Formel 1 – foredrag om motorsportens kongeklasse

Fjerde foredrag i rækken ”Vi nørder” på Næstved Bibliotek handler om Formel 1. Journalist, forfatter og omvandrende Formel 1-leksikon Peter Nygaard fortæller om sportens historie – fra at være en niche-sport, da VM-serien blev grundlagt i 1950, til i dag hvor kun Sommer OL og Fodbold VM har større tilskuer- og TV-interesse.
Udover at fortælle anekdoter fra alverdens Formel 1-baner vil Peter Nygaard også stille nogle mere kontroversielle spørgsmål. Har Formel 1 overhovedet en fremtid? Hvordan påvirker sporten klimaet? Har racer-teknikken relevans for fremtidens gadebiler? Og hvad er egentlig vigtigst - køreren eller bilen? Mennesket eller maskinen?
Om Peter Nygaard
Få danskere (om nogen overhovedet) ved mere om Formel 1 end Peter Nygaard. Han er international motorsportsjournalist og skriver for en lang række danske og udenlandske medier. Han er også kendt fra kommentator-jobs på TV. I pitten kender han alle og enhver – og de kender ham.
Siden 1982 har Peter Nygaard overværet mere end 600 Formel 1-løb. Han har fulgt sporten på nærmeste hold, og oplevet både tragiske ulykker, store dramaer og fantastiske triumfer. Han er forfatter til adskillige bøger om emnet: ”Formel 1: legender, tragedier, triumfer”, ”Formel 1 mod alle odds: danske Formel 1-kørere fra Tom Belsø til Kevin Magnussen” og ”Formel 1 fra A-Z: alt om Kevin Magnussens sport”.
Fakta om ”Vi nørder”
”Vi nørder” er overskriften på en arrangementsrække på Næstved Bibliotek. Idéen er, at vi hver gang kaster os over et emne, som vi ”nørder” ud fra en ofte lidt skæv vinkel. Som deltager får man fascinerende viden, man ikke anede, man manglede!
Få masser af inside-viden mandag den 16. maj kl. 19.00-21.00 på Næstved Biblioteks Store Scene. Køb din billet på www.naesbib.dk. Pris: 50 kr.
Der er givet tilladelse til redaktionel brug af vedhæftede billeder fra Grand Prix Photo.
Kontakter
Mads Dyhr-RasmussenBibliotekar
Tlf:55884124majra@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:5588 4021leols@naestved.dkBilleder
Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Bookwalk med litteratur om forældreskab – babyer og barnevogne er velkomne4.8.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kom med Næstved Bibliotek på en helt særlig gåtur i skov og by, hvor vi forener livet som småbørne-forældre og bøger. Det sker hhv onsdag d. 20. august og torsdag d. 4. september, begge dage kl. 10:00-11.30.
Vær med i Næstved Biblioteks læsekreds for naturelskere28.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vild med koblingen mellem natur og litteratur? Så er der nu mulighed for at deltage i bibliotekets læsekreds, hvor der over fire aftener i efteråret dykkes ned i udvalgte romaner og fagbøger om naturen.
Mandlige seniorer holder hjernen frisk16.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek starter endnu en række af Hold Hjernen Frisk aktiviteter for mænd i alderen 60+. Forløbet starter tirsdag den 26. august og slutter tirsdag den 28. oktober.
Tilbud til alle forfatterspirer13.6.2025 09:17:34 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek inviterer til tre dages skriveskole i sommerferien for børn fra 12 til 15 år. Det sker den 16.-18. juli kl. 9.00-12.00. Forløbet afsluttes med en bogreception for alle fredag den 18. juli kl. 15.30-17.00.
Foredrag om kunstig intelligens på Næstved Bibliotek – 'Frederik forklarer AI'9.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag d. 25. juni kl. 19:30-21:00 har du en perfekt mulighed for at få en tankevækkende og spændende indføring i kunstig intelligens, også tit omtalt som AI. Her fortæller journalist Frederik Kulager nemlig om den vilde teknologiske udvikling på godt og ondt i et foredrag på Næstved Bibliotek.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum