Hør Vølvens Spådom på Moesgaard
Vi ved næsten ingenting om vikingernes musikudøvelse, for intet nedskrevet musik overleveret. Men vikingeinstrumenter, som arkæologien har afdækket i udgravninger, er genskabt i spilbare rekonstruktioner, og kan give en ganske præcis idé om, hvordan noget af musikken kunne have lydt.
Med udgangspunkt i disse instrumenter komponerede Bo Holten i 2021 musikdramaet ’Vølvens Spådom’ som forsøg på at genskabe vikingemusik, som det måske kunne have lydt. Holten allierede sig med en af de førende specialister i den førkristne musiktradition, Poul Høxbro. Værket er skrevet til 8 sangere, vikingeinstrumenter og harpe.
Praktiske oplysninger:
Dato og tid: 4. maj kl. 19.30
Pris: 190 kr./person (årskortholdere: 150 kr./person)
Sted: Moesgaard Museums auditorium
Køb billet:https://shop.moesgaardmuseum.dk/events-1/koncert-musica-ficta-voelvens-spaadom
Smag på vikingernes mad
Inden Musica Ficta opfører deres bud på, hvordan vikingernes musik kunne have lydt, serverer Moesgaards café et moderne bud på en vikinge-menu med en lækker buffet med spændende retter, fx:
Kålsalat med ristede hasselnødder, æble, selleri og lagret hindbæreddike vinaigrette
Sanke salat med radiser, græskarkerner, løvstikke dressing, vilde urter og vesterhavsost
Pil-selv-rejer, let røgede med bøg og friske brændenælder og ramsløg-aioli
Cremet perlebyg og perlerug med rødbede, løg, selleri og ramsløg
Mjødbraiseret svineskank i sauce af fonden med råsyltet tyttebær
… og meget mere
Pris: 225 kr./person
Det anbefales, at man bestiller bord for at være sikker på en plads i cafeen.
Nøgleord
Kontakter
Alexandra ClausenEvents & Meetings
Tlf:40477794anc@moesgaardmuseum.dkBilleder
Links
Information om Moesgaard Museum
Moesgaard Museum er et kulturhistorisk museum, der viser arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse. Museet forsker i og formidler menneskelivets mangfoldighed i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet. Moesgaard Museum omfatter afdelingen i Højbjerg ved Aarhus, Vikingemuseet i Aarhus, Odder og Samsø museer.
Følg pressemeddelelser fra Moesgaard Museum
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Moesgaard Museum
Oplev krigere, mumier og meget mere på Moesgaard i Kristi himmelfart og pinse30.4.2024 22:10:59 CEST | Pressemeddelelse
Bliv inspireret til samtale, når Moesgaard stiller skarpt på de svære spørgsmål om krig og det at være kriger i udstillingen Kriger. Særudstilling om Egypten byder samtidig på mumier og tanker om efterlivet.
Nye undersøgelser indikerer, at 2000 år gammel krigerkvinde er begravet ved militært centrum i Midtjylland24.4.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye analyser af knogler fra en jernaldergrav ved Hedegård i Midtjylland giver overraskende resultat: En af de afdøde er tilsyneladende en kvinde begravet med fuldt våbenudstyr. Det 2000 år gamle militære centrum ved Hedegård skal nu undersøges af Moesgaard Museum, Museum Midtjylland og Museum Horsens som led i forskningsprojektet ‘Under Pres.’
Moesgaard Skovmølle genåbner efter stor renovering22.4.2024 14:06:57 CEST | Pressemeddelelse
Den historiske Moesgaard Skovmølle ved Giber Å åbner efter fire års stilstand igen for offentligheden med en helt ny udstilling i møllebygningen, hvor man kan lære mere om vandmøllens store betydning for datidens samfund. På åbningsdagen torsdag den 2. maj og i udvalgte weekender vil engagerede mølleentusiaster sætte gang i vandmøllen, hvor man kan opleve den imponerende mekanik i fuld vigør.
Oplev Borum Eshøj med Moesgaard9.4.2024 15:14:57 CEST | Pressemeddelelse
Moesgaard Museum inviterer på en hyggelig udflugt for børn og barnlige sjæle ved Borum Eshøj – en stormandshøj fra bronzealderen. Udflugten er en del af den nationale Fortidsmindedag og finder sted søndag 21. april 2024.
'Kriger' åbner på Moesgaard18.3.2024 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
Moesgaards kommende særudstilling ’Kriger’ tager os med på en intens rejse på tværs af tid og sted og giver indsigt i de genstande, handlinger og ritualer, der skaber en kriger. Udstillingen er skabt i samarbejde med Nationalmuseet og åbner på Moesgaard den 22. marts.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum