Hver anden boligkøber fravælger professionel rådgivning – og det kan få store konsekvenser
21.4.2022 07:46:45 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse

Advokat, køberrådgiver eller byggesagkyndig. Man kan få hjælp af mange forskellige typer rådgivere ved et boligkøb, men desværre vælger mere end hver anden boligkøber den professionelle rådgivning helt fra, når de skal finde et nyt hjem. Og det kan have store konsekvenser for boligkøberen.
Hos Gjensidige er der årligt en håndfuld ejerskifteskader, der overstiger 1 mio kr., og gennemsnitsskaden koster i snit mere end 20.000 kr. at udbedre.
”Nogle af de mest omfangsrige og omkostningstunge skader ved boliger kommer fra fejl eller mangler, som får lov til at udvikle sig. Et ejerskifte er en perfekt anledning til at få gennemgået boligen, så man som køber ved præcist, hvad det er, man overtager, og hvad det kræver at få udbedret eventuelle fejl og mangler. Derfor er det faktisk ret bekymrende, at så stor en del af bolighandlerne desværre ser ud til at foregå uden faglig ekspertise,” siger Henrik Sagild, direktør for Skade i Gjensidige.
Tilstandsrapporten giver et overblik over synlige fejl og mangler, men det er altid en god ide at få en byggesagkyndig til at gennemgå tilstandsrapporten.
”En byggesagkyndig kan give en vurdering af omfanget af boligens skader og give et skøn over omkostningerne, ligesom en byggesagkyndig kan rådgive om, i hvilken rækkefølge, de forskellige skader bør udbedres. Det skaber tryghed for boligkøberen,” siger Hans Jørgen Lorentzen, adm. direktør i rådgivningsvirksomheden EBAS, en del af NRGi-koncernen.
Skader kan udvikle sig, hvis de ikke bliver fanget i tide
Ved at fravælge den faglige ekspertise risikerer mange boligkøbere at løbe ind i grimme overraskelser og store udgifter, hvis fejl og mangler på boligen ikke bliver udbedret i tide. Mange skader på boliger kan nemlig udvikle sig og blive mere omfangsrige og deraf dyrere at udbedre, hvis de ikke bliver taget i opløbet.
Et eksempel på dette er fugt i tagkonstruktionen forårsaget af et utæt undertag. Udover skader i tagkonstruktionen kan det medføre alvorlige skader i huset som råd, svamp og skimmelsvamp. Derfor at det vigtigt at vedligeholde taget og få udbedret eventuelle skader, før de udvikler sig til mere alvorlige skader.
”Mange af de store skader vi ser, kunne have været begrænset i omfang, hvis skaden var blevet udbedret tidligere. Når man køber bolig, er det ofte forbundet med en del udgifter, og jeg kan godt forstå, at mange prøver at spare hvor de kan. Men selv huse, der er opført for nyligt, kan have fejl eller mangler, der er vigtige at få udbedret. Den faglige rådgivning er absolut et af de sidste steder, man bør spare, når man investerer i sit næste hjem”, siger Henrik Sagild fra Gjensidige.
Selv om mange i undersøgelsen svarer, at de får hjælp af venner eller familie, der har håndværksmæssig baggrund, så er det altid smart at supplere med en professionel rådgiver, der er helt uafhængig og i øvrigt har en ansvarsforsikring.
”Vi er trænet og uddannet til at gennemskue en boligs udfordringer og muligheder, så køberne får de bedste muligheder for at få opfyldt deres boligdrømme og undgår ubehagelige overraskelser, siger Hans Jørgen Lorentzen fra EBAS.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget for af Kantar Gallup for Gjensidige og NRGi i marts 2022 blandt 1027 repræsentativt udvalgte danskere.
Nøgleord
Kontakter
Tommy Jakobsen
Koncernkommunikationschef i NRGi
T: +45 7222 6234
M: +45 5234 2654
E: toja@nrgi.dk
Søren Moth FrederiksenKommunikationskonsulent
Tlf:41 77 50 18smf@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 3.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 30 mia. NOK i 2021, mens forvaltningskapitalen udgjorde 130 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Ny undersøgelse: Færre unge anmelder svindel16.5.2026 09:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge anmelder i lavere grad, hvis de bliver svindlet. Det viser ny undersøgelse lavet for Gjensidige og Sparekassen Kronjylland.
Stigende mængder børnelegetøj overholder ikke sikkerhedsreglerne13.5.2026 07:38:19 CEST | Pressemeddelelse
Legetøj er underlagt en række sikkerhedskrav, så de er sikre for børn at lege med. Nu viser nye tal, som Erhvervsstyrelsen har udleveret til Gjensidige, at næsten hvert andet børnelegetøj udtaget til kontrol, ikke overholder kravene.
Kontanter: Under halvdelen følger beredskabsråd5.5.2026 12:40:29 CEST | Pressemeddelelse
Under halvdelen af danskerne har de 250 kroner pr. person liggende i kontanter i husstanden, som Nationalbanken anbefaler. Kun cirka 1/3 kender overhovedet til Nationalbankens anbefaling. Det viser en ny undersøgelse, som Yougov har lavet for Gjensidige og Sparekassen Kronjylland, forud for Beredskabsugen i uge 19.
Rekordhøjt niveau: Så mange danskere har tippet om fugleinfluenza28.4.2026 08:36:00 CEST | Pressemeddelelse
2.426 gange i første kvartal af 2026 indberettede privatpersoner døde fugle via FugleinfluenzaTip-appen. En fordobling sammenlignet med hele år 2025 viser nye tal som Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har udleveret til Gjensidige.
Gouda Rejseforsikring bliver til Gjensidige: Ét samlet rejsebrand med stærkere digitale løsninger til gavn for kunderne24.4.2026 10:01:07 CEST | Pressemeddelelse
Gjensidige samler nu hele sin rejseforsikringsforretning under ét brand. Det betyder, at Gouda-brandet gradvist udfases, og at både nye og eksisterende privat- og erhvervskunder fremover vil have deres rejseforsikringer i Gjensidige. Målet er at skabe bedre produkter, hurtigere sagsbehandling og en endnu bedre kundeoplevelse. Gjensidige købte Gouda Rejseforsikring i 2013.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


