Næsten 400 ukrainske flygtninge er kommet til Esbjerg Kommune

De første 64 ukrainske flygtninge er allerede flyttet midlertidigt ind i lejlighederne på det tidligere Strandby Plejecenter midt i Esbjerg. Det har været muligt, da der blev klargjort 30 isolations boliger med eget bad under Covid-19.
Med nye flygtninge, der kommer til kommunen næsten hver dag, så er der ikke permanente boliger nok, og derfor er der et øget behov for flere midlertidige boliger.
”Det er vores forpligtelse som kommune at sikre, at der er boliger til alle, og derfor har byrådet i dag godkendt en bevilling på 2,8 millioner kroner, så der kan etableres yderligere 38 familie lejligheder på Strandby og 21 på Strandgården i Hjerting,” fortæller borgmester Jesper Frost Rasmussen.
Pengene skal bruges til at tilpasse lejlighederne, så de nu kan rumme en familie med børn. Med bevillingen vil der være 89 midlertidige lejligheder til rådighed i Esbjerg Kommune.
En større indsats
Boligplaceringen er kun én brik i den store indsats, som Esbjerg Kommune har sat i værk for at hjælpe de mange ukrainske flygtninge.
”Vi har nedsat en særlig gruppe på tværs af alle forvaltninger for at sikre, at hjælpen kommer hurtigst muligt. Vi har utrolig mange gode samarbejdspartnere, også eksterne. Sammen har vi allerede rigtig mange gode tilbud til de ukrainske flygtninge,” fortæller Lise Willer, direktør for Borger & Arbejdsmarked.
Omkring 230 ukrainere har fået ophold på særloven i Esbjerg Kommune, og dem arbejder Jobcentret og Tilflytterservice på at finde både bolig og arbejde til.
Herudover er ca. 160 ukrainere indlogeret hos private værter rundt i hele kommunen, mens de afventer afklaring i forhold til både permanent bolig og opholdstilladelse.
De første børn 27 børn er indskrevet i skole, mens yderligere 49 er på vej.
Ukrainsk hjælp
Tilflytterservice tager sig af de mange personlige henvendelser fra de ukrainske flygtninge og de danske værter. Der er ansat to ukrainske medarbejdere til at hjælpe med sprogbarriererne for at sikre, at ukrainerne får den bedst mulige hjælp.
Tilflytterservice holder også flere workshops, hvor de blandt andet lærer ukrainerne om det digitale danske system med fx E-Boks, Nem-ID og MitID.
”Danmark er et utrolig digitaliseret land, så derfor er der brug for hjælp til, hvordan det hele fungerer. Vi har også workshops om vores skolesystem, SFO og børnepasning. I Ukraine har de fx tre års barselsorlov, så det er lidt anderledes for dem at komme her til Danmark, hvor vi har vuggestuer og dagplejer. Men de er meget taknemmelige for al den hjælp, de får,” fortæller bosætningskoordinator Pia Enemark.
FAKTA
Ukrainere på vej til Esbjerg Kommune
Der er indgivet 23.086 ansøgninger efter særloven. 5.423 ukrainerne har fået midlertidig opholdstilladelse i Danmark. Det betyder, at Esbjerg Kommune indenfor en kort periode forventes at modtage samlet set mere end 450 ukrainere.
Kilde: Udlændingestyrelsen den 20. april 2022.
Kontakter
Jesper Frost Rasmussen, borgmester, 27241800, mail: jesra@esbjerg.dk
Lise Willer, direktør, Borger & Arbejdsmarked, mobil: 29644753 mail: lipw@esbjerg.dk
Pia Enemark, bosætningskoordinator, Tilflytterservice, mobil: 20473206, mail: piene@esbjerg.dk
Billeder

Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
100 billetter til Royal Run i Ribe er uddelt til sociale formål9.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Royal Run er for alle. Også personer, som ellers ville have svært ved at være med, skal have mulighed for at deltage. Derfor er i alt 100 gratis billetter til Royal Run i Ribe uddelt til børn og unge, som bor på døgninstitution, mennesker med et usynligt handicap eller udviklingshandicap, studerende og unge, som søger fællesskab igennem bevægelse.
Fra mørke tanker til mod på livet: Thea fik hjælp i ungegruppen5.5.2025 08:31:54 CEST | Pressemeddelelse
I en af Esbjerg Kommunes ungegrupper fandt 15-årige Thea Jørgensen den forståelse og støtte, der hjalp hende tilbage til et godt ungdomsliv. Hendes forløb viser, hvordan De Åbne Behandlingstilbud i Esbjerg Kommune kan gøre en forskel for børn og unge, der har det svært.
Erfaren historiker bliver ny chef på Esbjerg Byhistoriske Arkiv25.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juni 2025 tiltræder Lulu Anne Hansen som arkivchef på Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Den nye chef har stor erfaring med både forskning, undervisning og ledelse og er klar til at føre Esbjergs arv videre.
Hvordan skal Esbjerg Kommune udvikle sig frem mod 2038?10.4.2025 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Bæredygtig byudvikling, mobilitetsknudepunkter, klima, Esbjerg Havn, oplevelser, kultur og byliv. Det er vigtige temaer for Esbjerg Kommunes fremtidige udvikling, som forslaget til Kommuneplan for 2026-38 tager fat i, og som du måske også har en holdning til?
Sidste skoledag fejres med et brag af en fest på Tobakken10.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På årets sidste skoledag byder UngEsbjerg alle afgangselever i 9. og 10. klasse i Esbjerg Kommune til fest, fællesskab og oplevelser. Som noget nyt bliver festlighederne alkoholfri, på Tobakken - og federe end nogensinde før.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum