstyr

Læs mere her: https://dkr.dk/trygge-byer/trygge-byrum

Hvad er tryghed?

• Der findes ikke en officiel definition af tryghed, men den gængse anvendelse af begrebet dækker over ‘det at være eller føle sig sikker og uden for fare’ og ‘det at være rolig og afslappet i tillid til at andre beskytter én’.
• Tryghed rummer både et fravær af fare og et aspekt af tillid til andres hjælp. Dermed kan utryghed defineres som oplevelsen af at føle sig usikker, urolig eller ængstelig; eller at være i fare. Utryghed kan bl.a. være rettet mod bekymringen for at blive udsat for kriminalitet.

Trygge Byrum

• Publikationen Trygge Byrum henvender sig bredt til politikere, byplanlæggere, arkitekter og rådgivere, der gennem deres arbejde kan øge trygheden lokalt blandt andet med god byplanlægning.
• Publikationen indeholder cases fra flere steder i landet, hvor man har forsøgt at øge trygheden via byplanlægning; Høje Taastrup, Hørsholm, Odense, Svendborg og Aarhus.
• Trygge Byrum er blevet til i tæt samarbejde med Arkitektforeningen, Build - Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet, BL – Danmarks Almene Boliger, Dansk Byplanlaboratorium og Rigspolitiet.
• Publikationen er udarbejdet for Det Kriminalpræventive Råd af Juul Frost Arkitekter, og de to tilhørende film er produceret af Optic Circus.