Styrelsen for Forsyningssikkerhed

PCR-test skrues endnu mere ned

Del
Den seneste uge er der i gennemsnit foretaget ca. 15.000 PCR-test om dagen. Derfor nedjusterer myndighederne endnu en gang kapaciteten for PCR-test, så der fremover kan foretages op til 40.000 PCR-test om dagen i samfundssporet.

Færre har behov for at blive PCR-testet efter, at testanbefalingerne er blevet lempet betydeligt. Derfor bliver PCR-kapaciteten igen justeret et trin ned.

Nedskaleringen sker, fordi gennemsnittet for uge 13 ligger på ca. 15.000 PCR-test om dagen. Fremover vil myndighederne kunne PCR-teste 40.000 om dagen.

I forbindelse med at testkapaciteten nedskaleres, reduceres antallet af teststeder, og åbningstiderne tilpasses.

PCR-kapaciteten i sundhedssporet, som f.eks. benyttes til indlagte eller ansatte i sundhedsvæsenet, vil forblive uændret.

Med nedskaleringen til trin 5 er testkapaciteten på det laveste niveau. PCR-kapaciteten vil som udgangspunkt forblive på dette niveau, indtil regeringen senere på året præsenterer en Covid-19-teststrategi for 2022 og vinter 2022/23.

coronasmitte.dk kan man se myndighedernes testanbefalinger.

Fakta:

  • I slutningen af februar indførte myndighederne en trappemodel for nedskalering af PCR-test, som baserer sig på det faktiske forbrug af PCR-test.
  • Den 28. februar blev PCR-kapaciteten justeret fra 200.000 til 140.000 test om dagen.
  • Den 7. marts blev PCR-kapaciteten justeret fra 140.000 til 100.000 test om dagen.
  • Den 4. april bliver PCR-kapaciteten justeret fra 100.000 til 40.000 test om dagen.
  • Den dag der er blevet PCR-testet allerflest var 20.12.2021, hvor der blev foretaget ca. 225.000 PCR-test.

Model for nedskalering af PCR-testkapaciteten

Trin 1

200.000 daglige PCR-test.

Trin 2

Såfremt testaktiviteten i gns. for de seneste syv dage er under 140.000 daglige PCR-test, kan trin 2 iværksættes, og der nedskaleres til en kapacitet på 180.000 daglige PCR-test.

Trin 3

Såfremt testaktiviteten i gns. for de seneste syv dage er under 100.000 daglige PCR-test, kan trin 3 iværksættes, og der nedskaleres til en kapacitet på 140.000 daglige PCR-test.

Trin 4

Såfremt testaktiviteten i gns. for de seneste syv dage er under 60.000 daglige PCR-test, kan trin 4 iværksættes, og der nedskaleres til en kapacitet på 100.000 daglige PCR-test.

Trin 5

Såfremt testaktiviteten i gns. for de seneste syv dage er under 20.000 daglige PCR-test, kan trin 5 iværksættes, og der nedskaleres til en kapacitet på 40.000 daglige PCR-test.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Styrelsen for Forsyningssikkerhed

Styrelsen for Forsyningssikkerhed
Styrelsen for Forsyningssikkerhed
Datavej 20
3460 Birkerød

+45 4516 1666https://sfos.dk/

Styrelsen for Forsyningssikkerhed er en dansk styrelse under Justitsministeriet. Styrelsens opgave er at understøtte det danske samfunds beredskab i forhold til nuværende og fremtidige kriser, hvor der kan forudses knaphed på særlige kritiske ressourcer.

Følg pressemeddelelser fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed

Regeringen lancerer ny strategi for forsyningssikkerhed11.9.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Store globale kriser som covid-19 og krigen i Ukraine har vist, at varer og ressourcer kan være svære at få til Danmark under kriser. I den globale handel er vi på nogle områder blevet for afhængige af enkelte lande. Det gør os sårbare. Derfor skal alle de statslige myndigheder med ansvar for landets vigtigste funktioner fremover have mere fokus på, hvor der kan opstå problemer med forsyningen. Det skal være med til at sikre, at vores samfund også kan fungere under fremtidige kriser.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye