Aller Media

Aller Media lancerer nyt magasin til mænd

Del
Dossier er navnet på Danmarks nye mandemagasin, som udkommer første gang til efteråret. Det nye Aller-magasin bliver en del af ELLE-universet og får tidligere chefredaktør på Euroman, Kasper Steenbach, og tidligere moderedaktør på Cover Man, Mads Emil Grove Møller, i spidsen.

chefredaktør på Euroman, Kasper Steenbach, og tidligere moderedaktør på Cover Man, Mads Emil Grove Møller, i spidsen.

Dansk ELLE, som blandt andet udgiver magasinerne ELLE og ELLE Decoration, udvider med endnu et magasin. Denne gang et gratismagasin i tabloidformat, der er målrettet karrierebevidste og entreprenante mænd. Journalistikken bliver præget af korte, meget vinklede og gerne overrumplende formater.

Inspirationen til Dossier er hentet hos blandt andet internationale magasiner som Monocle og Mr. Porter Journal, og ifølge ELLEs chef i Danmark er der hos både kommercielle samarbejdspartnere og mandemålgruppen stor efterspørgsel på medietyper, som formår at kombinere business-, livsstils- og modestof i et eksklusivt og maskulint univers.

“Vi har længe haft lyst til at lave et lækkert magasin til ELLE-kvindens kæreste, brødre, venner og far og imødekomme den efterspørgsel, vi oplever hos både danske og internationale annoncører efter en stærk mandeudgivelse. Samtidig er vi meget bevidste om, at mandemagasinet er en svær størrelse, da mænd ikke køber og forbruger magasinstof på samme måde som kvindemålgruppen,” siger Cecilie Ingdal, chefredaktør på ELLE, og fortsætter:

“I udviklingen af Dossier har vi derfor gentænkt både format, distributionsmodel og det redaktionelle snit i forhold til både nuværende og tidligere mandemagasiner på det danske marked. Med tabloidformatet får vi en ’look and feel’-oplevelse, der har paralleller til avisernes weekendtillæg – bare mere lækkert – mens distributionsmodellen sikrer, at vi når en stor målgruppe.”

Stærk holdopsætning

Det er to af Danmarks mest markante profiler inden for henholdsvis magasinjournalistik og mode for mænd, der er hentet ind for at udvikle og drive det nye magasin. Kasper Steenbach, tidligere chefredaktør på Euroman, bliver chefredaktør på Dossier, mens Mads Emil Grove Møller, tidligere moderedaktør på Cover Man, bliver moderedaktør.

“Jeg er ikke i tvivl om, at printmagasinet stadig har en masse at byde på i det samlede mediebillede – æstetik, holdbarhed og perspektiv. Det kan dog udfoldes på mange måder, og jeg kan godt lide ELLEs ambition om, at vi ikke bare vil lave et magasin, der ligner dem, der allerede er på markedet. Både vores redaktionelle snit og vores måde at få historierne ud til læserne på kommer til at skille sig ud,” siger Kasper Steenbach.

ELLE planlægger, at Dossier skal udkomme to gange om året i et oplag på minimum 50.000 stk. Magasinet udkommer første gang i løbet af efteråret og bliver distribueret i sampak med ELLE samt på strategisk udvalgte steder, hvor målgruppen befinder sig. Herunder har blandt andet Københavns Lufthavne valgt at aftage et stort antal af det nye mandemagasin.

“Dossier skriver til danske mænd, der interesserer sig for karriere. Det er typisk mænd, der rejser meget, og en målgruppe, vi har særligt fokus på i vores arbejde med at optimere rejseoplevelsen. Dossier er lufthavnens foræring til den rejsende mand – kvalitetslæsestof til pausen i en travl hverdag på farten og inspiration til livet på vej ud i verden,” siger Peter Krogsgaard, CCO i Københavns Lufthavne A/S.

Kontakter

Magnus Hviid
Pressekontakt
magnus.hviid@aller.com
+45 28 72 63 85

Billeder

Information om Aller Media

Aller Media
Aller Media
Havneholmen 33
1561 København V

http://aller.dk/

Aller Media er i dag den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på ugeblade på 70 % og ca. 1 mio magasinlæsere. I alt læser 2,3 millioner danskere med hver måned i en af vores titler og 2 millioner bruger et af vores digitale universer.

Aller Media A/S er en del af Aller Holding A/S og har søstervirksomheder i Sverige, Norge og Finland. 

Følg pressemeddelelser fra Aller Media

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aller Media

Her er de nominerede til Det Vi Elsker Prisen i 20251.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I dag kan Vi Elsker Serier offentliggøre, hvem der er nomineret til Danmarks nye kulturpris, hvor 11 priser på tværs af film, serier, tv, bøger og teater bliver uddelt for første gang. De nominerede spænder bredt fra toneangivende dokumentarer og rørende film til humoristiske serier, neglebidende krimier og store klassikere på de skrå brædder. Det Vi Elsker Prisen finder sted 4. juni 2025 i Store VEGA med vært Afshin Firouzi ved roret.

Direktør Michael Aller bliver ny adm. direktør for Aller Media Nordic A/S efter adm. direktør Dag Sørsdahl, som har valgt at fratræde30.4.2025 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Aller Media-koncernen besluttede primo 2024 at foretage en strategisk ændring i organisationsstrukturen og gå fra en landebaseret struktur i de fire nordiske lande til en ny, fælles nordisk struktur, Aller Media Nordic. Dag Sørsdahl blev sat i spidsen for at gennemføre dette. Denne ændring er nu velgennemført og i den forbindelse har Dag Sørsdahl efter dialog med bestyrelsen valgt at fratræde. Michael Aller tiltræder som ny adm. direktør for Aller Media Nordic A/S. Aller Media står solidt blandt de førende nordiske medieselskaber med en markant printposition og mange stærke mærkevarer. Det seneste år har koncernen intensiveret sin digitale satsning, hvilket har sikret nye positioner på de digitale flader. Med stærke nationale publikationer leverer Aller Media den bedste journalistik i Norden, båret frem af en udfordrerkultur og branchens dygtigste folk. ”Denne vigtige og krævende transformation, der inkluderer etableringen af et fælles nordisk lederteam og en opdateret strategi samt sa

Vi Elsker Serier løfter sløret for Danmarks nye kulturpris: Det Vi Elsker Prisen9.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Vi Elsker Serier er stolte af at kunne præsentere Danmarks nye kulturpris Det Vi Elsker Prisen, som ønsker at hylde fortællingerne, der samler os. Når Det Vi Elsker Prisen løber af stablen for første gang den 4. juni 2025 i Store VEGA, kan publikum se frem til en storslået aften i underholdningens tegn. Her vil aftenens vært Afshin Firouzi guide publikum gennem uddelingen af 11 priser på tværs af film, serier, tv, bøger og teater.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye