Foredrag sætter Lejre og Odin-figuren i spændende perspektiv

I årevis har udgravningerne af kongehalskomplekset i Lejre givet os et unikt indblik i et af jernalderens og vikingetidens mest omfattende magtcentre. Mange af de rige genstande og fund fra udgravningerne kan i dag opleves på Lejre Museum, hvor de kaster lys på 500 års magt og fortæller historien om kongerigets vugge.
Men hvordan har resten af landskabet på Sjælland set ud i Lejres samtid? Og er det alene en fortælling om kongemagt og dynastier, eller er der grund til at se fortidens Sjælland fra et helt andet perspektiv? Kan det gavne at udfordre forestillingen om, hvad samfund og magt har været på Sjælland i jernalderen og vikingetiden?
Det er nogle af de spørgsmål, som foredraget ”Odin og kvinden fra Boeslunde” rejser.
Lille kvindefigur i sølv vækker opsigt
Hvis forskerne vil være klogere på Lejre og de funktioner og aktiviteter, der har udspillet sig ved de enorme haller og bebyggelser, kan det gavne at kigge på andre lignende samtidige lokaliteter og deres genstandsmateriale.
Og fra Boeslunde syd for Slagelse kommer en række usædvanlige fund fra samme periode, der sætter fundene fra Lejre i et spændende perspektiv.
Især en meget speciel lille kvindefigur, der blev fundet i 2020 har vakt opsigt. Dens udformning, materiale og størrelse har nemlig flere paralleller med den enestående Odin-figur, der blev fundet i Lejre i 2009.
I foredraget vil arkæolog og ph.d. Trine Louise Borake fortælle om undersøgelserne fra Boeslunde og andre lokaliteter på Vestsjælland og diskutere paralleller og modsætninger.
På jagt efter det sammenhængende billede
Trine Louise Borake er forhistorisk arkæolog og ansat på Museum Vestsjælland. I hendes ph.d. No man is an island – Anarchism and social complexity in Western Zealand 550-1350 analysere hun en række landlige detektorpladser for at få et mere sammenhængende billede af samfundsorganisationen i yngre jernalder og tidlig middelalder. De rurale pladser og deres rolle i samfundsorganisationen står centralt i hendes forskning, der også kredser omkring middelalderens landsbyer.
Tid, pris og sted
3. maj kl. 19-21
Orehøjvej 4B
4320 Lejre
Pris: 75 kr.
Kontakter
Søren Stegger Søndergaard Jensen
Tlf:21 51 73 21soerenssj@romu.dkBilleder

Links
Information om ROMU
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.
ROMU har ansvaret for daglig ledelse og drift af Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke og står overordnet for realiseringen af Verdensarvscentret.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Oplev Lejres smukke natur og historie på gratis guidede vandreture7.5.2025 08:01:14 CEST | Pressemeddelelse
Er du nysgerrig på Lejres fortidsminder og spændende historie - eller vil du gerne blive klogere på sagnhelten Beowulfs eventyr, Harald Hildetands høj eller gudinden Nerthus i Herthadalen? Så tag med på en historisk sommervandring.
Gl. Kongsgaard markerer 100 år som museum med festlig sæsonåbning2.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 1. juni inviterer ROMU, Lejre Museumsforening og det frivillige havehold traditionen tro til sæsonåbning på Gl. Kongsgaard – og i år bliver det ekstra festligt. I 2025 er det nemlig 100 år siden, Gl. Kongsgaard blev åbnet som museum, og det skal fejres med manér.
Arbejderhistorisk langbordsmiddag på Lützhøfts Købmandsgaard1.5.2025 15:45:01 CEST | Pressemeddelelse
Til hverdag kan du dufte, føle, høre, se og smage historien på den gamle købmandsgård i Roskilde. Nu kan du komme endnu tættere på hverdagen for 100 år siden, når museet indbyder til arbejderhistorisk langbordsmiddag den 20. maj med et måltid hentet ud af historiens kogebøger
Sommersucces gentages: Tag med til middelalderens magtfulde Roskilde15.4.2025 14:34:33 CEST | Pressemeddelelse
I starten af august bliver tiden skruet tilbage på Roskildes centrale Stændertorv, når ROMU for andet år i træk afholder Roskilde Middelalderdage. Der vil være aktiviteter, musik og et væld af gode historier for hele familien, når Roskildes rolle som stor og magtfuld middelalderby sættes i fokus.
Mød påskens dunede superstjerner i Lützhøfts Købmandsgaard27.3.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Kom i påskestemning på købmandsgården: Nus de nyfødte kyllinger, tril eller farv æg og gå på jagt efter påskeharens skatte i købmandsgårdens krinkelkroge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum