Usædvanligt høje priser gør bilsalg lukrativt
Mange danskere vælger at skifte bilen ud med en ny eller nyere brugt, når forårssolen melder sin ankomst. Særligt ugerne op til påske er traditionelt højtid for salg af brugte biler i Danmark. Og i år bliver formentlig ingen undtagelse.
Der er dog en væsentlig forandring i forhold til tidligere, og det er priserne. Siden påske sidste år er den gennemsnitlige brugtbil steget med 15-20 procent. Især hvis det er en nyere benzinbil fra 2015 og frem. Så overvejer du at skifte bilen ud, får du mere for den gamle end nogensinde før.
”Produktionen af nye biler er ramt af flere forskellige udfordringer, herunder mangel på en række komponenter, og det medfører lange leveringstider på de nye biler. Det har øget efterspørgslen på de brugte, og derfor er priserne høje i øjeblikket,” forklarer Rasmus Boserup, kommunikationschef hos energiselskabet OK.
Nogle biltyper er særligt efterspurgte
Udfordringen er naturligvis, at afløseren for den gamle bil muligvis også er steget i pris, men helt generelt er de brugte biler steget mere i pris end de nye, så derfor er der gode muligheder for at finde en fin løsning økonomisk.
”Nogle bilmodeller er steget mere end gennemsnittet. Det skyldes, at der ikke er ret mange af dem til salg. Det gælder især mikrobilerne, der igen er blevet meget populære. Men også de store fleksible familiebiler, kaldet MPV’er, fordi udbuddet af dem er virkelig begrænset,” siger Jan Lang, markedsanalytiker fra Bilbasen.
Sådan får du flest penge for bilen
Selvom bilerne er efterspurgte, så bør du stadig gøre din egen så attraktiv som muligt. Det handler om at gøre den salgsklar og indbydende for de potentielle købere.
”Mit bedste råd er, at du skal forsøge at forestille dig, at du selv skulle købe din bil. Hvad ville du kigge efter? Det er fx vigtigt, at bilen er nyvasket og rengjort, når den skal vises frem for køber. Det er også væsentligt at have alle de relevante dokumenter klar, så køberen kan se, at du har holdt bilen efter forskrifterne,” lyder rådet fra Rasmus Boserup.
Det er i øvrigt blevet mere ligetil at sælge bilen privat. Den nye app Ejerskifte fra Motorstyrelsen har gjort det meget nemmere at omregistrere bilen for private bilsælgere.
6 gode råd: Gør bilen attraktiv for køber
- Hold den i pæn stand, og hold orden i bilens kabine
- Sæt den til salg, tag billeder og beskriv den, som om du skulle sælge den til dig selv
- Vær ærlig, beskriv bilen som den er, så der ikke kommer nogen overraskelser for køber, når den skal tages i øjesyn
- Hav alle relevante dokumenter klar, så der er mindst muligt at afklare, hvis handlen skal gennemføres
- Sætter du din bil til salg på nettet, så tag så mange billeder som muligt, og lav eventuelt en video, der viser bilen frem
- Vær realistisk i din pris på bilen. Er prisen for høj, kan du skræmme potentielle købere væk.
Nøgleord
Kontakter
Kristoffer WeibelKommunikationskonsulent
krwe@ok.dkRasmus BoserupKommunikationschef
Tlf:2213 8601rabo@ok.dkBilleder
Information om OK
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab
- OK tæller udover moderselskabet OK også datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Plus.
- OK omfatter mere end 670 tankstationer, mere end 200 vaskehaller samt 76 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK er landsdækkende leverandør af benzin, diesel, e-mobilitet, transportdiesel, fyringsolie, smøremidler, naturgas og elektricitet til både erhverv og private. Desuden leverer OK rådgivning, projektering og installation af varmepumpeløsninger i alle størrelser.
- OK har tre biogasstationer og lægger desuden tankstationer til fire af Everfuels brint-tankanlæg
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
OK sætter strøm til Sparta Logistics' første el-lastbiler16.6.2025 13:09:06 CEST | Pressemeddelelse
Sparta Logistics har taget hul på elektrificeringen af deres flåde og har sammen med energiselskabet OK opført ladeinfrastruktur ved depotet i Hørning.
OK ansætter ny direktør for OK Plus20.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Daniel Ødegaard bliver ny adm. direktør for OK Plus. Han kommer senest fra en stilling som Group Senior Director i Netto og skal hjælpe med at udvikle og styrke conveniencekæden.
OK leverer tilfredsstillende resultat i turbulent år14.5.2025 11:47:51 CEST | Pressemeddelelse
Trods et vigende brændstofmarked leverer energiselskabet OK igen et tilfredsstillende resultat. I 2024 sikrede en vellykket investering i Coop Danmark en lang række af OK’s tank- og ladestationer. Samtidig blev OK’s infrastruktur til ladestandere kraftigt udvidet og antallet af elkunder voksede markant.
Stor aktivitet i Taulov - OK fordobler ladekapaciteten12.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Transportcenteret i Taulov er blevet et centralt knudepunkt for opladning af el-lastbiler. Med endnu en ladestander på adressen imødekommer OK den stigende efterspørgsel fra vognmænd og understøtter omstillingen af den tunge transport.
Foråret forbedrer rækkevidden: Sådan kører du længere i elbilen5.5.2025 09:46:10 CEST | Pressemeddelelse
Varmere vejr giver automatisk ekstra kilometer til elbilen – og der er flere enkle tricks, der kan gøre din rækkevidde endnu bedre
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum