Djøf hjælper ukrainske flygtninge i arbejde

Krigen raser i øjeblikket i Ukraine, og det betyder, at Danmark har taget imod tusindvis af ukrainske flygtninge. Flygtninge, der er klar til at arbejde og lære mere om, hvordan det er at arbejde i Danmark.
Derfor har Djøf lanceret en særlig mentorordning rettet mod ukrainske flygtninge, der har en uddannelse eller arbejde, der svarer til vores medlemmers.
”I Djøf vil vi gerne yde vores bidrag til, at Danmark som samfund håndterer flygtningekrisen på bedst mulige vis, og derfor vil vi gerne hjælpe de nye flygtninge sikkert ind på det danske arbejdsmarked. Mange Ukrainske flygtninge har ressourcer, som vi her i Danmark har brug for. Flygtninge, som eksempelvis er revisorer, økonomer og jurister,” siger Henning Thiesen, formand for Djøf.
Den særlige mentorordning består af en række møder mellem mentor og mentee, og ordningen kan blive en vej ind på det danske arbejdsmarked for ukrainske flygtninge. Nogle af mentorens vigtigste opgaver er at sørge for, at den flygtede bliver klogere på de krav og forventninger, der er til en medarbejder på det danske arbejdsmarked.
”Vores mentorer kan blandt andet tilbyde rådgivning i forhold til at komme i job og fortælle om, hvordan det danske arbejdsmarked fungerer. Mentorerne kan trække på deres eget netværk. Og selvfølgelig kan mentorerne også fortælle om alle de uskrevne normer her i Danmark, som ukrainske flygtninge måske ikke kender til,” siger Henning Thiesen.
Et særligt medlemskab til ukrainere
På baggrund af flygtningekrisen i 2015 besluttede Djøf at tilbyde et flygtningemedlemskab som var særligt målrettet syriske flygtninge. Et medlemskab dengang kostede 1 krone. På baggrund af krigen i Ukraine er flygtningemedlemskabet justeret, så det omfatter følgende:
- Flygtningemedlemskabet omfatter alle flygtninge med en samfundsvidenskabelig eller erhvervsøkonomisk baggrund. Det er ikke et krav, at man søger asyl.
- Medlemskabet er gratis det første år.
- Man kan blive flygtningemedlem inden for de to første år efter ankomst til Danmark.
Et forløb består typisk af tre mentormøder og et afklaringsmøde. Det er typisk flygtningen, der bestemmer indholdet under forløbene, og en af mentorens vigtigste opgaver er at sørge for, at den flygtede bliver klogere på de krav og forventninger, der et til en medarbejder på det danske arbejdsmarked.
Yderligere oplysninger
Henning Thiesen, formand for Djøf, tlf. 29 62 40 66
Else Iversen, chefkonsulent i Djøf Netværk og Arrangementer, tlf. 21 46 34 51
Nøgleord
Billeder

Information om Djøf
Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.
Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Djøf: Godt at det gøres tydeligt, at studerende også har ret til et chikanefrit undervisningsmiljø6.5.2025 22:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om erhvervsuddannelser medfører også en ændring af loven om undervisningsmiljø så skoler og uddannelsesinstitutioner får pligt til at sikre et godt undervisningsmiljø fri for diskrimination, seksuel chikane og øvrige krænkelser. Det er godt, mener Djøf.
Fynbo bliver ny forperson for 22.000 medlemmer af Djøf Studerende29.4.2025 14:22:32 CEST | Pressemeddelelse
Laurits Rasmussen, stud.polit på Københavns Universitet er valgt som ny forperson for Djøf Studerende. ”Vi skal fortsætte kampen for ordentlige forhold for de studerende”, siger Laurits Rasmussen.
Uhørt vækst: Djøf vil høre dem, der skaber væksten28.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Djøf kalder på de oversete stemmer i erhvervslivet og inviterer tusindvis af vidensarbejdere til at pege på barrierer og løsninger for fortsat vækst i Danmark.
Djøf kårer Årets Djøf Senior8.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus, blev d. 7. april 2025 kåret som vinder af Årets Djøf Senior. Den nyindstiftede pris hylder hans vedvarende og fortsat faglige bidrag til samfundet, som han har ydet efter sin pensionering.
Djøf: Kvinder tjener stadig markant mindre end mænd for samme arbejde8.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En mandlig chef i en privat virksomhed tjener 100.000 kroner mere om året i gennemsnit end en kvindelig chef. For almindelige ansatte er forskellen cirka 50.000 kroner om året – for det samme arbejde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum