Færre elever mangler læreplads

Underdirektør og chef for DI Erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser og Signe Tychsen Philip
Blot 866 elever begyndte i februar 2022 i skoleoplæring, og vi skal tilbage til 2013 for at finde et lignende lavt niveau for den måned. I alt er blot cirka 4.200 elever i skoleoplæring i februar, mens knap 80.000 elever har en læreplads i en privat eller offentlig virksomhed.
- Det er forrygende med den fortsatte positive udvikling i antallet af lærepladser og de stadig færre elever i skoleoplæring. Virksomhederne er opsatte på at få uddannet flere faglærte, og det høje niveau for indgåede aftaler ser ud til at have bidt sig fast. Frygt for ikke at kunne få en læreplads skal i hvert fald ikke længere være en årsag til ikke at vælge en erhvervsuddannelse, siger Signe Tychsen Philip, underdirektør og chef for DI Erhvervs- og Arbejdsmarkedsuddannelser.
Skoleoplæring fungerer som et supplement til de elever, der begynder hovedforløbet uden at have en læreplads. Ordningen gælder også for elever, som undervejs i deres uddannelse mister deres læreplads. Men rekordmange lærepladser er blevet oprettet i virksomhederne i det seneste år, og langt de fleste elever finder nu en læreplads og kommer ud og færdiggør deres uddannelse i en virksomhed.
- Det er klart, at manglen på arbejdskraft i virksomhederne spiller ind på antallet af lærepladser og dermed antallet af unge i skoleoplæring. Men generelt vil jeg rose virksomhederne for at tage et øget ansvar for at få udlært flere faglærte i disse år. Det er nødvendigt for at øge antallet af faglærte fremover, siger Signe Tychsen Philip.
Faldet i elever i skoleoplæring gælder på tværs af mange uddannelser, men særligt på de uddannelser, der traditionelt har leveret mange elever til skoleoplæring. Det gælder for detailuddannelsen, data- og kommunikationsuddannelsen, elektriker, personvognsmekaniker og træfagenes byggeuddannelse. Disse fem erhvervsuddannelser leverer faktisk halvdelen af de elever, der er i skoleoplæring. Men også på disse fem uddannelser er der generelt flere elever, der finder en læreplads og dermed ikke behøver at starte deres uddannelse i skoleoplæring. Faldet skyldes altså ikke et samlet fald i elever.
- Flere erhvervsskoler i Jylland er tømt for elever i skoleoplæring. Det er positivt, at alle elever er i lære i en virksomhed, men det viser også, at efterspørgslen efter elever både på flere uddannelser og i mange virksomheder nu overstiger udbuddet af elever. Mange virksomheder kan ikke få de lærlinge, som de søger, siger Signe Tychsen Philip.
Dykker man ned i tallene, kan man se, at ud over at det er relativ få uddannelser, som leverer en stor andel af eleverne i skoleoplæring, er der også en geografisk skævvridning. Denne skævvridning hænger blandt andet sammen med den lokale og regionale erhvervsstruktur. Inden for uddannelserne i teknologi, byggeri og transport er der flere skoler i Jylland, hvor der kun er ganske få elever i skoleoplæring. Og her er der virksomheder, som ikke kan få lærlinge nok. Learnmark i Horsens har ingen elever i skoleoplæring inden for teknologi, byggeri og transport, mens EUC Lillebælt, VidenDjurs og Den jyske Håndværkerskole har under 10 elever i skoleoplæring, og antallet af elever med lærepladser er stabilt eller stigende på alle de nævnte skoler.
Følg os på:
Kontakter
Underdirektør Signe Tychsen Philip på 2565 9282
Pressekoordinator Lars Bøgeskov på 2236 3138
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Brug forsvarsmilliarder klogt – i samarbejde med erhvervslivet25.6.2025 14:15:13 CEST | Pressemeddelelse
NATO-landene er i dag blevet enige om en ny, historisk målsætning om forsvarsinvesteringer: Fremover skal medlemslandene bruge fem procent af deres BNP på et stærkere forsvar, sikkerhed og beredskab. Med målsætningen følger markante øgede krav fra NATO til nationerne i form af nye styrkemål. Dansk Industri (DI) bakker fuldt op om behovet for at løfte både Danmarks og Europas forsvar i en tid med øget usikkerhed, krig i Europa og hybride trusler – men opfordrer samtidig regeringen til at bruge de mange ekstra forsvarsmilliarder klogt og i tæt samarbejde med det danske erhvervsliv.
DI: Spektakulært råderum skabt af erhvervslivet23.6.2025 11:14:04 CEST | Pressemeddelelse
Råderummet er blevet opjusteret med 58 mia. kr., og det skyldes i høj grad erhvervslivet, fordi der kommer flere internationale kolleger og øgede indtægter fra selskabsskat, lyder det fra Dansk Industri
DI: Ny kurs for udviklingspolitikken lover godt for fremtiden20.6.2025 12:24:07 CEST | Pressemeddelelse
Det er positivt, at regeringen og forligspartiernes nye udviklingspolitiske strategi vil koble økonomisk diplomati og udvikling. Det vil øge handelssamarbejde skabe mere vækst, samarbejde og bæredygtig udvikling i udviklingslandene, mener DI. Samtidig er rummer strategien gode muligheder for danske virksomheder.
Ny rekord: Eksporten af energiteknologi når ny milepæl20.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Eksporten af termostater, vindmøller og andre energiteknologier og servicering af disse sætter rekord og lander på 123,4 mia. kr. i 2024. Vindmølleteknologi står for størstedelen af eksporten, mens USA og markeder uden for EU trækker væksten. Det er første gang, at eksporten af energiteknologi når over 100 mia. kr.
DI: Regeringen har sat den rigtige kurs. Nu skal vi gøre EU-formandskabet til et vendepunkt for Europa19.6.2025 13:02:43 CEST | Pressemeddelelse
Europæerne og de europæiske samfund står i en tid, hvor vi ikke længere kan tage vores sikkerhed for givet, hvor vi har høje energipriser og en grøn omstilling, der ikke går hurtigt nok. Europas svækkede konkurrenceevne skaber usikkerhed om vores jobs og vores velstand. Det danske formandskab er en unik chance for at sætte dagsordenen og en ny kurs for Europa. Den chance lægger regeringen op til at gribe i prioriteterne for formandskabet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum