Næsen har sit eget liv på Det Kongelige Teater

Næsen er en grotesk og gribende aktuel opera, skrevet af en genial 22-årig, som brød alle regler i operahåndbogen. Næsen er den unge Sjostakovitjs første opera, og den er baseret på Gogols satiriske og systemkritiske historie om en næse, der stikker af fra sin ejermand. Næsen er vanvittig og fuld af absurde indfald, og dens ejermand vikles ind i en kamp mod næsen og et myndighedsbureaukrati, der bryder sammen i lyset af den groteske problemstilling.
Sjostakovitjs skelsættende musikdrama fra 1928, der på grund af sit indhold ikke var acceptabelt under Stalins kulturelle jerngreb og blev taget af plakaten efter en enkelt sæson, kan nu opleves på Det Kongelige Teater i en stærk iscenesættelse af et kunstnerisk hold med tilknytning til den spanske teatergruppe La Fura dels Baus.
I hænderne på instruktør Àlex Ollé og hans team er fortællingen et mørkt, grotesk og voldsomt mareridt i et korrupt klassesamfund, hvor lovløshed og politivold hersker.
Sjostakovitj afviser alle gængse regler i sit værk, hvor han sprænger alle hidtil kendte, klassiske rammer for operagenren. Selv når komponisten anvender velkendte musikalske former, vender han dem fuldstændig på hovedet: Til Næsen skriver han for eksempel en kanon for otte kontrabasser og et mellemspil for 10 ustemte slagtøjsinstrumenter.
Næsen har et omfattende persongalleri, og rollerne som den opportunistiske bureaukrat Kovaljov, der på barskeste vis mister sin næse og samtidig sin samfundsstatus, og hans alter-ego, Næsen, synges af to af Den Kongelige Operas mest karismatiske solister barytonen Palle Knudsen og tenoren Gert Henning-Jensen.
Læs mere om Næsen.
Kontakter
Louise PedersenPR- og presseansvarlig og intern kommunikation
Tlf:+45 40 53 00 35lope@kglteater.dkBilleder
Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
To af Nordens store kunstnere mødes i ny opera9.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nobelprismodtageren Jon Fosse og en af Danmarks mest betydningsfulde komponister Bent Sørensen forener ord og musik i ASLE OG ALIDA – en ny, dansk-norsk opera om tro, håb og kærlighed på Operaens Store Scene.
Ballet de Luxe8.5.2025 11:04:48 CEST | Pressemeddelelse
Balletsæsonen slutter med Ballet de Luxe – en fejring af dansk og klassisk ballet i særklasse.
Urpremiere på ”Den store Gatsby”2.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
"Den store Gatsby" fylder 100 år og indtager Operaen i et helt nyt balletbrag af Arthur Pita
Forår og opera mødes i det fri i maj1.5.2025 12:24:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Kongelige Opera drager på forårsturné med Kongelig sommeropera og inviterer i maj til gratis operakoncerter i seks byer rundt i Danmark.
Bournonville åbner ballet28.4.2025 11:57:41 CEST | Pressemeddelelse
Bournonville-balletterne "La Ventana" og "Kermessen i Brügge" markerer begyndelsen på sæson 25/26 på Det Kongelige Teater – og bliver et levende indspark i debatten om dansk kulturarv og identitet som en del af UNESCOS immaterielle kulturarv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum