Koncert med Pind

Han kommer fra vest, frisk ud af den jyske købstad Ringkøbing. Navnet er Frederik ”Pind” Schmidt.
Gennem dansable elektrovibes vælter følelserne og historierne ud af Pinds tankestrøms-rap. Efter at have udgivet sin debut-EP og en række singler som 'Indlæg' og 'Avalon', der begge har fået en del airplay hos P3, er Pind nu klar til at vælte Danmark med ny musik og koncerter på diverse danske festivaler. En af de festivaler er Næver Tell i hjertet af Næstved by.
Ventetiden har været lang
”Vi har ventet længe på at få lov til at gøre det her ordentligt. Det vil være en underdrivelse at sige, at aflysningerne har været hårde for alle involverede, så humøret er tårnhøjt. Jeg har brugt ventetiden på at udforske ny lyd og finde min plads som musiker - ikke mindst på den danske musikscene men også i mit eget sind. Jeg glæder mig til at se folks ansigter og mærke energien fra nogle ægte mennesker’ fortæller Pind efter en lang periode med coronabegrænsninger.
På få år har Pind formået at skabe sit helt eget univers, som allerede nu har givet et hav af lyttere i hele landet. Han slog for alvor igennem med lytterhittet 'Plastic', som har over 6,6 millioner afspilninger på Spotify.
De hudløst ærlige fortællinger fra en tilværelse i provinsen fylder meget i Pinds tekster. Pind rapper om udlængsel, rastløshed, forelskelse og den tilnærmelsesvist konstante tvivl om meningen med det hele.
Mød Pind torsdag den 5. maj kl. 20.00-20.50 på Byterrassen ved Grønnegades Kaserne Kulturcenter. Koncerten er gratis, og du kan bare møde op!
En del af festivalen Næver Tell
Næver Tell er Næstveds nye kulturfestival med fokus på gadekultur og ord. Til Næver Tell kan du opleve et stærkt lineup af musikere, komikere, forfattere – og mange flere. Festivalen finder sted i hjertet af Næstved. Læs mere på Instagram @naevertellfestival og på Næstved Biblioteks hjemmeside www.naesbib.dk/naever-tell . Bag festivalen Næver Tell står Næstved Bibliotek og Borgerservice, Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Ungdomsprojekthuset JB10, Talentskolen og Cityforeningen med støtte fra Mærk Næstved.
The Artist Booking har givet tilladelse til brug af vedhæftede billede
Kontakter
Lea Anna PetersenKulturformidlerNæstved Bibliotek
Tlf:55884132lampet@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:5588 4021leols@naestved.dkBilleder

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Mandlige seniorer holder hjernen frisk16.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek starter endnu en række af Hold Hjernen Frisk aktiviteter for mænd i alderen 60+. Forløbet starter tirsdag den 26. august og slutter tirsdag den 28. oktober.
Tilbud til alle forfatterspirer13.6.2025 09:17:34 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek inviterer til tre dages skriveskole i sommerferien for børn fra 12 til 15 år. Det sker den 16.-18. juli kl. 9.00-12.00. Forløbet afsluttes med en bogreception for alle fredag den 18. juli kl. 15.30-17.00.
Foredrag om kunstig intelligens på Næstved Bibliotek – 'Frederik forklarer AI'9.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag d. 25. juni kl. 19:30-21:00 har du en perfekt mulighed for at få en tankevækkende og spændende indføring i kunstig intelligens, også tit omtalt som AI. Her fortæller journalist Frederik Kulager nemlig om den vilde teknologiske udvikling på godt og ondt i et foredrag på Næstved Bibliotek.
Introduktion til Lone Hørslevs forfatterskab28.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 17. juni kl. 16.00-17.00 byder Næstved Bibliotek indenfor til en introduktion til Lone Hørslevs forfatterskab.
Få hjælp til lyd- og ebogstjenesten eReolen på Glumsø Bibliotek27.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Har du lyst til at låne lydbøger eller elektroniske bøger gennem biblioteket? Så kom forbi Glumsø Bibliotek torsdag d. 12. juni kl. 14:00-15:00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum