Lidl Danmark

Så blev der lagt låg på: Lidl fejrede rejsegilde på sit nye hovedkontor i Aarhus

Del
Byggeriet af Lidls danske hovedkontor på Godsbaneområdet i midten af Aarhus skrider hastigt frem. Torsdag d. 21. april blev der, som man siger blandt fagfolk, ’lagt låg på’, hvilket betyder, at råhuset står færdigt, og det blev markeret med taler, solskin og pølsevogn.
Torsdag den 21. april blev der holdt rejsegilde på Lidls nye hovedkontor ved Godsbanen i Aarhus. Det sidste betonelement er lagt, og nu kan næste fase af projektet begynde.
Torsdag den 21. april blev der holdt rejsegilde på Lidls nye hovedkontor ved Godsbanen i Aarhus. Det sidste betonelement er lagt, og nu kan næste fase af projektet begynde.

"Ofte, når jeg kommer forbi byggepladsen, iklæder jeg mig sikkerhedshjelm og sko, så jeg kan gå mig en tur og kigge rundt. Og jeg må bare sige, at hvor er det fantastisk at mærke den kvalitet, tempo og vilje, der er hele vejen rundt. Jeg kan kun rose alle i og omkring projektet.”

Sådan sagde udviklings- og ejendomsdirektør i Lidl, Mads T. Nielsen, blandt andet i sin tale ved Lidls rejsegilde torsdag eftermiddag, hvor solens stråler var med til at vise dagligvarekoncernens nye hovedkontor med dertilhørende parkeringshus og bydelen Aarhus K fra deres bedste side.

Her blev frugten af et vellykket samarbejde mellem håndværkere fra totalentreprenøren Per Aarsleff A/S, arkitekter fra Link Arkitektur A/S og ikke mindst medarbejdere fra Aarhus Kommune og Lidl fejret – og arrangementet markerer en stor milepæl i byggeriet af det 13.500 m2 store hovedkontor.

Og man forstår godt direktørens begejstring. For siden byggestart i oktober 2020 og første spadestik i september 2021 har der været konstant aktivitet og fremdrift på byggepladsen, hvor selve hovedkontorsbygningen blandt andet består af 450 vinduer, omkring 180.000 mursten og godt 9175 m2 gipsvægge. Langt er de nået, og nu er der kun lidt over et år til, at Lidl kan rykke ind i sit nye domicil i den østjyske by.

”Det bliver så godt at kunne samle flere end 300 medarbejdere under ét tag på vores nye, topmoderne hovedkontor midt i Aarhus. Byggeriet er en vigtig milepæl for os i den ekspansionsrejse, vi er på i Danmark, og det at kunne skabe en dynamisk og kreativ arbejdsplads for vores ansatte er fuldstændig fantastisk,” siger Mads T. Nielsen.

Efter taler fra repræsentanter fra Per Aarsleff A/S og Lidl blev rejsegildets deltagere budt på forfriskninger, alt godt fra pølsevognen, og så var der tid til en sludder og mulighed for at betragte det imponerende byggeri og parkeringshus.

Smukke tegninger og bæredygtige tanker er blevet til virkelighed
Med det nye hovedkontor sætter Lidl barren højt for, hvordan dagligvarekoncernen ønsker at bygge bæredygtigt, og målet er at opnå minimum guld-certificering i den internationale bæredygtighedsstandard DGNB, fortæller Mads T. Nielsen og uddyber.

“Den røde tråd ved selve byggeriet er uden tvivl grøn. DGNB-standarden, som vi har valgt, er en 360-graders vurdering, hvor fokus på lavt energiforbrug, lysstyring miljørigtig affaldshåndtering etc. suppleres med krav til trivsel og velbefindende hos medarbejderne. Det har været en vild proces, og at se smukke tegninger og bæredygtige tanker blive til virkelighed kan ikke andet end at give smil til op over begge ører.”

Bygningen er et stærkt bevis på Lidls stræben efter at udvikle bæredygtige og energirigtige rammer for deres aktiviteter, hver gang de bygger nyt. Aarhus-entreprenøren Per Aarsleff A/S er totalentreprenør på projektet, og de lægger ikke skjul på, at det har været en stor og spændende opgave at løfte.

”Det har hele tiden været lidt af et prestigeprojekt for os, og nu kan vi virkelig begynde at se resultatet. Vi er meget glade og tilfredse. Der har været mange spændende, byggetekniske udfordringer forbundet med byggeriet undervejs, og det har vi løst i samarbejde med vores samarbejdspartnere og projektets mange specialister. Vi har specialiseret os i de fremmeste standarder indenfor bæredygtighed, og jeg er sikker på, at Lidls nye hovedkontor bliver et byggeri, mange kommer til at kigge mod i fremtiden,” siger Ulrik Therkilsen, der er direktør for Aarsleff Byggeri Vest.

Det samlede Lidl-byggeri kommer tæt på 20.000 m2. Udover byggeriet af hovedkontoret, hvor der er en butik i stueplan, har Lidl opført et parkeringshus i samarbejde med Aarhus Kommune med ca. 360 pladser. Første arbejdsdag samt åbning af Lidl-butikken forventes i sommeren 2023.

Læs mere om Lidls nye hovedkontor her.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Torsdag den 21. april blev der holdt rejsegilde på Lidls nye hovedkontor ved Godsbanen i Aarhus. Det sidste betonelement er lagt, og nu kan næste fase af projektet begynde.
Torsdag den 21. april blev der holdt rejsegilde på Lidls nye hovedkontor ved Godsbanen i Aarhus. Det sidste betonelement er lagt, og nu kan næste fase af projektet begynde.
Download
Torsdag den 21. april blev der holdt rejsegilde på Lidls nye hovedkontor ved Godsbanen i Aarhus. Det sidste betonelement er lagt, og nu kan næste fase af projektet begynde.
Torsdag den 21. april blev der holdt rejsegilde på Lidls nye hovedkontor ved Godsbanen i Aarhus. Det sidste betonelement er lagt, og nu kan næste fase af projektet begynde.
Download

Information om Lidl Danmark

Lidl Danmark
Lidl Danmark
Carl Blochs Gade 89
8000 Aarhus C

7635 0000http://www.lidl.dk

I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som ansvarlig dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem et tillidsfuldt samarbejde med vores partnere garanterer vi et velgennemtænkt vareudbud til den bedste pris.Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 163 danske butikker.Vi arbejder hver dag som aktiv samfundsaktør på at skabe målbar værdi, der rækker ud over Lidls egen forretning. 

Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk.

Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark

Lidl bakker op om regeringens udmelding om salgsbegrænsning af tobak – har allerede 24 tobaks- og nikotinfrie butikker7.5.2025 10:42:41 CEST | Pressemeddelelse

Onsdag den 7. maj offentliggjorde regeringen deres plan for at begrænse antallet af steder, der forhandler tobak og nikotin. I dagligvarekæden Lidl Danmark annoncerede man allerede i 2023 en plan for endelig udfasning af alle tobaks- og niktonprodukter, og derfor bakker man op om regeringens tiltag og kalder det et vigtigt skridt mod en sundere fremtid.

Lidl i ambitiøs digital satsning: Ny scan-selv-løsning giver større kundetilfredshed og mindre svind23.4.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Lidl Danmark er i gang med en landsdækkende udrulning af en ny og moderne scan-selv-løsning, der kombinerer effektiv teknologi med nærværende kundeservice, og resultaterne er allerede at se. Det er blevet nemmere og hurtigere for kunderne at handle, samtidig med at svindstatistikken er forbedret, fortæller salgs-, udviklings-og ejendomsdirektør, Mads T. Nielsen.

Lidls nye private label-mærke er landet i butikkerne: Madværket samler flere hundrede hverdagsprodukter fra danske leverandører under ét nyt fælles brand31.3.2025 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse

Når Lidls kunder er på indkøb efter danske hverdagsprodukter til gode priser, skal de kigge efter det røde Madværket-logo. Et nyt dansk private label-brand, der samler et bredt udvalg af danskproducerede fødevarer, er nemlig landet i kædens butikker. Lidl vil gøre det nemmere for forbrugerne at vælge og støtte danske lokale producenter, hvilket både bidrager til en bedre forsyningssikkerhed og arbejdspladser i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye