Fonden for Entreprenørskab

Nordborg Slots Efterskole i DM-finale

Del
Nordborg Slots Efterskole er blandt de ni skoler, der i år er repræsenteret ved DM i entreprenørskab. Finalen afvikles torsdag 21. april 2022 på Koldinghus i Kolding.

Der vil formentlig være både svedige håndflader og hurtige hjerterytmer, når elever fra hele landet torsdag 21. april 2022 mødes i finalen på Koldinghus til DM i entreprenørskab i programmet Next Level.

Men der vil også være kreative idéer, fremlæggelser planlagt ned til mindste detalje og masser af uddybende spørgsmål fra dommerne, når de 23 finalisthold dyster om den eftertragtede 1. plads.

Next Level er et program for elever fra 7.-10. klasse, der gennem en kortere eller længere periode har arbejdet med kreative idéer og innovative tanker i et eller flere fag. Det er Fonden for Entreprenørskab, der står bag konkurrencen og det undervisningsmateriale, som lærerne kan vælge at bruge.

- Finaledagen er altid en festdag, hvor glade og spændte elever mødes og præsenterer deres idéer, samtidig med at både de og deres lærere bliver inspireret af de projekter, som konkurrenterne har arbejdet med. Det er fantastisk at se, hvor langt eleverne kan komme med et undervisningsforløb i innovation og entreprenørskab. De får nogle kompetencer, som de kan bruge langt ud i fremtiden, siger Fonden for Entreprenørskabs direktør, Christian Vintergaard.

I finalen 2022 er de 23 finalisthold repræsenteret af følgende skoler:

Randers Realskole
Mølleskolen, Ry
Nordborg Slots Efterskole
Vesterdal Efterskole, Nørre Aaby
Sct. Hans Skole, Odense
Birkehovedskolen, Nyborg
Skorpe skolen, Hellebæk
New Nordic Youth Efterskole, Hundested
Runavíkar komunuskúli, Færøerne

Programmet for dagen er som følger:

9.30:                Velkomst og åbning af årets Next Level DM ved vært Camilla Ottesen
10.00-11.45:    Eleverne præsenterer deres idéer ved standene
11.45-12.15:    Oplæg fra Istid
12.15-13.15:    Frokost og is fra Istid
13.30-14.00:    Finale – de fire bedste hold pitcher på scenen + underholdning med youtuberen Lakserytteren
14.00-14.15:    Vurdering og oplæg
14.15-14.30:    1., 2. og 3. pladsen udnævnes
14.30-14.45:    Afslutning

Medier er meget velkomne til at overvære både pitches, prisoverrækkelse og programmets øvrige punkter.

Læs meget mere om Next Level her: https://nextlevel.ffe-ye.dk/

Nøgleord

Kontakter

Presse- og kommunikationskonsulent Christine Brasch Bækholm, tlf. 30229262 og mail christine@ffefonden.dk

Information om Fonden for Entreprenørskab

Fonden for Entreprenørskab
Fonden for Entreprenørskab
Ejlskovsgade 3D
5000 Odense C

https://www.ffefonden.dk

Om Fonden for Entreprenørskab

Fonden for Entreprenørskab vil inspirere børn og unge og give dem evnen til at tænke og agere entreprenant og innovativt, så de kan lykkes i en global og omskiftelig verden. Det gør Fonden ved at hjælpe skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Fonden fungerer desuden som nationalt videncenter for opsamling, udvikling og udbredelse af viden om entreprenørskabsundervisning på alle niveauer af uddannelsessystemet

Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab

Danmarksmesterskabet i entreprenørskab: Ny løsning der modvirker drugging i nattelivet og inkluderende tøjunivers3.6.2025 16:59:00 CEST | Pressemeddelelse

Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarksmesterskabet i entreprenørskabsprogrammet Start Up Programme for korte og mellemlange videregående uddannelser i Axelborg tirsdag den 3. juni. Knap 100 studerende fra otte forskellige uddannelsesinstitutioner har landet over konkurreret om at være de bedste og dermed få lov til at komme til finalen i København.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye