GF Forsikring: Torben B. Pedersen valgt som ny bestyrelsesformand
30.4.2022 15:28:10 CEST | GF Forsikring | Pressemeddelelse

Det var en enstemmig generalforsamling, der i dag, lørdag, valgte 57-årige Torben B. Pedersen som ny bestyrelsesformand for GF Forsikring a/s, der er ejet af GF Fonden og 31 selvstændige forsikringsklubber bredt fordelt i Danmark. GF Forsikring er et af Danmarks største medlemsejede forsikringsselskaber mere end 330.000 medlemmer.
Torben B. Pedersen var indstillet på forhånd af hele bestyrelsen i GF Forsikring, en bred del af ejerkredsen samt den nu tidligere formand, og han er glad for den tillid, som hans bagland har vist ham.
- Jeg er naturligvis både glad og stolt over den store opbakning, som jeg fik på dagens generalforsamling fra hele selskabets ejerkreds. Det forpligter. Det er et stort ansvar, så jeg går ydmygt men også med stor fortrøstning i gang med de kommende opgaver, siger Torben B. Pedersen.
GF står et godt sted
GF Forsikring er en sund og veldrevet forretning, som er inde i en positiv udvikling med fortsat medlemstilgang og høj medlemstilfredshed. Derudover formår GF samtidig at fastholde og styrke den lokale tilstedeværelse rundt om i landet. Der er altså et godt udgangspunkt for den nye bestyrelsesformand at arbejde videre på.
- En af de første opgaver bliver at sammensætte direktionen - en proces, som vi i bestyrelsen har arbejdet de seneste to måneder. Dernæst skal vi fortsætte det strategiske arbejde med at udvikle selskabet. Tænke langt frem, siger Torben B. Pedersen og slutter:
- Forsikringsvirksomhed er de senere år blevet mere kompliceret og reguleret, så vi skal blive ved med at have øje for balancen mellem forening og forretning. Næste milepæl er at nå bruttopræmieindtægter på 3 mia. kr. Jeg ser frem til sammen med bestyrelsen og de mange dygtige mennesker, GF råder over både rundt i landet og i GF Huset, at fortsætte arbejdet til gavn for hele GF.
Torben B. Pedersen er næstformand i GF Sydvest og bor i Esbjerg. Han er oprindelig uddannet HD fra Handelshøjskolen i Aarhus, og han har gennem årene videreuddannet sig i ind- og udland i både ledelse og bestyrelsesarbejde, bl.a. inden for den finansielle sektor. Derudover har han igennem årene været benyttet som både underviser og ekstern censor inden for salg, salgsledelse og forskellige økonomiske og finansielle discipliner.
De seneste år har han alene arbejdet som professionelt bestyrelsesmedlem bredt i erhvervslivet, herunder også inden for andels- og medlemsejede virksomheder, som står hans hjerte nært.
Den øvrige bestyrelse består af Susanne Hertzum, medarbejderrepræsentant, Carsten Egevang Nielsen, GF Sydsjælland, Claus Nielsen, medarbejderrepræsentant, Michael Nørrung, medarbejderrepræsentant, Helle Okholm, uafhængigt medlem, Lykke Outzen, GF Østsjælland (genvalgt), Kim Hans Pedersen, GF Hovedstaden (indtrådt som suppleant for Torben B. Pedersen), Henrik Sangild, medarbejderrepræsentant, Mette Vinther Skriver, GF Aarhus, Mattias Andersen, GF Fyn (nyvalgt) og Gunnar Hansen, GF Sønderjylland (nyvalgt).
Nøgleord
Kontakter
Rasmus GadeFagansvarlig, Kommunikation & PresseGF Forsikring
Tlf:+45 25 57 20 20presse@gfforsikring.dkBilleder

Information om GF Forsikring
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
Sommeren har indtil nu budt på færre vejr-skader end sidste år31.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
SOMMERVEJR: GF Forsikring har registret i alt godt 1000 vejr-relaterede skader for juni og juli 2026 – det er lidt færre end samme periode sidste år. En del af forklaringen kan være, at danskerne fortsat er gode til at sikre boligen mod det lunefulde sommervejr, lyder det.
Jubilæum: Fra hulkort og porcelænskopper til dataarkitektur og AI17.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
ODENSE: Når 70‑årige Søren Wiilsbøll i år markerer sit 50‑års jubilæum i GF Forsikring, kan han bl.a. se tilbage på en enorm teknologisk udvikling. En udvikling, han i høj grad selv var med til at forme.
Udpræget tørke kræver omtanke: GF Forsikring opfordrer til brandsikker adfærd15.7.2026 08:25:35 CEST | Pressemeddelelse
FOREBYGGELSE: Selvom dele af Danmark de seneste dage er blevet ramt af skybrud, er det stadig meget tørt. Det får det medlemsejede GF Forsikring til at mane til forsigtighed, inden havegrillen hives frem.
Smartphones og AirPods forsvinder på festival: Ét simpelt råd kan hjælpe14.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge GF Forsikring forsvinder der meget småelektronik på sommerens festivaler som følge af både tyverier og ejerens egen uagtsomhed. Med ét simpelt råd kan man dog nedbringe risikoen for at miste sine værdigenstande uden at gå glip af festen, lyder det.
Tre klima-finalister skal nu kæmpe om to priser10.7.2026 11:48:16 CEST | Pressemeddelelse
Deltagerne på Klimafolkemødet får en aktiv rolle, når Middelfart Sparekasse og GF Forsikring kårer Årets Klimaiværksætter. Ud over hovedpræmien på 250.000 kr. indstiftes nu også en publikumspris.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
