Elektriker fuld af gå-på-mod får DI Sydøstjyllands LærlingePris 2022
24-årige Alex Mørch Holm har de senere år oplevet flere bump på livets vej. Først en kokkeuddannelse, hvor arbejdsdagene blev for lange og for stressende. Derefter en start på elektrikeruddannelsen, som begyndte med et stressforløb og en hård depression.
På trods af modgang kan Alex Mørch Holm med støtte fra sin læreplads VS Automatic i Horsens snart kalde sig færdiguddannet elektriker. Endda en af dygtig én af slagsen, som også har overskud til at være en god og vellidt kollega og rådgiver for kunderne.
- Når vi I DI Sydøstjylland ser på, hvem der skal have LærlingePrisen, så leder vi efter gode rollemodeller, og det er Alex på flere områder. Han er dygtig, vellidt og fuld af gå-på-mod, og det er netop den slags unge, vores lokale virksomheder har brug for. Samtidig er han en rollemodel for andre unge, som også er ramt af stress, depression eller andre udfordringer, fordi han viser at med åbenhed og hjælp fra arbejdspladsen, kan det lykkes at komme godt ud på den anden side. Derfor har Alex fortjent prisen som årets lærling, siger bestyrelsesmedlem i DI Sydøstjylland Jens Arne Pedersen, der har siddet i dommerkomiteen.
DI Sydøstjylland uddeler hvert år en pris til en lærling eller en elev, der har været særlig engageret, dygtig, faglig interesseret eller på anden måde har udmærket sig i løbet af praktikperioden. Det er lokale virksomheder i Horsens, Odder, Hedensted og på Samsø, der selv har indstillet deres lærling eller elev til prisen.
- Det har været beundringsværdigt og lærerigt at følge en ung mand som Alex, der på trods af udfordringer i form af stress og depression har kæmpet sig tilbage til en ”normal” hverdag – som han faktisk er nået i mål med nu. Han valgte at vende situationen og gøre den til startskuddet til en ny uddannelse og et nyt arbejde. Derudover er han også enormt dygtig til sit fag. Han har virkelig fortjent det skulderklap, som prisen også er, siger serviceleder hos VS-Automatic, Brian Bjørnskov.
DI Sydøstjyllands LærlingePris 2022 blev uddelt på DI Sydøstjyllands årlige erhvervstræf, som blev afholdt på Industrimuseet i Horsens den 4. maj 2022.
- Med de udfordringer jeg har haft, så betyder det virkelig noget, at min læreplads på trods af det har indstillet mig til prisen, og at jeg så ovenikøbet også er så heldig at vinde den. Jeg har været meget åben og ærlig omkring min stress og depression, og jeg håber, at det kan være med til at give andre unge i en lignende situation mod på at være det samme. Det har betydet, at jeg på arbejdspladsen har fået den støtte og opbakning, jeg havde brug for til at komme ud på den anden side, siger elektrikerlærling i VS Automatic, Alex Mørch Holm.
Kontakter
Bestyrelsesmedlem i DI Sydøstjylland Jens Arne Pedersen, telefon 40 81 28 81
Serviceleder hos VS Automatic Brian Bjørnskov, telefon 52 14 57 36
Regional konsulent for DI Sydøstjylland Anette Sørensen, telefon 30 36 02 65
Billeder
Links
Information om DI Sydøstjylland
For yderligere information om DI Sydøstjylland:
Chefkonsulent Anette Sørensen
Mail: anes@di.dk
Tlf. 7216 0213
Mobil: 3036 0265
Sekretær Nadia Bartoft Lind
Mail: nabl@di.dk
Tlf. 3377 3309
Følg pressemeddelelser fra DI Sydøstjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Sydøstjylland
Ny repræsentant til DI Sydøstjyllands bestyrelse10.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lokale virksomhedsledere er blevet genvalgt, og en ny repræsentant for rådgiverbranchen er blevet en del af DI Sydøstjyllands bestyrelse. Vola-direktør Johannes Saugbjerg blev både genvalgt til bestyrelsen og til at stå i spidsen for DI Sydøstjyllands mere end 600 medlemsvirksomheder
Arezoo og Thorbjørn er årets lærlinge i Sydøstjylland10.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De er meget forskellige, men begge dygtige, engagerede i deres fag, gode kollegaer og altid i godt humør. Det var umuligt at pege på kun én vinder, og derfor modtager hele to lærlinge i år DI Sydøstjyllands Lærlingepris 2024
Maskinfabrik med stabil vækst i usikre tider vinder DI-pris1.12.2023 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Flotte tal på bundlinjen og en virksomhed i en stabil og positiv udvikling, er bare et par af de ting, som kendetegner vinderen af DI Sydøstjyllands Initiativpris 2023. Hedema A/S i Horsens bygger på gamle traditioner og nye tiltag, der fremtidssikrer virksomheden.
Flere internationale medarbejdere kommer til Sydøstjylland22.11.2023 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag arbejder godt 7.400 internationale medarbejdere i Horsens, Hedensted, Odder og på Samsø. Det er 4.000 flere end for ti år siden. DI Sydøstjylland håber, at den positive udvikling fortsætter. Der er nemlig brug for flere medarbejdere til at besætte de lokale virksomheders ledige stillinger.
Erhvervsvenligheden falder i Hedensted6.9.2023 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Odder og Horsens fastholder deres placeringer i Dansk Industris årlige undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. I Hedensted falder erhvervsvenligheden, og kommunen ryger ud af top ti. DI Sydøstjylland glæder sig over, at virksomhederne generelt er glade for at drive virksomhed i Horsens, Hedensted og Odder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum