Overskudsmad fra Lidl hjælper Blå Kors med at forsøde påsken hos socialt udsatte og trængte familier

Påskeferien står for døren, og i den kommende tid vil mange familier og venner samles til påskefrokoster og sammenkomster over hele landet. Men desværre oplever Blå Kors, at det langt fra er alle familier, der har midlerne til at kunne holde den påske, de ønsker sig.
Derfor samarbejder dagligvarekæden Lidl og Blå Kors igen i år om at give en ekstra håndsrækning til trængte familier og socialt udsatte ved at uddele overskudsmad, som fordeles i 13 Blå Kors-tilbud på tværs af Danmark.
”Vi er rigtig glade for, at Lidl endnu engang leverer overskudsmad til os op mod påske. Det betyder, at vi kan uddele en masse mad til trængte familier og forsøde påsken for de mennesker, som bor på vores botilbud. Vi ved, at de sætter stor pris på omtanken. En pose med gratis mad kan gøre en stor forskel for en familie, som ikke har meget at gøre godt med,” fortæller Christian Bjerre, generalsekretær i Blå Kors Danmark.
”Behovet er ekstra stort i år”
Et af de steder, som afhenter overskudsmad op til påske, er Familienetværket Vejle. Her forventer man, at 20-25 familier, som er tilknyttet netværket, møder op og afhenter poser med gratis mad.
”Det gør en kæmpe forskel for familierne. Og særligt i år, hvor fødevarepriserne stiger, og kontanthjælpen og andre ydelser ikke følger med, er behovet ekstra stort. Familierne er enormt taknemmelige for maden, som gør, at de måske har lidt ekstra penge til at købe påskeæg til deres børn eller på anden måde give dem en påske, der minder om deres klassekammeraters,” siger Helle Overvad Ploug, leder af Familienetværket Vejle.
De frivillige fra Blå Kors afhenter poserne med overskudsmad fra 20 forskellige Lidl-butikker rundt i Danmark, og herefter bliver det delt ud til trængte familier og socialt udsatte. Blå Kors og Lidl har de seneste fem år samarbejdet om at donere overskudsmad til Blå Kors’ familienetværk, væresteder og botilbud, og det er et utrolig betydningsfuldt samarbejde for dagligvarekæden.
”Som landsdækkende dagligvarekæde er vi i Lidl bevidste om vores sociale ansvar. Gennem vores samarbejde med Blå Kors hjælper vi nogle af de allermest trængte familier og socialt udsatte med overskudsmad fra vores butikker, og det giver så god mening at forsøde deres tilværelse en lille smule her i påsken. Der skal lyde en stor tak til Blå Kors og deres mange frivillige, der gør et kæmpestort stykke arbejde,” siger Jens Stratmann, administrerende direktør i Lidl.
13 Blå Kors-tilbud henter i år overskudsmad fra 20 Lidl-butikker rundt i Danmark. Blå Kors og Lidl har samarbejdet om donationer af mad siden 2017.
Disse Blå Kors-tilbud henter overskudsmad i Lidls butikker onsdag d. 13. april:
- Bølgebryderen/Bølgegården, Mariager
- Den Blå Sociale Café i Hjørring
- Barnets Blå Hus, Slagelse
- Familienetværket Family & Friends, KBH NV
- Familienetværket Rønne
- Den Blå Oase, Aabenraa
- Familienetværket Odense
- Taastrup Pensionat
- Familienetværket Middelfart
- Familienetværket Vejle
- Familienetværket Frederikshavn
- Familienetværket Holbæk
- Familienetværket Horsens
Fakta - Lidl bekæmper madspild:
- Blå Kors Danmark og Lidl har samarbejdet om donationer af mad siden 2017.
- I Lidls butikker er der fokus på madspild, hvilket betyder, at frugt og grønt, bake-off og kølevarer bliver prisreduceret før sidste salgsdato. Derudover sælges frugt og grønt til styk- eller kilopris.
- Lidl er den første discountkæde med et landsdækkende samarbejde med den populære app ”Too Good To Go”, der giver kunderne mulighed for at bekæmpe madspild og spare penge ved at bestille og afhente lykkeposer i Lidl, som indeholder mad, der er sorteret fra, men som er for godt til at blive smidt ud.
- Lidl har i tråd med FN’s mål 12.3 om bæredygtig udvikling sat et mål om at reducere sit madspild med 50 % inden 2030 sammenlignet med 2017.
Nøgleord
Kontakter
Thomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkBilleder
Information om Lidl Danmark
I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som ansvarlig dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem et tillidsfuldt samarbejde med vores partnere garanterer vi et velgennemtænkt vareudbud til den bedste pris.Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 163 danske butikker. Vi arbejder hver dag som aktiv samfundsaktør på at skabe målbar værdi, der rækker ud over Lidls egen forretning.
Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk.
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidl bakker op om regeringens udmelding om salgsbegrænsning af tobak – har allerede 24 tobaks- og nikotinfrie butikker7.5.2025 10:42:41 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 7. maj offentliggjorde regeringen deres plan for at begrænse antallet af steder, der forhandler tobak og nikotin. I dagligvarekæden Lidl Danmark annoncerede man allerede i 2023 en plan for endelig udfasning af alle tobaks- og niktonprodukter, og derfor bakker man op om regeringens tiltag og kalder det et vigtigt skridt mod en sundere fremtid.
Lavbundsjorde i fokus i nyt samarbejde mellem Arla og Lidl5.5.2025 10:11:13 CEST | Pressemeddelelse
Arla Foods og Lidl Danmark gør et af hovedpunkterne i Den Grønne Trepart til virkelighed i et nyt samarbejde, der skal hjælpe Arla-landmænd med at udtage kulstofrige lavbundsjorde. Projektet skal belyse, hvordan udtagning af lavbundsjorde kan reducere CO2-udledningen og på sigt gavne natur og biodiversitet.
Efter historisk antal butiksåbninger: Lidl har plantet rekordmange træer i samarbejde med Plant et Træ2.5.2025 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Med 18 butiksåbninger satte Lidl Danmark rekord i 2024. Det har de nu markeret med sin hidtil største træplantning: 22.000 træer i samarbejde med Plant et Træ. Sidste del af skoven blev plantet d. 1. maj og er fredskov på kommunal jord.
Lidl i ambitiøs digital satsning: Ny scan-selv-løsning giver større kundetilfredshed og mindre svind23.4.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark er i gang med en landsdækkende udrulning af en ny og moderne scan-selv-løsning, der kombinerer effektiv teknologi med nærværende kundeservice, og resultaterne er allerede at se. Det er blevet nemmere og hurtigere for kunderne at handle, samtidig med at svindstatistikken er forbedret, fortæller salgs-, udviklings-og ejendomsdirektør, Mads T. Nielsen.
Lidls nye private label-mærke er landet i butikkerne: Madværket samler flere hundrede hverdagsprodukter fra danske leverandører under ét nyt fælles brand31.3.2025 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Lidls kunder er på indkøb efter danske hverdagsprodukter til gode priser, skal de kigge efter det røde Madværket-logo. Et nyt dansk private label-brand, der samler et bredt udvalg af danskproducerede fødevarer, er nemlig landet i kædens butikker. Lidl vil gøre det nemmere for forbrugerne at vælge og støtte danske lokale producenter, hvilket både bidrager til en bedre forsyningssikkerhed og arbejdspladser i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum