Aller Media

FEMINA lancerer nyt boligmagasin

Del
I morgen lancerer FEMINA sit nye, eksklusive boligmagasin FEMINA INDRET, der vil udkomme sammen med FEMINA fire gange årligt. FEMINA INDRET har til formål at guide læserne gennem junglen af interiør- og boligbutikker og således hjælpe med at prioritere det billige og det dyre, så budgettet går op.

Fra i morgen vil danskerne kunne finde FEMINA INDRET på butikshylderne. FEMINA INDRET er et nyt, eksklusivt boligmagasin, der vil udkomme sammen med FEMINA fire gange om året. Det nye boligmagasin er skabt ud fra tanken om, at boliginspiration skal være tilgængeligt og opnåeligt.

Ifølge Camilla Kjems, chefredaktør på FEMINA og FEMINA INDRET, er det netop denne faktor, der gør, at det nye boligmagasin dækker et hul i markedet.

”INDRET udspringer af en helt generel trend, der handler om, at et eksklusivt look ikke behøver at koste mange penge. INDRET taler til redebyggerens hjerte og skal gøre smukke boliger tilgængelige for os almindelige forbrugere. Det er vigtigt, at familiens base er både smuk og hyggelig. At reden er et sted, man gider være – og dermed være sammen,” forklarer Camilla Kjems.

Hun fortsætter:

”INDRET guider læserne gennem junglen af interiør- og boligbutikker og hjælper med at prioritere mellem det dyre og det billige, så budgettet går op. Kunsten er ganske enkelt at vælge rigtigt – både når man investerer i dyrt design, og når man går i IKEA.”

Også Charlotte Riparbelli, magasindirektør i Aller Media A/S, er begejstret for det nye boligmagasin. Hun lægger ikke skjul på, at INDRET passer godt ind i Allers eksisterende portefølje af boligmagasiner.

”INDRET ligger i flot forlængelse af vores nyetablerede boligfagredaktion, som har til opgave hele tiden at sikre, at vi udgiver nichemagasiner, der sætter læserens behov i centrum. Med INDRET udgiver AllerMagasiner nu en bred portefølje af boligbrands, der både tilgodeser annoncørernes og læsernes behov. Porteføljen spænder fra ELLE Decoration til Mad & Bolig og INDRET og dækker dermed bredt på tværs af markedet,” udtaler Charlotte Riparbelli.

Hvert nummer af FEMINA INDRET vil indeholde skønne boliger med stemning og gode ideer, stil-tips til både budget og luksus, shopping til under 500 kroner, inspiration til sæsonens vindueskarm og borddækning samt gør det selv-projekter, der er til at gå til. Alt sammen boliginspiration i øjenhøjde med læserne.

”Jeg er utrolig stolt af FEMINA INDRET. Jeg synes, at vi har skabt et lækkert boligmagasin med et eksklusivt look og layout og ikke mindst noget indhold, der tiltaler et bredt udsnit af Danmarks kvinder. Jeg krydser fingre for, at læserne vil tage rigtig godt imod det og blive lige så begejstrede for boligmagasinet, som jeg er,” slutter Camilla Kjems.

Første nummer af FEMINAs nye boligmagasin FEMINA INDRET er på gaden i morgen tirsdag den 31. marts 2015.

Kontakter

Magnus Hviid
Pressekontakt
magnus.hviid@aller.com
+45 28 72 63 85

Billeder

Information om Aller Media

Aller Media
Aller Media
Havneholmen 33
1561 København V

http://aller.dk/

Aller Media er i dag den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på ugeblade på 70 % og ca. 1 mio magasinlæsere. I alt læser 2,3 millioner danskere med hver måned i en af vores titler og 2 millioner bruger et af vores digitale universer.

Aller Media A/S er en del af Aller Holding A/S og har søstervirksomheder i Sverige, Norge og Finland. 

Følg pressemeddelelser fra Aller Media

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aller Media

Her er de nominerede til Det Vi Elsker Prisen i 20251.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I dag kan Vi Elsker Serier offentliggøre, hvem der er nomineret til Danmarks nye kulturpris, hvor 11 priser på tværs af film, serier, tv, bøger og teater bliver uddelt for første gang. De nominerede spænder bredt fra toneangivende dokumentarer og rørende film til humoristiske serier, neglebidende krimier og store klassikere på de skrå brædder. Det Vi Elsker Prisen finder sted 4. juni 2025 i Store VEGA med vært Afshin Firouzi ved roret.

Direktør Michael Aller bliver ny adm. direktør for Aller Media Nordic A/S efter adm. direktør Dag Sørsdahl, som har valgt at fratræde30.4.2025 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Aller Media-koncernen besluttede primo 2024 at foretage en strategisk ændring i organisationsstrukturen og gå fra en landebaseret struktur i de fire nordiske lande til en ny, fælles nordisk struktur, Aller Media Nordic. Dag Sørsdahl blev sat i spidsen for at gennemføre dette. Denne ændring er nu velgennemført og i den forbindelse har Dag Sørsdahl efter dialog med bestyrelsen valgt at fratræde. Michael Aller tiltræder som ny adm. direktør for Aller Media Nordic A/S. Aller Media står solidt blandt de førende nordiske medieselskaber med en markant printposition og mange stærke mærkevarer. Det seneste år har koncernen intensiveret sin digitale satsning, hvilket har sikret nye positioner på de digitale flader. Med stærke nationale publikationer leverer Aller Media den bedste journalistik i Norden, båret frem af en udfordrerkultur og branchens dygtigste folk. ”Denne vigtige og krævende transformation, der inkluderer etableringen af et fælles nordisk lederteam og en opdateret strategi samt sa

Vi Elsker Serier løfter sløret for Danmarks nye kulturpris: Det Vi Elsker Prisen9.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Vi Elsker Serier er stolte af at kunne præsentere Danmarks nye kulturpris Det Vi Elsker Prisen, som ønsker at hylde fortællingerne, der samler os. Når Det Vi Elsker Prisen løber af stablen for første gang den 4. juni 2025 i Store VEGA, kan publikum se frem til en storslået aften i underholdningens tegn. Her vil aftenens vært Afshin Firouzi guide publikum gennem uddelingen af 11 priser på tværs af film, serier, tv, bøger og teater.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye