BILLED-BLADETs TV-GULD 2020: De kan vinde Årets TV-dokumentar

”En stille forsvinden” (DR), ”Skøn, skæv og 98” (DR) og ”Jeg er stammer” (TV 2) er de tre nominerede, der kan vinde den eftertragtede GULD-pris. Udover prisen og hæderen som Årets TV-dokumentar følger også 100.000 kroner, som tager sigte på at støtte produktionen af danske dokumentarprogrammer, der bygger på kvalitet, engagement og professionalisme.
”En stille forsvinden” (DR)
Per Wennicks stærke dokumentar følger den Alzheimer-syge Bjørn Jacobsen og hans familie. Bjørns demens er i denne dokumentar så stærkt forværret, at han ikke kan klare sig selv. Hans hustru, Julie, kæmper desperat for kærligheden – og mod det "offentlige" – for at give Bjørn de bedste betingelser. Hun og de tre børn må dog til sidst indse, at det er tid til, at Bjørn må flytte fra hjemmet på Nybjerg Mølle.
”Skøn, skæv og 98” (DR)
98-årige Tove ryger en joint om dagen. Så kan hun slappe af og lade tankerne gå på langfart. Tilbage til en ikke altid lykkelig barndom: til 2. verdenskrig, hvor hun var aktiv i modstandsbevægelsen – og til hippietiden, hvor hun rejste rundt i verden. I sin dokumentar skildrer Per Wennick en charmerende, skarp, politisk ukorrekt og usædvanlig kvindes dagligdag og liv gennem næsten 100 år.
”Jeg er stammer” (TV 2)
Dokumentaren fortæller en gribende historie om, hvordan mennesket midt i magtesløsheden kan tage magten tilbage. 25-årige Peter Nielsen er nemlig så hårdt ramt af sin stammen, at han stadig bor hjemme hos sin mor og far. Når han skal tale, går han helt i baglås. Han kan ikke ringe og bestille tid hos hverken tandlæge eller læge – de tror, det er telefonfis. Derfor beslutter Peter at gøre noget ved sit problem og tager på et intensivt kursus.
TV-GULD-komitéen
Dokumentarprisen er blevet uddelt siden 1989 – og udover hæderen følger også 100.000 kroner. Dokumentarerne er indstillet af de danske TV-stationer, og efterfølgende har en jury udvalgt de tre nominerede. TV-GULD-komitéen, som juryen kaldes, vælger også vinderen.
TV-GULD-komitéen består af filminstruktør Bille August, direktør Bent Fabricius-Bjerre, filminstruktør Søren Kragh-Jacobsen, filmproducent Per Holst, skuespiller Cecilie Stenspil, programchef Karen Boel Thomsen, cand.mag. Preben Wilhjelm, skuespiller og instruktør Hella Joof, radiovært og satiriker Huxi Bach, forfatter Sara Blædel, chefredaktør Annemette Krakau og producer – og formand for komitéen – Mads Egmont Christensen.
Sidste år gik BILLED-BLADETs TV-GULD og de 100.000 kroner til DR2-dokumentaren “Olegs krig”.
Udover dokumentarprisen uddeles også priser til otte TV-favoritter, som BILLED-BLADETs læsere har stemt på. Se de nominerede her.
Følg med på billedbladet.dk og på BILLED-BLADETs Facebook-side
TV-kendisserne ankommer på den røde løber fra kl. 17.30. Alle vinderne offentliggøres løbende på billedbladet.dk og på BILLED-BLADETs Facebook-side.
Kontakter
Magnus Hviid
Pressekontakt
magnus.hviid@aller.com
+45 28 72 63 85
Magnus HviidKommunikationschefPresse og kommunikation
Tlf:+45 28 72 63 85magnus.hviid@aller.comBilleder
Information om Aller Media
Aller Media er i dag den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på ugeblade på 71 % og ca. 800.000 magasinlæsere. I alt læser 2,2 millioner danskere med hver måned i en af vores titler og 2,1 millioner bruger et af vores digitale universer.
Aller Media A/S er en del af Aller Holding A/S og har søstervirksomheder i Sverige, Norge og Finland.
Følg pressemeddelelser fra Aller Media
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aller Media
Her er prismodtagerne ved Det Vi Elsker Prisen 20254.6.2025 22:04:27 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 4. juni var en bred vifte af morgendagens stjerner og garvede kræfter samlet i Store VEGA for at hylde fortællingerne, der samler os ved Det Vi Elsker Prisen 2025. Med 11 kategorier fordelt på tværs af film, serier, tv, bøger og teater afspejlede aftenens nominerede og prismodtagere ligeledes den alsidige kultur, der har inspireret og underholdt os det forgangne år. Holdene på og bag Pigen med nålen og Fuld af kærlighed kunne skåle en ekstra gang, da de hver modtog to priser ved Det Vi Elsker Prisen 2025.
femina bliver revet væk: Nu kommer magasinet i nyt oplag22.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere på måneden kom femina tilbage som trykt magasin efter at have været væk i et år. Og det er blevet taget rigtig godt imod. I sådan en grad, at Aller nu trykker et nyt oplag for at imødekomme efterspørgslen.
Aller Media Nordic investerer i Aniara for at hjælpe forfattere ud over sprogbarrierer21.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aller Media Nordic har købt en minoritetsandel i Aniara, det svenske forlagsselskab, der hjælper forfattere med at nå nye læsere på tværs af sprogbarrierer. Investeringen på over 500.000 euro markerer begyndelsen på et partnerskab med potentiale for strategisk samarbejde, hvor forlagsarv møder innovation – med det fælles mål at gøre internationale bogmarkeder mere tilgængelige for forfattere.
HULiGENNEM hitter med lydunivers for børn: Nyt public service-medie er tæt på eget mål20.5.2025 08:35:05 CEST | Pressemeddelelse
På under et halvt år har Danmarks nye lydunivers til børn nået 73 procent af det mål, de selv havde sat sig for 18 måneder. Det viser, at der er et behov for podcasts og lyd til børn – ikke mindst når det er skabt på børnenes præmisser, siger chefredaktør.
Her er de nominerede til Det Vi Elsker Prisen i 20251.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag kan Vi Elsker Serier offentliggøre, hvem der er nomineret til Danmarks nye kulturpris, hvor 11 priser på tværs af film, serier, tv, bøger og teater bliver uddelt for første gang. De nominerede spænder bredt fra toneangivende dokumentarer og rørende film til humoristiske serier, neglebidende krimier og store klassikere på de skrå brædder. Det Vi Elsker Prisen finder sted 4. juni 2025 i Store VEGA med vært Afshin Firouzi ved roret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum