Topdanmark A/S

Især én aldersgruppe er usikre ved boligsalg: Her er gode råd til at undgå splid om skjulte skader

Del
Både køber og sælger kan med fordel lave et stykke grundigt forarbejde for at undgå ubehagelige situationer ved et boligsalg. Det er særligt førstegangskøbere, som er bekymret og derfor aktiverer deres ejerskifteforsikring, viser en ny opgørelse.

Påsken markerer typisk starten på højsæsonen for boligjægere på udkig efter både huse, fritidshuse og sommerhuse.   

Den markerer også sæsonstarten for ejerskifteforsikringer hos Topdanmark, der har travlt med at hjælpe bekymrede kunder, som udover nøglen til et nyt hus har fået ubehagelige overraskelser med i købet i form af skjulte skader på alt fra tagkonstruktionen, sætningsskader til ulovlige el- og VVS-installationer. 

En ny gennemgang af skadesstatistikken for ejerskifteforsikringer viser, at det især er én bestemt aldersgruppe, de 30-40-årige, som landets næststørste forsikringsselskab kan forvente at få i røret.  

Aldersgruppen tegner sig for cirka 35 procent af købet af ejerskifteforsikringer, men de stod samtidig bag 44 procent af alle skadesanmeldelserne i eksempelvis marts 2022.  

“Der er ingen tvivl om, at det er førstegangskøbere og -sælgere, som vi oplever, er usikre og derfor efterspørger hjælp i form af en ejerskifteforsikring til at kunne gennemføre et boligsalg med mere ro i maven,” siger Carsten Elmose, privatdirektør i Topdanmark.  

“Et glohedt boligmarked betyder samtidig, at salget ofte skal gå lynhurtigt, og at det derfor ofte sker uden en ordentlig gennemgang af huset for skavanker og skjulte, men væsentlige skader, som hverken er nævnt i tilstandsrapporten eller el-installationsrapporten. Vi kan tydeligt mærke, at det har forstærket usikkerheden,” siger han. 

På trods af et meget lavt udbud blev der i marts 2022 solgt mere end 7.000 boliger, hvilket er et pænt stykke over gennemsnittet i samme periode i årene 2015-2019, viser de seneste tal fra Boligsiden.dk.
 

"Det kan være fristende at droppe ejerskifteforsikringen, fordi den koster en del, men når først man er ved at købe et hus til flere millioner, så kan det vise sig at være et ærgerligt sted at spare,” siger Carsten Elmose.  

“Det er sælger, der skal give køberen et tilbud på en ejerskifteforsikring og tilbyde at betale halvdelen. Køber kan dog sagtens vælge at tegne en anden ejerskifteforsikring end den, sælger tilbyder. Det afgørende er, at forsikringen oprettes inden nøgleoverdragelsen. Og udover en formel aftale i form af ejerskifteforsikringen er der heldigvis også meget, som begge parter selv kan gøre for at undgå en trist situation med en splid om skjulte skader,” siger han.

Topdanmark giver her gode råd til både boligkøbere og sælgere: 

Når du køber ny bolig 

Når du overtager en bolig, overtager du også den fulde risiko. Brug tjeklisten herunder til at komme sikkert igennem din bolighandel. 

  • Er tag eller loft utæt? 

  • Er der fugt på vægge eller i kælderen? 

  • Er vindueskarmene møre eller gennemtærede af råd? 

  • Er der revner i murværk eller sokkel? 

  • Læs tilstandsrapporten og el-installationsrapporten grundigt igennem for skader, skaderisici og ulovlige VVS- og el-installationer i boligen.

  • Lad en professionel håndværker og byggesagkyndig gennemgå boligen endnu en gang for at sikre, at boligen ikke har flere skader end dem, der står i tilstandsrapporten og el-installationsrapporten.

  • Vær opmærksom på, at tilstandsrapporten ikke omfatter hårde hvidevarer og varmeinstallationer, udendørs svømmebassiner og markiser.
     
  • Vær opmærksom på, at tilstandsrapporten kun er gyldig i seks måneder, mens el-installationsrapporten er gyldig i 12 måneder

  

Når du sælger din bolig 

  • Du skal vise køber en højst seks måneder gammel tilstandsrapport og en højst 12 måneder gammel el-installationsrapport. 


  • Din ejendomsmægler kan, efter aftale med dig, bestille tilstandsrapport og el-installationsrapport gennem et forsikringsselskab, der udbyder ejerskifteforsikringer, fx Topdanmark. Du kan også selv bestille rapporterne. 
     
  • Som udgangspunkt er du fritaget for dit 10-årige ansvar for skader på boligen, hvis du har givet køber et tilbud på en ejerskifteforsikring og tilbudt at betale halvdelen.

    Du er fortsat ansvarlig for skjulte skader i boligen, når: 

    Du har handlet svigagtigt eller uagtsomt 

    Du selv har lavet ulovlige indretninger i boligen 

    Du selv står som ansvarlig bygmester 



Typiske misforståelser om ejerskifteforsikringen

F&P har samlet seks spørgsmål og svar på typiske misforståelser om ejerskifteforsikring for at sikre, at der er fuld transparens og forventningsafstemning mellem forsikringsselskaber og køber/sælgere af en bolig.

Læs dem her.

Og læs mere om selve ejerskifteforsikringen her.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Download
Carsten Elmose, privatdirektør i Topdanmark
Carsten Elmose, privatdirektør i Topdanmark
Download

Links

Information om Topdanmark A/S

Topdanmark A/S
Topdanmark A/S
Borupvang 4
2750 Ballerup

https://www.topdanmark.com/

Topdanmark er landets næststørste forsikringsselskab og fjerdestørste kommercielle pensionsselskab.

Vi er 2.400 medarbejdere, der hjælper flere end 110.000  erhvervs- og landbrugskunder og over 500.000 privatkunder i hele landet. Det har vi gjort siden 1898, hvor grundstenen til Topdanmark blev lagt.

Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Topdanmark med løftet pegefinger: Tusindvis kommer til skade, når de laver havearbejde16.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Ifølge DMI kan påsken byde på varmt vejr, og det kan få mange danskere til at gå i haven for at slå græsset eller klippe hækken. Men gør det med omtanke, lyder opfordringen fra Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. Topdanmark modtager hvert år anmeldelser fra kunder, der er kommet til skade i haven, og de mange ulykker i haven mærker Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus også til – særligt i foråret og sommeren. Tal fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital viser, at akutmodtagelsen ved Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus registrerede 828 tilskadekomne efter havearbejde i 2024. Det svarer til ca. 12.500 årligt på landsplan. ”Vi ser desværre mange ulykker relateret til havearbejde, fordi folk ikke er vant til så hårdt fysisk arbejde, og fordi de ikke er forsigtige eller opmærksomme nok. Man kan komme rigtig galt afsted, og man bør derfor tænke sig om en ekstra gang, før man flytter et ton fliser eller klipper hæk i flere meters

Peter Hermann har valgt at stoppe, når Topdanmarks integration i If er gennemført6.2.2025 07:40:32 CET | Pressemeddelelse

Peter Hermann har valgt at stoppe som adm. direktør i Topdanmark og viceadm. direktør i If, når Topdanmark er integreret i If 1. juli 2025. Integrationen betyder, at Topdanmark bliver en del af Nordens største forsikringsselskab og det næststørste forsikringsselskab i Danmark med en markedsandel på 21 procent. ”Jeg er stolt over den transformation, som Topdanmark er lykkedes med de seneste syv år. Sammen med dygtige medarbejdere har vi trods store forandringer formået at skabe stærke resultater med en solid kerneforretning, ansvarlig vækst og stigende tilfredshed blandt medarbejdere og kunder. Det betyder, at Topdanmark i dag er et fokuseret, moderne og veldrevet forsikringsselskab, der skaber værdi for kunder, aktionærer og samfundet,” siger Peter Hermann. Sampo-koncernens købstilbud på Topdanmark i august 2024 indledte Topdanmarks integration i If, som er ejet af Sampo. ”Det har været vigtigt for mig at bidrage til integrationen, og sammen har vi lagt en klar plan frem mod den juridi

Topdanmark i opråb: Afgørende at tjekke dette før skiferien30.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Tusindvis af danskere får snart travlt med at pakke kufferten for at komme afsted på ski. Uge 7 og 8 er to meget populære skiuger, som normalt plejer at give travlhed hos Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. ”Vi kan allerede se nu, at danskerne kommer til skade på ski og snowboard. Vi forventer især at få travlt med at hjælpe vores kunder i de klassiske vinterferieuger, som er højsæson for skiferier,” siger Rasmus Ruby-Johansen, skadedirektør i Topdanmark. Topdanmarks kunder har foreløbigt anmeldt knap 190 skiskader i år. I januar og februar sidste år blev der anmeldt knap 700 skiskader. Ifølge SOS International, som Topdanmark samarbejder med, var det henholdsvis de 50-59-årige og 20-29-årige, der tegnede sig for flest skiskader i forbindelse med sidste års skisæson. Begge aldersgrupper stod for ca. 20 procent af skiskaderne hver. ”Det er især skader i knæ og underben, der giver mange danskere problemer på skiferien, men vi ser også altid en del, som slår skulderen,

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye