Udsigt til tættere samarbejde mellem Lejre Kommune og DI
Håndslaget blev givet på et dialogmøde på Lejre rådhus mandag. De lokale arbejdsgivere og kommunen har en fælles interesse i, at flere søger ind på en erhvervsuddannelse. Både dem, der forlader folkeskolen, men også studenter, der har lyst til noget andet end at fortsætte på universitetet.
- Det optager os rigtig meget politisk. Blandt de greb, vi overvejer, er at arbejde mere med projektbaseret undervisning i folkeskolerne, hvor teori og praksis smelter sammen. Gerne i samarbejde med de lokale virksomheder. Den type samarbejde ønsker vi mere af, så eleverne bliver engagerede og lærer flere brancher at kende. Det er utrolig vigtigt, at vi finder nogle løsninger sammen, sagde borgmester Tina Mandrup.
Og DI kvitterede.
- Det er vigtigt at sætte ind tidligt i folkeskolen, så de unge lærer de mange erhvervsuddannelser at kende, sagde Claus Petersen fra Hvalsø Teltudlejning. Og der var enighed om, at man også skal have fat i de unges forældre og især mødrene, som i rigtig mange tilfælde har det store ord at skulle have sagt, når de unge vælger ungdomsuddannelse.
Mange gode tilbud, men de skal følges op
Lejre Kommune og Lejre Erhvervsforum har mange tilbud til de lokale virksomheder. Bl.a. inviterer kommunen den første fredag i hver måned interesserede virksomheder til åbent hus i ejendomsafdelingen, hvor man drøfter udbud, indkøb og anlægsopgaver. I denne uge er der opfølgende kursus for kommunens ejerledere og senere på året to klimauger, hvor alle virksomheder indbydes til at lave forskellige arrangementer.
- Erhvervslivet har en god kontakt til politikerne. Og erhvervschef Nynne Friis er en meget synlig kontakt til os. Men vi oplever for tit, at der bliver sat meget i gang, som det kniber med at få fulgt hurtigt op på bagefter. Og der er flere eksempler på, at forvaltningen kunne arbejde bedre med den måde, de møder virksomhederne på, sagde Anne Stausholm fra rådgivervirksomheden Anne Stausholm Landskab.
- Vi kan godt genkende det billede, og vi har en opmærksomhed på det. Der skal være en balance mellem det, vi som kommune sætter i gang, og det vi har mulighed for, tid og ressourcer til at udføre. Den balance skal vi rette op på, var både viceborgmester Grethe Saabye og borgmester Tina Mandrup enige om.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
Seniorchefkonsulent Helen Jensen, DI, hje@di.dk, tlf.: 21244702
Billeder
Information om DI Roskilde Køge Bugt
For yderligere information om DI Roskilde/Køge Bugt:
Seniorchefkonsulent Helen Jensen
Mail: hje@di.dk
Tlf. 2124 4702
Mobil: 2713 4989
Sekretær Susanne Munk Jørgensen
Mail: sul@di.dk
Tlf. 3377 3924
Følg pressemeddelelser fra DI Roskilde Køge Bugt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Roskilde Køge Bugt
Roskilde virksomhed med vækst på over 4000 procent hædres med DI-pris30.11.2023 12:54:40 CET | Pressemeddelelse
Det er ikke hver dag, vi møder en etableret virksomhed, som har opnået en fircifret procentvis stigning i årsresultatet på kun to år. Men mens mange andre virksomheder de seneste år har kæmpet med høj inflation og udfordringer med at få medarbejdere og materialer, har den lille rådgivende ingeniør- og arkitektvirksomhed Norsyn i Roskilde udviklet nye produkter, kapret ordrer og nye samarbejdspartnere i et uhørt højt tempo. Årsresultatet, som i 2020 var på godt 100.000 kr., rundede sidste år 4,4 millioner kr. En vækst på over 4.000 procent, som fortsætter i år, hvor Norsyn er blevet landsdækkende med kontor i Aarhus. Virksomheden, som måske er mere kendt som Damgaard Rådgivende Ingeniører, har lige skiftet navn til Norsyn. Nøgleordene her er innovation, ansvaret for naturen og arbejdet med FN’s verdensmål. - Jeg er stolt af at uddele DI Roskilde/Køge Bugts Initiativpris 2023 til en SMV, der er så innovativ og fremsynede som Norsyn. Her flyder bæredygtigheden ned gennem hele processen –
Køge Kommune fortsætter opturen i DI’s undersøgelse af erhvervsvenligheden6.9.2023 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er mange lyspunkter for de østsjællandske kommuner Roskilde, Køge, Lejre, Greve og Solrød i årets DI-undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed (LE), hvor Lejre Kommune igen løber med titlen som bedste erhvervskommune.
DI pris til opgivet lærling, der endte med at trykke hånd med dronningen25.8.2023 15:01:46 CEST | Pressemeddelelse
Historien om Rasmus de Dios Dissings år som tømrerlærling er som revet ud af et eventyr. I starten af uddannelsesforløbet så det sort ud. Både Rasmus og mester var tæt på at opgive samarbejdet, hinanden og uddannelsen. Men det endte lykkeligt. Og i dag er Rasmus et forbillede for sine kolleger hos Tømrermester Troels Hansen A/S i Roskilde. En udvikling, der nu bliver hædret med DI Roskilde/Køge Bugts Lærlingepris 2023.
Sjællandske kommuner er landets bedste til at samarbejde med private virksomheder21.6.2023 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne i Region Sjælland er samlet set blandt de bedste til at bruge private virksomheder til alt fra græsslåning til rengøring og tøjvask. Men der er forskel på, hvor meget de enkelte kommuner åbner døren for private virksomheder.
Presseinvitation: DI Erhvervstræf på Risø6.6.2023 13:46:28 CEST | Presseinvitation
Enten hopper virksomheden med på den grønne bølge nu – eller også må den lukke og slukke i løbet af få år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum