Aller Media

Nye chefredaktører hos Aller Media

Del
Aller har netop udvidet magasinporteføljen med titler fra datterselskabet DG Media. De nye titler bliver lagt ind under den eksisterende Madfagredaktion og en helt ny Grøn Fagredaktion i Aller Medias Magasinenhed.

Aller Media har pr. 1. oktober udvidet magasinporteføljen med titler fra datterselskabet DG Media. DG Media-titlerne SPIS BEDRE samt smagogbehag bliver lagt ind under den eksisterende Madfagredaktion hos Aller Media under ledelse af chefredaktør Iben Rouw. DG Media-titlerne ALT om HAVEN samt den norske version Hagen for Alle bliver en del af en helt ny Grøn Fagredaktion hos Aller Media under ledelse af chefredaktør Line Marie Laursen.

Madfagredaktionen hos Aller Media vil fremover stå for udgivelsen af magasinet Mad!, SPIS BEDRE, smagogbehag, produktionen af FEMINAs madsider samt trendmagasiner som fx Mad & Bolig Gourmet. Med udvidelsen af Madfagredaktionen ønsker Aller Media at styrke sin position i markedet, både i kampen om de madinteresserede læsere og ift. annoncørerne.

Iben Rouw (44 år) er udnævnt som chefredaktør på Madfagredaktionen. Iben Rouw er uddannet cand.comm. fra Roskilde Universitetscenter. Hun har 18 års erfaring fra magasinbranchen og var i 2007 med til at opstarte magasinet Mad! hos Aller Media. Før det var Iben Rouw ansat ni år hos Bonnier Publications, bl.a. som kost- og ernæringsredaktør på I FORM og som redaktionschef på Spis Bedre.

Den Grønne fagredaktion hos Aller Media vil fremover stå for udgivelsen af ISABELLAS, trendmagasinet Countryliv, ALT om HAVEN samt den norske version Hagen for Alle. Den nye fagredaktion vil have fokus på den ”grønne agenda” – haveliv, økologi, miljøbevidsthed – som er en af tidens store trends. Med dette initiativ ønsker Aller Media at styrke dækningen af området og udvide kontakten til en meget engageret og loyal målgruppe samt at kunne tilbyde attraktive pakkeløsninger til annoncørerne.

Line Marie Laursen (38 år) er udnævnt som chefredaktør på den Grønne fagredaktion. Line Marie Laursen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole med speciale i multimedier og kultur. Line Marie Laursen har været boligredaktør på magasinet ISABELLAS siden 2011, og før det har hun bl.a. været redaktionschef på ugebladet KIG IND hos Aller Media og journalist, redaktionschef og redaktør for magasinet SIRENE, Egmont Magasiner.

Kontakter

Magnus Hviid
Pressekontakt
magnus.hviid@aller.com
+45 28 72 63 85

Information om Aller Media

Aller Media
Aller Media
Havneholmen 33
1561 København V

http://aller.dk/

Aller Media er i dag den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på ugeblade på 70 % og ca. 1 mio magasinlæsere. I alt læser 2,3 millioner danskere med hver måned i en af vores titler og 2 millioner bruger et af vores digitale universer.

Aller Media A/S er en del af Aller Holding A/S og har søstervirksomheder i Sverige, Norge og Finland. 

Følg pressemeddelelser fra Aller Media

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aller Media

Her er de nominerede til Det Vi Elsker Prisen i 20251.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I dag kan Vi Elsker Serier offentliggøre, hvem der er nomineret til Danmarks nye kulturpris, hvor 11 priser på tværs af film, serier, tv, bøger og teater bliver uddelt for første gang. De nominerede spænder bredt fra toneangivende dokumentarer og rørende film til humoristiske serier, neglebidende krimier og store klassikere på de skrå brædder. Det Vi Elsker Prisen finder sted 4. juni 2025 i Store VEGA med vært Afshin Firouzi ved roret.

Direktør Michael Aller bliver ny adm. direktør for Aller Media Nordic A/S efter adm. direktør Dag Sørsdahl, som har valgt at fratræde30.4.2025 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Aller Media-koncernen besluttede primo 2024 at foretage en strategisk ændring i organisationsstrukturen og gå fra en landebaseret struktur i de fire nordiske lande til en ny, fælles nordisk struktur, Aller Media Nordic. Dag Sørsdahl blev sat i spidsen for at gennemføre dette. Denne ændring er nu velgennemført og i den forbindelse har Dag Sørsdahl efter dialog med bestyrelsen valgt at fratræde. Michael Aller tiltræder som ny adm. direktør for Aller Media Nordic A/S. Aller Media står solidt blandt de førende nordiske medieselskaber med en markant printposition og mange stærke mærkevarer. Det seneste år har koncernen intensiveret sin digitale satsning, hvilket har sikret nye positioner på de digitale flader. Med stærke nationale publikationer leverer Aller Media den bedste journalistik i Norden, båret frem af en udfordrerkultur og branchens dygtigste folk. ”Denne vigtige og krævende transformation, der inkluderer etableringen af et fælles nordisk lederteam og en opdateret strategi samt sa

Vi Elsker Serier løfter sløret for Danmarks nye kulturpris: Det Vi Elsker Prisen9.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Vi Elsker Serier er stolte af at kunne præsentere Danmarks nye kulturpris Det Vi Elsker Prisen, som ønsker at hylde fortællingerne, der samler os. Når Det Vi Elsker Prisen løber af stablen for første gang den 4. juni 2025 i Store VEGA, kan publikum se frem til en storslået aften i underholdningens tegn. Her vil aftenens vært Afshin Firouzi guide publikum gennem uddelingen af 11 priser på tværs af film, serier, tv, bøger og teater.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye