GF Forsikring skal vælge ny bestyrelsesformand

Når det medlemsejede GF Forsikring tirsdag indkalder ejerkredsen til den ordinære generalforsamling, sker det med en officiel meddelelse om, at den nuværende bestyrelsesformand ikke genopstiller.
- Lige siden jeg blev GF-medlem i 1976, har jeg altid trådt til, når der har været brug for mig både på landsplan og i det lokale GF-arbejde. Jeg må dog erkende, at jeg som snart 71-årig ikke længere har det jernhelbred, der gør, at jeg både kan passe arbejdet som bestyrelsesformand i GF Forsikring a/s og som lokalformand i GF TrekantOmrådet, lyder det fra Jens-Peter Riis Jensen.
- Jeg har derfor vurderet, at det er rigtigst at trække mig fra bestyrelsen i GF Forsikring a/s og fokusere på det lokale bestyrelsesarbejde som formand for GF TrekantOmrådet, der er midt i en historisk udvidelse med et nyt kontor i Kolding, fortsætter han.
Bred opbakning til næstformanden
Bestyrelserne i de 33 selvstændige forsikringsklubber, der sammen med GF Fonden udgør ejerkredsen, har i nogen tid kendt til Jens-Peter Riis Jensens beslutning.
En sandsynlig ny bestyrelsesformand er den nuværende næstformand i bestyrelsen, Torben B. Pedersen fra GF Sydvest i Esbjerg. Sammen med en enig bestyrelse peger en meget bred del af ejerkredsen på netop ham som en velkvalificeret kandidat til posten.
Han er 57 år, oprindelig uddannet HD fra Handelshøjskolen i Aarhus og har gennem årene videreuddannet sig i både ledelse og bestyrelsesarbejde, bl.a. inden for den finansielle sektor. De seneste år har han arbejdet som professionelt bestyrelsesmedlem bredt i erhvervslivet, herunder også inden for andels- og medlemsejede virksomheder, som står han hjerte nært. Det var også årsagen til, at han i 2018 takkede ja til at stille op til bestyrelsen i GF Sydvest, hvorfra han også blev valgt ind i GF Forsikrings bestyrelse.
- Vi står et rigtig godt sted i markedet og har fortsat medlemstilgang, høj medlemstilfredshed og er en sund, veldrevet forretning. Samtidig formår GF at fastholde og styrke den lokale tilstedeværelse rundt om i landet, siger Torben B. Pedersen og uddyber:
- Mens andre lukker lokalkontorer, så åbner vi endnu flere i disse år og kan dermed forbedre servicen og medlemsoplevelsen yderligere. Det kan vi primært gøre, fordi vi ikke skal skabe afkast til aktionærer, og fordi vi har den medlemsnære ejerstruktur, som vi har.
Klar retning og kontinuitet
Selvom ingen modkandidater indtil videre har meldt sig på banen, er den sydvestjyske formandskandidat forsigtig med at udtale sig om udfaldet af valget på generalforsamlingen.
- Jeg er meget ydmyg over, at mange har opfordret mig til at stille op. Nu er jeg jo ikke valgt endnu, men skulle jeg blive valgt som ny formand den 30. april, så er jeg klar til fortsætte den strategiske rejse, som bestyrelsen har fastlagt frem mod 2023. Strategien går fortsat på to ben: Vi skal styrke vores maskinrum, og vi skal styrke medlemsoplevelsen. Et arbejde, vi allerede er godt i gang med, fastslår Torben B. Pedersen.
Den snart forhenværende formand, Jens-Peter Riis Jensen, slutter: - GF Forsikring er inde i en rigtig god udvikling, og jeg er sikker på, at den kommende bestyrelse med Torben i spidsen vil fastholde retningen og sikre den kontinuitet, som vi har brug for.
GF Forsikrings generalforsamling finder sted i Odense lørdag den 30. april 2022. En vigtig opgave for den nye formand bliver at sammensætte en kommende direktion, efter at samarbejdet med Jan Parner ophørte i marts. Indtil da består direktionen af økonomidirektør Mark Palmberg, der er konstitueret adm. direktør.
Nøgleord
Kontakter
Rasmus GadeFagansvarlig, Kommunikation & PresseGF Forsikring
Tlf:+45 25 57 20 20presse@gfforsikring.dkBilleder

Information om GF Forsikring
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
Tidlig tørke kræver omtanke: GF Forsikring opfordrer til brandsikker adfærd9.5.2025 09:06:48 CEST | Pressemeddelelse
SKADEFOREBYGGELSE: Kombinationen af et usædvanligt tørt forår og danskernes trang til at hive havegrillen frem fra sit vinterhi får det medlemsejede GF Forsikring til at mane til forsigtighed – allerede inden sommeren for alvor er gået i gang.
Højsæson for cykeltyverier: Disse cykelejere er mest udsat6.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Forårsmånederne er højsæson for cykeltyverier – på landsplan er antallet af anmeldte cykeltyverier endda steget med 29 procent på tre år. Særligt én gruppe cykelejere skal være ekstra opmærksomme op til sommer, lyder det fra GF Forsikring.
Tung IT-profil i forsikringsbestyrelse26.4.2025 14:45:45 CEST | Pressemeddelelse
GF FORSIKRING: Kristian Hjort-Madsen blev lørdag valgt til bestyrelsen på GF Forsikrings ordinære generalforsamling i Middelfart. Han træder ind som nyt medlem i selskabets bestyrelse, der tæller i alt 12 personer.
Vagtskifte hos GF Forsikring i Østsjælland11.4.2025 10:34:55 CEST | Pressemeddelelse
NY FORMAND: Efter fem år som formand har Lykke Outzen Mørk valgt at træde tilbage og i stedet hellige sig posten som næstformand i GF Østsjælland. Hendes afløser er Magnus Therkildsen, der i forvejen er aktiv i bestyrelsen.
Undgå indbrud: Tyvene ser danskernes boligannoncer på Facebook10.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
GF Forsikring oplever i stigende grad, at indbrud i danske hjem og sommerhuse sker i forbindelse med boligsalg. Tyvene holder øje med sociale medier og boligsider – og når de spotter designermøbler og dyr kunst, slår de til.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum