Nu åbner digterrute for Inger Christensen i Vejle

Inger Christensen (1935-2009) er en af Danmarks største lyrikere nogensinde. Samlinger som det (1969), alfabet (1981) og Sommerfugledalen (1991) er hovedværker i moderne dansk litteratur, men også internationalt berømmede. Nu åbner en vandrerute med lytteposter, som fører ind i hendes kunst og ud i hendes landskab. Ruten snor sig gennem barndommens bydel Vestbyen og ud i Vejles prægtige omgivelser med å, bakker og dale og fjord.
Man kan følge i de fodspor, hun satte her, fra hun kom til verden i 1935, til hun flyttede fra Vejle efter gymnasietiden. I lydfortællingerne vil Helle Solvangs stemme guide dig fra sted til sted. Skuespiller Marie Tourell Søderberg fortolker digte af Inger Christensen, og tre sange bliver sunget af sanger Julie Maria.
”Danske Digterruter er stolte af ruten for Inger Christensen, som forankrer hendes kunst i Vejle. Det var medarbejdere ved Vejle Kommune og Vejle Bibliotekerne, der tog et initiativ, og det er Helle Solvang, som har haft det kunstneriske ansvar for etableringen af ruten. Vejles store datter synger nu i by, bakker og dale. Tak til alle involverede”, siger Johs. Nørregaard Frandsen, professor emeritus ved SDU, leder af Danske Digterruter.
Poesi til tiden
Åbningen markeres ved et arrangement i Spinderihallerne fredag den 6. maj. Der vil være taler og eksempler fra ruten og fra de lydfortællinger, der er kunstnerisk tilrettelagte og produceret af Helle Solvang i samarbejde med Vejle Bibliotekerne og Danske Digterruter.
"Inger Christensens poesi taler lige ind i vores tids klima-og biodiversitetskrise. Den udtrykker en dyb kærlighed til naturen og også en tvivl på menneskenes evne til at passe på den. Hun retter en appel om at vågne op til det faktum, at vi er forbundne med hinanden og naturen", siger Helle Solvang, kunstnerisk tilrettelægger.
Byen satte sig spor
Det er paradoksalt nok ikke særlig kendt uden for byen at Inger Christensen voksede op i Vestbyen i Vejle. Ruten formidler både hendes tilknytning til konkrete steder og natur, og hendes enorme kunstneriske vingefang, der førte til flere indstillinger til Nobels litteraturpris.
”Inger Christensen flyttede som voksen fra Vejle, men man kan se, hvordan byen og naturen blev ved at sætte sig spor i forfatterskabet", siger Lone Ulvbjerg, bibliotekar ved Vejle Bibliotekerne.
"Det har været et privilegium at skabe denne lokalforankrede fortælling om Inger Christensen i Vejle, fordi så få kender til den del af hendes liv. Man vil fra nu af vide, at Sommerfugledalen nok foregår i Brajcinodalen, men er inspireret af en eng i Vejle i Inger Christensens barndom. Det tilføjer en helt ny dimension til værket", siger Helle Solvang.
Kontakter
Kontakt:
Johs. Nørregaard Frandsen, prof. emeritus,
leder af Danske Digterruter jnf@sdu.dk 60 11 34 36
Anne Høgedal, kommunikation, SDU anhoe@sdu.dk 29 62 12 16
Lone Ulvebjerg, bibliotekar, Vejle Bibliotekerne, lu@vejlebib.dk 24 97 15 19
Billeder

Links
Information om Syddansk Universitet
Om Danske Digterruter
Projektet Danske Digterruter er et net af landsdækkende ruter, der inviterer danskerne ud i naturen for at opleve litteraturen. Det sker i samarbejde mellem forskere fra SDU og digterhjem, museer, foreninger og selskaber. Idémanden bag projektet er prof. emeritus Johs. Nørregaard Frandsen, SDU. Nordea-fonden har støttet projektet med 5,7 millioner kr. www.danskedigterruter.dk
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Stærk interesse for SDU’s uddannelser5.7.2025 18:27:25 CEST | Pressemeddelelse
Selvom der er nye adgangskrav, oplever SDU en samlet stigning i søgningen. Universitetets uddannelser nyder stor interesse fra danske og internationale ansøgere, og nye udbud som psykologi i Esbjerg tiltrækker rekordmange ansøgere.
Mette Juel Rothmann udnævnt til professor i diabetesomsorg og brugerinvolvering2.7.2025 11:57:28 CEST | Pressemeddelelse
Et professorat med fokus på livet med diabetes: Styrket forskning i psykosociale aspekter af diabetes skal bane vejen for nye patientnære løsninger og bedre egenomsorg
Researchers develop new robot: The future of scaffolding is here2.7.2025 09:35:44 CEST | Press release
Together with the German scaffolding manufacturer PERI and several other European partners, researchers from SDU’s Centre for Large Structure Production (LSP) have developed a robot that can relieve scaffolders. The robot will be tested in real-life conditions over the next years.
SDU-forskere udvikler ny robot: Det bliver fremtiden for stilladsarbejde2.7.2025 09:35:44 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med den tyske stilladsproducent PERI og en række europæiske kollegaer har forskere fra SDU’s Center for Large Structure Production (LSP) udviklet en robot, der kan aflaste stilladsarbejdere. I løbet af de næste par år skal robotten testes på byggepladser.
De første læger fra den regionale kandidatuddannelse i medicin i Esbjerg er uddannet26.6.2025 09:33:49 CEST | Pressemeddelelse
De første 21 nyuddannede læger fra den regionale kandidatuddannelse ved Syddansk Universitet på Esbjerg Sygehus – Syddansk Universitetshospital har 25. juni aflagt lægeløftet
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum