Medaljefonden kårer 21 dygtige østjyske lærlinge: Mød blandt andre 12-tals pigen fra Ukraine
Sidste år viste en rundspørge fra DI – Dansk Industri, at næsten hver tredje virksomhed i Østjyllands kommuner forgæves har søgt efter en ny medarbejder over det seneste års tid. Og især er det faglærte, virksomhederne savner. Derfor er det vigtigt, at vi får flere af de unge til at vælge en erhvervsfaglig uddannelse. Derfor er det vigtigt at hædre dem, der har taget den vej og har gjort det godt. Og det gør vi i Medaljefonden.
Onsdag den 20. april 2022 kl. 17 på Aarhus Rådhus i byrådssalen vil 21 blandt de dygtigste østjyske lærlinge modtage medaljer og diplom af Medaljefonden overrakt af blandt andre borgmester Jacob Bundsgaard fra Aarhus Kommune. Pressen er velkommen til at deltage.
Udover medaljer og diplomer til de 21 lærlinge vil der også blive uddelt diplom særligt til Årets Lærling, og der vil blive uddelt til Årets Æreshåndværker, der som i de tidligere år er kendte personer som sangeren Birthe Kjær, tidligere borgmester Thorkild Simonsen, Troels Kløvedal og Simon Kvamm.
Udover Årets Lærling vil der også blandt de 21 lærlinge være en særdeles dygtig lærling fra Randers, som kommer fra Ukraine, og som kan pryde sig med en lang række 12-taller senest fra sin svendeprøve.
Fakta om Medaljefonden:
Bag Medaljefondens medaljeuddeling til Østjyllands bedste lærlinge står Aarhus Haandværkerforening, DI Østjylland, DI Silkeborg-Viborg og DI Randers-Norddjurs.
Fonden arbejder for at tiltrække interesserede og kvalificerede unge til erhvervsfaglige, tekniske og håndværksmæssige uddannelser samt at højne det faglige uddannelsesniveau blandt lærlinge inden for industri og håndværk.
Til det formål belønner Medaljefonden hvert år særligt veludførte svendeprøver og afsluttede skoleopgaver med medaljer, og i helt særlige tilfælde legater. Mere på www.medaljefonden.dk
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos:
Medaljefondens sekretariat ved direktør Betina Halvorsen, Aarhus Håndværkerforening på tlf.: 2144 8612, regionalforeningskonsulent Gordon Trier Holm, DI på tlf: 2949 4606 eller pressekoordinator Lars Bøgeskov på tlf: 2236 3138.
Information om DI Østjylland
For yderligere information om DI Østjylland:
Chefkonsulent Michael Jul-Nørup Pedersen
Mail: mjnp@di.dk
Tlf. 3377 4588
Mobil: 2924 7009
Sekretær Nadia Bartoft Lind
Mail: nabl@di.dk
Tlf. 3377 3309
Følg pressemeddelelser fra DI Østjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Østjylland
Samarbejdet mellem virksomheder og folkeskoler er i top i flere steder i Østjylland16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervspraktik og klassebesøg hos lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på mange skoler i Østjylland – særligt på Djursland. Men hvis det skal lykkes allerede fra næste skoleår at sikre en uges erhvervspraktiktik til alle elever i enten 7., 8. eller 9. klasse, kræver det, at skolerne skruer op for kontakten til virksomhederne. Udvid erhvervsplaymakerordningen, lyder opfordringen fra DI Østjylland
Aarhus Kommune oplever fremgang i erhvervsvenlighed4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus virksomheder er blevet mere tilfredse med erhvervsvenligheden i Aarhus Kommune, som i Dansk Industris store, årlige måling af erhvervsvenligheden i danske kommuner rykker 15 pladser frem. Aarhus er nu nummer 65 blandt landets kommuner, og har lagt afstand til København, som er nummer 83 på listen. Samtidig nærmer Aarhus sig Aalborg (58) og Odense (61). Men da der indgår 91 kommuner i målingen, er der fortsat potentiale for forbedring. - Aarhus er en kommune i vækst og fremgang på rigtig mange parametre – og således også i erhvervsvenlighed. Men spørgsmålet er jo, om potentialet kunne udnyttes endnu bedre, siger Anders Strange, bestyrelsesleder i DI Østjylland. Det er igen i år infrastruktur, der fylder mest i virksomhedernes ønsker til kommunens prioritering. Og siden undersøgelsen blev foretaget, har kommunen landet en stor mobilitetsplan. Men effekterne ligger jo pænt ude i fremtiden, påpeger Anders Strange. - Jeg ser mange gode takter i mobilitetsplanen og ser frem til den vi
Syddjurs Kommune fortsætter fremgangen i erhvervsvenlighed4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De gode kommunale viljer i Syddjurs, blandt andet med etableringen af den fremskudte erhvervsserviceenhed på Ny Lufthavnsvej i Stabrand, ser ud til at give pote. Syddjurs Kommune har nemlig gjort betydelige fremskridt inden for byggesagsbehandling og information og dialog med virksomhederne i Dansk Industris årlige undersøgelse af danske kommuners erhvervsvenlighed, Lokal Erhvervsvenlighed 2024. - En hurtig og effektiv sagsbehandling er essentiel for vores lokale erhvervsliv, og det samme gælder for en god dialog mellem kommune og virksomheder. Den fremskudte erhvervsserviceenhed har tydeligvis haft en positiv effekt på den overordnede erhvervsvenlighed. Men den enhed kan jo ikke gøre det alene, alle forvaltningerne i kommunen må fortsætte det gode arbejde, siger Anders Strange, bestyrelsesleder for DI Østjylland. I år er 15. gang DI udsender en måling af den lokale erhvervsvenlighed i Danmarks kommuner. Syddjurs Kommune fortsætter sin fremgang og rykker op fra 67. pladsen i 2023 til 5
Skanderborg Kommune rykker helt frem i erhvervsvenlighed4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Skanderborg er tilbage i top-ti i Dansk Industris årlige måling af erhvervsvenligheden i landets kommuner. Det bliver til en 9. plads, som er kommunens bedste placering siden 2018. - Det er tydeligt både fra denne analyse og fra DI's dialog med kommunen og mange medlemmer, at Skanderborg er en god kommune at drive virksomhed i. Det vil jeg gerne ønske Skanderborg tillykke med, siger Anders Strange, bestyrelsesleder for DI Østjylland. Skanderborg ligger midt i det østjyske smørhul med mange potentielle medarbejdere inden for køreafstand. Men kommunen arbejder også aktivt for at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft, ligesom Jobcentret får ros for samarbejdet med virksomhederne. Her er det også vigtigt, at medarbejderne rent faktisk kan komme til og fra arbejde, både i bil og med offentlig transport. Netop infrastruktur er det område, som virksomhederne anbefaler kommunen at holde særligt fokus på. Fremkommeligheden bliver vurderet bedre i år, hvor kommunen rykker til en 11. p
Tilbagegang i erhvervsvenlighed må bekymre i Favrskov4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Favrskov Kommune oplever i Dansk industris årlige undersøgelse af danske kommuners erhvervsvenlighed en tilbagegang i den samlede placering. Går fra 14. pladsen i 2023 til 30. pladsen i 2024. Det er Favrskovs laveste placering i de 15 år, DI har foretaget undersøgelsen. Heldigvis er der også områder, hvor kommunen stadig klarer sig godt. Sagsbehandling er stadig i god gænge, hvor Favrskov går fra 17. pladsen i 2023 til 15. pladsen i 2024. Ligeledes er kommunens information og dialog med virksomhederne gået frem. - Det er glædeligt at se, at kommunens indsats for sagsbehandling bærer frugt. En hurtig og effektiv sagsbehandling er afgørende for vores lokale virksomheder, siger Anders Strange, bestyrelsesleder for DI Østjylland. Men der er altså mange områder, hvor Favrskov Kommune oplever tilbagegang. Virksomhederne i Favrskov har klart givet udtryk for, at tiltrækning og sikring af arbejdskraft er en høj prioritet for dem. Men netop kommunens indsats for at tiltrække og sikre kvalificer
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum