Indien og dansk erhvervsliv styrker grøn alliance hos Dansk Industri den 3. maj

Danmark var det første land i verden, som Indien indgik et strategisk grønt partnerskab med. Siden Indiens premierminister, Narendra Modi, og Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, skrev under på aftalen i september 2020, er eksporten vokset, og det fremtidige potentiale på det indiske marked er i milliardklassen. Nu vender Danmark og Indien et nyt kapitel i det internationale grønne samarbejde.
- Indien er for alvor stemplet ind i klimakampen, og landet har sat ambitiøse grønne mål, der kræver nogle helt særlige produkter og kompetencer at indfri. Dem har danske virksomheder. Det er en stor mulighed og ære, at premierminister Narendra Modi tager sig tid til at mødes med lige præcis de virksomheder under sit besøg til Danmark. Det er vi meget stolte af og glæder os meget til.
- Indien kan være en udfordring for danske virksomheder, fordi både regler og kutymer er anderledes og mere komplekse, end vi kender det fra markeder som Tyskland og Frankrig. Modi’s besøg i Danmark er et stærk signal til både dansk og indisk erhvervsliv om at viljen til samarbejde er stor, og besøget er derfor en stor hjælp til de danske virksomheder, der ønsker at gøre forretning i Indien, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri.
Denmark has the skills, India has the scale
- Klimaforandringer er den største trussel mod vores civilisation, og vi er i et svært kapløb mod tiden. Det kræver endnu mere og tættere internationalt samarbejde. Danske virksomheders løsninger og produkter inden for blandt andet energieffektivitet, vedvarende energi og vandteknologi kan skaleres og virkelig gøre en forskel i verden. Som premierminister Modi har sagt, Denmark has the skills, India has the scale. Indien er et kæmpe land med kæmpe muligheder, og vi forventer et stort skub i eksporten de kommende år, siger Lars Sandahl Sørensen.
16 danske virksomheder deltager i mødet hos Dansk Industri. Heriblandt AVK, Danfoss og LM Wind Power. Virksomhederne har alle det tilfælles, at de udvikler og producerer grønne løsninger, som Indien efterspørger.
- Indien er verdens sjettestørste økonomi og tredjestørste forbruger af energi. I dag kommer knap 70 pct. af landets energiforbrug fra olie og kul. Der er derfor et stort potentiale for grønne, danske løsninger i Indiens energisektor. Indien har et mål om at nå en kapacitet på 500 GW vedvarende energi i 2030.
Indien har omkring 1,3 milliarder indbyggere. I 2030 anslås det, at Indien vil overhale Kina som verdens mest folkerige nation. Urbaniseringen i Indien har taget fart, og det presser byerne og ikke mindst landets ressourcer, herunder vandforsyning.
Dansk hjælp med vandforsyning
- Det er svært at forestille sig i vores del af verden, hvordan det må være at leve uden adgang til rent vand. Men det er altså hverdagen og realiteten for omkring 627 millioner mennesker i Indien. Det grønne strategiske partnerskab omfatter også et samarbejde om udvikling af bæredygtig vandforvaltning i Indien. 70 pct. af indiske husholdninger i landområderne mangler vand. Den andel kan danske virksomheders løsninger nedbringe. Samtidig vurderer vi, at det kan indbringe 1,3 mia. kr. i eksportindtægter til Danmark om året. Så det vil være win-win at få sat gang i endnu flere projekter i Indien, siger Lars Sandahl Sørensen.
Dansk eksport af varer og tjenester til Indien satte rekord i 2021 med et samlet omfang på næsten 20 mia. kr. I løbet af de seneste 15 år har danske virksomheder seksdoblet sine investeringer i Indien, der i dag også er det land, hvor danske virksomheder har næstflest ansatte.
Følg os på:
Kontakter
For yderligere informationer og kommentarer kan DI’s presserådgiver Ditte Rieland kontaktes på tlf. +452246 7822 eller e-mail: dirh@di.dk eller presserådgiver Bo Hjuler på tlf. +452328 4912 eller e-mail: boh@di.dk
Billeder

Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Europæiske erhvervsorganisationer med DI i spidsen efterlyser klimahandling9.7.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
EU skal følge sine klimamål op med handling. Det gavner både erhvervslivet og EU’s konkurrenceevne. Sådan lyder budskabet i en fælles erklæring fra europæiske erhvervsorganisationer fra Danmark, Tyskland, Frankrig, Irland, Sverige, Norge og Finland, som Dansk Industri har taget initiativ til.
DI: Hvor skal de ældre bo om 15 år?9.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Om kun 15 år er antallet af ældre over 80 år i Middelfart, Svendborg, Rebild, København, Helsingør Holbæk, Horsens, Odder, Silkeborg, Halsnæs, Skanderborg og Aarhus kommuner steget med over 60 procent, viser nye tal. Det kræver flere ældreboliger og plejehjem, som kommunerne allerede nu skal planlægge og reservere penge til. Friplejehjem kan være kommunernes redning, mener DI.
DI: Hvor skal de ældre bo om 15 år?9.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Om kun 15 år er antallet af ældre over 80 år i Middelfart, Svendborg, Rebild, København, Helsingør Holbæk, Horsens, Odder, Silkeborg, Halsnæs, Skanderborg og Aarhus kommuner steget med over 60 procent, viser nye tal. Det kræver flere ældreboliger og plejehjem, som kommunerne allerede nu skal planlægge og reservere penge til. Friplejehjem kan være kommunernes redning, mener DI.
DI: Ny EU-kvantestrategi er et stort spring fremad2.7.2025 15:35:25 CEST | Pressemeddelelse
Kommissionen har i dag fremlagt udspil til ny kvantestrategi, der lægger en ramme for hvordan vi omsætter kvanteteknologi til værdi i virksomhederne. Strategien vil styrke vores europæisk konkurrenceevne på området – men den kunne godt være endnu mere ambitiøs, mener DI.
DI: bøvl og byrder er største udfordring for konkurrencekraften1.7.2025 07:56:25 CEST | Pressemeddelelse
Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), offentliggør i dag Danmarks hidtil mest omfattende studie af de administrative byrder, der dagligt rammer virksomhederne – og hvordan byrderne bremser vækst, skaber frustrationer og hæmmer europæisk konkurrencekraft og udviklingsmuligheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum