Højere varmecheck sikrer kontrollerede naturgaskonverteringer

Da et flertal i februar præsenterede aftalen om varmehjælp til de mest berørte boligejere af de høje naturgaspriser, var det vanskeligt at forestille sig, at energipriserne ville fortsætte deres himmelflugt på baggrund af de russiske krigshandlinger mod Ukraine.
Derfor er det prisværdigt, at man nu politisk anerkender den fortsatte svære økonomiske situation mange danskere står i ved at hæve varmechecken og indkomstgrænsen, så flere husstande kan få varmehjælp, mener Dansk Fjernvarme.
- Det er positivt at se det ansvar, der bliver taget ved at holde hånden under de hårdest ramte husstande på grund af de fortsat høje priser på gas og el. Vi håber, at håndsrækningen til de berørte kan ske hurtigst muligt, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.
- Det er vigtigt at holde øjnene på bolden, nemlig at blive fri fra russisk naturgas og komme videre med den grønne omstilling. Her er fjernvarme nøglen til at undslippe de høje priser på el og russisk gas. Derfor venter der nu et politisk arbejde i at sikre de bedste forudsætninger for at bringe naturgasforbrugerne over på den grønne og billige fjernvarme, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.
I aftalen fra februar blev der afsat 250 mio. kroner til at udfase den fossile gas og udbrede den grønne fjernvarme. Beløbet skal blandt andet være med til at sikre, at naturgaskunder hurtigere bliver tilbudt konvertering til fjernvarme.
Fjernvarmen er et værn mod stigende priser
I lyset af de stigende priser på el og naturgas har fjernvarmen på grund af robustheden af opvarmningsmulighederne i fjernvarmenettet vist sig som et effektivt værn mod skyhøje varmepriser. Ud af i alt 1,8 mio. fjernvarmeforbrugere gik 1,6 mio. fri af prisstigninger og flere oplevede lavere priser på den afsluttede vinterperiode.
- I 1990’erne da vi skulle udfase oliefyrene, konverterede vi flere end 60.000 boliger årligt over på fjernvarmen. Det kan vi gøre igen og måske endda endnu flere, siger Kim Mortensen, der fortsætter:
- Fjernvarmen er i fuld gang med at konvertere naturgasfyr til fjernvarme i Danmark med 98 indsendte projektforslag i 2021 med et potentiale på 55.000 naturgaskonverteringer. Hvis vi skal have accelereret konverteringerne i lyset af de høje priser og udfasningen af den russiske naturgas, skal der især kigges på varmeplanlægning ude i kommunerne og hurtigere sagsbehandlingstid med blandt andet en automatisk ”ja tak” ordning, siger Kim Mortensen.
Nøgleord
Kontakter
Rune Birk NielsenPresse- og kommunikationschef
Tlf:+45 24 90 41 97rbn@danskfjernvarme.dkBilleder
Information om Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets cirka 350 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 78 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Udmelding om stabile eltariffer vækker glæde i varmesektoren4.6.2025 12:29:56 CEST | Pressemeddelelse
Energinet har netop meldt ud, at selskabet vil sænke eltarifferne med op til 10 procent fra 2026 og holde tarifniveauet frem mod 2030. Den beslutning vækker glæde hos en ad Danmarks største elforbrugere – varmesektoren, hvor elektrificeringen har taget markant fart og er vejen væk fra fossil energi i varmeproduktionen.
Nyt udspil: Sådan skrotter vi de resterende gasfyr i Danmark3.6.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Fjernvarme vil gøre op med naturgassen i Danmark og hjælpe danskerne med at skrotte gasfyrene i boligerne. Brancheorganisationen præsenterer konkrete forslag i et udspil, der skal holde tempoet oppe for udfasningen af gas i den dansk rumopvarmning.
CCS-pulje: Stor sejr for CO2-fangst i fjernvarmesektoren16.5.2025 10:16:43 CEST | Pressemeddelelse
De 10 prækvalificerede ansøgere til den statslige CCS-pulje er blevet udvalgt. Ni selskaber i fjernvarmesektoren er blandt kandidaterne. Det understreger potentialet og CCS-ønsket i sektoren, hylder Dansk Fjernvarme.
Forslag udskyder uafhængighed af russisk gas og grønne ambitioner10.5.2025 13:01:01 CEST | Pressemeddelelse
Usikkerhed om udfasning af gas risikerer at koste kommunerne store millionbeløb og smide flere års arbejde med at konvertere gasboliger til varmepumper og grøn fjernvarme i graven, mener Dansk Fjernvarme.
Ny opdatering: Fjernvarme er markant billigere end hidtil opgjort9.5.2025 09:46:23 CEST | Pressemeddelelse
En opdatering af begrebet “standardhus”, som bruges til at udregne varmeforbrug og varmepris for varmeforbrugere, viser, at fjernvarme er markant billigere for boligejerne end hidtil antaget. En stor sejr for fjernvarmeforbrugerne, lyder det fra Dansk Fjernvarme i en kommentar til opdateringen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum