
Ny undersøgelse: Seksualiserede overgreb kan begås med andre former for magt end fysisk vold

Med #MeToo og en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse har seksualiserede overgreb fået en central placering i samfundsdebatten. Lev Uden Vold offentliggør i dag en ny undersøgelse om seksualiserede overgreb, som giver indsigt i de forskellige måder ofre og udøvere kan agere på under overgreb. Undersøgelsen, som er baseret på interviews med fagpersoner med erfaring indenfor området, skal give viden, så fagpersoner og omverden bedst muligt kan støtte ofre.
Konstitueret direktør i Lev Uden Vold, Louise Glerup Aner, siger om rapporten:
- Der har på samfundsplan været en bevægelse i forståelsen af krænkelser og overgreb. Men vi er langt fra i mål. Vi har fortsat brug for et sprog til at tale om seksualiserede krænkelser og overgreb, og her viser undersøgelsen de forskellige former for magt og modstand, som kan finde sted under overgreb. Med et nuanceret sprog bliver det også lettere at synliggøre, når et overgreb har fundet sted, siger Louise Glerup Aner.
Flere former for magt
Undersøgelsen peger på, at udøvere kan anvende flere forskellige former for magt under overgreb, som rækker ud over den fysiske magt. Magtanvendelsen kan være direkte ved fx fysisk vold og verbale trusler. Men den kan også være mere subtil. Undersøgelsen giver bl.a. eksempler på nonverbal truende adfærd, følelsesmæssig manipulation og nedværdigelse som magtanvendelse ifm. et overgreb.
Udover fysisk vold som at slå og fastholde kan en udøver også udnytte ofrets passivitet. Det kan fx være, hvis ofret sover eller er påvirket af narkotika eller alkohol. Overgreb kan også udøves i et parforhold, hvor udøveren forud for seksualiserede overgreb har udsat sin partner for fysisk eller psykisk vold. For at minimere risikoen for ny fysisk vold – eller af frygt for drab – kan ofret her underkaste sig udøverens vilje og agere passivt under overgreb.
- Vi vil gerne vise nuancerne i seksualiserede overgreb, og undersøgelsen kan forhåbentligt være med til at udfordre opfattelser af en “rigtig” voldtægt. For eksempel peger rapporten på, at relationen mellem parterne kan have betydning for, hvordan overgreb kan begås uden fysisk vold, siger Louise Glerup Aner fra Lev Uden Vold.
Ofres modstand er ofte subtil
Undersøgelsen belyser også de forskellige måder, ofre kan afværge eller afvise udøveren med modstand. Her vil modstandsformerne også afhænge af bl.a. relationen til udøveren og omstændighederne for overgrebet.
I rapporten skelnes mellem direkte og indirekte modstand. Den direkte modstand kan fx være at skubbe krænkeren, græde eller sige ”nej” og ”stop”. Ofre kan dog være mere tilbøjelige til at udvise indirekte former for modstand. Det kan være at komme med undskyldninger for ikke at ville have sex. Selv hvis ofret giver efter for pres, kan passivitet eller foregivelse af nydelse også ses som modstand. Det kan være når ofre oplever at anden modstand ikke respekteres eller for at undgå vold.
- Undersøgelsen illustrerer reaktioner, som vi i dag måske ikke ser som modstand, fordi det typisk kun forbindes med at råbe eller at skubbe. Den opfattelse gør, at nogle ofre føler tvivl, skam og mistillid til omverdenen. Virkeligheden er, at voldtægtsofre ikke altid råber om hjælp, siger ”nej” eller skubber krænkeren væk. Her må kulturelle opfattelser af, hvordan et ”rigtigt” overgreb ser ud, ikke stå i vejen for, at man kan få hjælp, siger Louise Glerup Aner fra Lev Uden Vold.
Nøgleord
Kontakter
Jeppe Würtz PetersenPolitisk konsulentLev Uden Vold
Tlf:24379957jwp@levudenvold.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Lev Uden Vold
Lev Uden Vold er Danmarks nationale enhed, der arbejder for at sikre mere og bedre hjælp til mennesker, der oplever vold i nære relationer. Det vil vi gøre med konkrete tilbud til voldtægtsofre, voldsudsatte og voldsudøvere, mere viden på området, øget opmærksomhed og mere debat i samfundet.
Målet er, at ingen mennesker i Danmark skal udsættes for vold i fremtiden.
Følg pressemeddelelser fra Lev Uden Vold
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lev Uden Vold
Ny rapport fra Lev Uden Vold: Retssystemet må forstå psykisk vold og løfte markant flere sager8.10.2024 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fem år efter kriminaliseringen af psykisk vold er det fortsat kun et fåtal af sager, der fører til dom. En ny undersøgelse fra Lev Uden Vold peger på manglen på faglig viden om psykisk vold som en væsentlig årsag til, at mange sager ikke når hele vejen gennem retssystemet.
På årsdag for lov om psykisk vold: Tusindvis af samtaler om psykisk vold i 2023 på Lev Uden Volds nationale hotline1.4.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2023 havde rådgiverne på Lev Uden Volds nationale hotline rekordmange samtaler med voldsudsatte, voldsudøvere, pårørende og fagpersoner. På tværs af alle målgrupper handler flest samtaler om psykisk vold. En voldsform, som i dag har været kriminaliseret i fem år, men hvor kun få sager kommer hele vejen igennem retssystemet.
LOKK’s direktør er ny formand i Lev Uden Vold1.3.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Laura Kirch Kirkegaard, direktør i Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, tiltræder 1. marts som ny bestyrelsesformand i Lev Uden Vold. Hun har siden 2022 været næstformand. Jacob Engmose Astrup, direktør i Mandecentret, indtræder samtidig i formandskabet som ny næstformand.
Lev Uden Vold henter nye bestyrelsesmedlemmer i Frederiksberg Kommune og Kirkbi9.2.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Konstitueret børne- og ungedirektør i Frederiksberg Kommune, Marie Louise Refsgaard, og bestyrelsessekretær i Kirkbi, Anders Kirketerp-Møller, tiltræder bestyrelsen i Lev Uden Vold.
Fondsmidler muliggør forlængelse af partnerskab mellem politiet og Lev Uden Vold7.2.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
En bevilling på lidt mere end en halv million kroner fra TrygFonden og Augustinus Fonden betyder, at Lev Uden Vold kan forsætte partnerskabet med ti af landets politikredse frem til sommeren 2025 – og det er først og fremmest gode nyheder for de borgere, som politiet møder i deres arbejde, lyder det fra organisationen.