Furesø skal have ny kommunaldirektør

Borgmester Ole Bondo Christensen (A) takker Steen Vinderslev for en kæmpe indsats:
”Vi har været utrolig glade for at have Steen som kommunaldirektør. Steen er meget afholdt af alle medarbejder, byrådet og vores eksterne samarbejdspartnere og samtidig højt respekteret for sin store viden om alle dele af det kommunale maskinrum. Steen har ført os gennem vanskelige forhandlinger bl.a. om kommunens økonomi og har samtidig sat en visionær kurs på bl.a. erhvervs- og uddannelsesområderne. Jeg vil gerne takke Steen for en kæmpe indsats for Furesø og samtidig ønske ham al mulig held og lykke fremover, når han nu vender tilbage til Middelfart. Jeg vil snarest indkalde økonomiudvalget, så vi kan sætte en proces i gang for at finde en kommunaldirektør”, siger Ole Bondo Christensen.
Steen Vinderslev fortæller, at han har haft nogle gode år i Furesø og nu også ser frem til at vende tilbage til Middelfart, hvor han var kommunaldirektør fra 2011-2019.
”Det har været en fornøjelse at være ansat i Furesø Kommune. Jeg har haft nogle rigtigt gode år. Jeg har set kommunens mantra ’stærke fællesskaber’ udfolde sig på bedste vis. Jeg har været meget glad for samarbejdet til alle sider – med chefer og medarbejdere samt med byråd og erhvervsliv. Der er en stor åbenhed overfor at søge nye veje, og samarbejdsånden er virkelig i top. Det har samtidig været i en periode, hvor vi i Furesø Kommune har klaret os godt på mange parametre – erhvervsudvikling, beskæftigelse og bosætning og samtidig sikret os ro om kommunens økonomi i en udfordrende tid med Covid og krig i Europa. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle for et rigtigt godt samarbejde og en meget stor dedikation i forhold til udviklingen af Furesø Kommune. Skiftet tilbage til Middelfart skyldes både faglige og personlige grunde. Fagligt tiltaler Middelfart Kommunes høje ambitionsniveau mig med spændende og vigtige dagsordener. På det mere personlige plan, så har min kone Karen og jeg altid været rigtig glade for at bo i Middelfart Kommune. Jeg har tilsvarende altid trives rigtigt godt med at arbejde i Middelfart Kommune. Det er et fantastisk dejligt sted i Danmark med et kæmpe potentiale, som jeg glæder mig til at bidrage til at forløse”, siger Steen Vinderslev.
Furesø Byråd vil snarest muligt slå en stilling op og se sig om efter en ny kommunaldirektør.
Kontakter
Ole Bondo Christensen (A)
Borgmester og formand for Økonomiudvalget.
Steen VinderslevKommunaldirektør
Center for Økonomi og Ressourcer, Jobcenter Furesø
Billeder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
12 nye klimafamilier vil halvere deres CO2-udledning8.5.2025 12:00:59 CEST | Pressemeddelelse
24 børn og voksne gik ambitiøst til opgaven, da de skrev sig op til det seneste hold af Klimafamilier. På opstartsmødet fik de hjælp til at tage hul på rejsen mod vaneændringer i klimaets tegn, og deres mål er klart: De vil spare miljøet for 13.640 kilo CO2. Den 28. maj er der igen mulighed for at melde sig som Klimafamilie.
Sammen styrker vi Furesøs folkeskoler5.5.2025 11:03:56 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan vi styrke Furesøs folkeskoler, så endnu flere børn og unge kan trives og lære i deres lokale skole? Den opgave har byrådet sat fokus på at løfte. Det har nu godkendt et visionspapir og en ramme for indsatsen i de kommende år.
Kulturministeren uddeler 2,7 mio. kr. til ny indsats for udsatte unge2.5.2025 10:21:59 CEST | Pressemeddelelse
Furesø er en af hovedkræfterne i ”Trivsel er en Kunst”, et nyt netværk på landsplan, der arbejder med at fremme trivsel og handlekraft hos unge med især autisme og ADHD. Kulturministeriet har nu valgt at støtte initiativet med 2,7 mio. kr. til at udvikle kulturpasforløb på tværs af 10 kommuner.
Solidt regnskab 2024 i Furesø Kommune30.4.2025 20:08:57 CEST | Pressemeddelelse
Regnskabet for 2024 er gjort op, og det viser, at Furesø kan lægge 112,5 mio. kr. i kassen. Det store overskud skyldes dels at udgiftsbudgettet er holdt til punkt og prikke kombineret med ekstraordinære engangsindtægter fra bl.a. grundskyld og ejendomsskat samt færre renteomkostninger og udskudte anlægsprojekter.
Endnu flere Furesø-borgere med i lokalt idrætsliv8.4.2025 14:57:08 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Idrætsforbund og DGI viser, at Furesø Kommunes idrætsforeninger fortsat står stærkt. Fra 2023 til 2024 er medlemstallet steget med 609, så det samlede antal nu lyder på 28.947. Det er en fremgang og udtryk for, at kommunens vision om et aktivt og tilgængeligt fritidsliv for alle lever og udvikler sig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum