Aller Media accepterer bøde i SE og HØR-sag
25.8.2016 13:00:00 CEST | Aller Media | Pressemeddelelse

Aller Media har efter modtagelsen af anklagemyndighedens konklusioner i SE og HØR-sagen vedkendt sig det selskabsretlige ansvar for de ulovlige forhold på SE og HØR i perioden fra 2008 til 2011. I forlængelse heraf har retten i dag fastsat, at Aller Media A/S skal betale en bøde på 10 millioner kroner. Adm. direktør i Aller Media A/S, Pål Thore Krosby, tager bøden til efterretning og betragter dermed sagen som afsluttet.
”Det, der i sin tid fandt sted på SE og HØR, er helt uacceptabelt, og vi har derfor fra sagens begyndelse været meget bevidste om koncernens selskabsretslige ansvar samt vores forpligtelse til at rydde op og sikre os mod lignende forhold i fremtiden. Der er tale om en stor bøde, men vi anerkender, at retten har vurderet, at overtrædelsen skulle sanktioneres på denne måde. Nu kigger vi som koncern fremad og er tilfredse med, at der er sat punktum i en ellers dybt beklagelig sag,” siger Pål Thore Krosby.
I lighed med politiet har Aller Media A/S haft et stort ønske om at komme til bunds i sagen og har derfor samarbejdet fuldt med politiet, efter at Højesteret præciserede retningslinjerne for, hvordan en grundig efterforskning kunne gennemføres uden at krænke kildebeskyttelsen.
Aller Media initierede desuden i 2014 en ekstern, uvildig undersøgelse for at få afdækket, hvordan anvendelsen af de ulovlige metoder har kunnet finde sted, og hvem der i givet fald var ansvarlige for dette. Parallelt hermed implementerede Aller Media A/S endvidere en handlingsplan med det formål at sikre koncernen bedst muligt mod, at nogen former for ulovlige metoder kunne blive anvendt fremadrettet.
”Vi har siden 2014 haft stort fokus på at styrke forankringen af forsvarlig adfærd på tværs af koncernen gennem en styrkelse af eksisterende regler og procedurer samt indførelsen af nye initiativer – herunder blandt andet etableringen af en whistleblower-ordning og omlægningen af SE og HØRs redaktionelle profil. Det er derfor tilfredsstillende, at retten i fastsættelsen af bøden anerkender de initiativer, vi har gennemført som en del af oprydningsprocessen,” siger Pål Thore Krosby.
Om Aller Media A/S
Det danske Aller Media A/S er et datterselskab af Aller Holding A/S, som også har aktiviteter i Norge, Sverige og Finland.
Aller Medias A/S hovedaktiviteter er opdelt i tre forretningsområder:
- Udgiverenhed med produktion og udgivelse af egne ugeblade og magasiner på print og digitale platforme.
- Leisure med salg af rejser gennem selskaberne Nyhavn Rejser, Kulturrejser og Nilles Rejser.
- Medie Marketing services med produktion af kundemagasiner og medlemsblade samt salg af kommunikationsløsninger og rådgivning gennem Datagraf Communications, DG Media og Aller Client Publishing.
På udgiverområdet er Aller Media A/S den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Danmark med en markedsandel på 71 pct. på ugeblade og 22 pct. på magasiner. I Danmark har Aller Media A/S inklusive datterselskaber 792 ansatte.
For yderligere information se www.aller.dk.
Kontakter
Magnus Hviid
Pressekontakt
magnus.hviid@aller.com
+45 28 72 63 85
Magnus HviidKommunikationschefPresse og kommunikation
Tlf:+45 28 72 63 85magnus.hviid@aller.comBilleder
Information om Aller Media
Aller Media er i dag den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på ugeblade på 70 % og ca. 1 mio magasinlæsere. I alt læser 2,3 millioner danskere med hver måned i en af vores titler og 2 millioner bruger et af vores digitale universer.
Aller Media A/S er en del af Aller Holding A/S og har søstervirksomheder i Sverige, Norge og Finland.
Følg pressemeddelelser fra Aller Media
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aller Media
Her er prismodtagerne ved Det Vi Elsker Prisen 20263.6.2026 22:43:35 CEST | Pressemeddelelse
Her til aften var strålende talenter og prominente navne samlet i Store VEGA for at hylde fortællingerne, der har samlet os det forgangne år til Det Vi Elsker Prisen 2026. Aftenens 14 prismodtagere på tværs af film, serier, tv, bøger, teater og podcast understregede tilsammen den danske kulturscenes mangfoldighed og talent. Det andet offer blev aftenens store prismodtager, der som den første titel nogensinde kunne tage hele tre statuetter med hjem fra Det Vi Elsker Prisen.
femina fylder 1 år – som månedsmagasin og nyt digitalt plus-univers7.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 8. maj 2025 lancerede femina et nyt digitalt plus-univers og bragte samtidig femina tilbage på print som månedsmagasin efter efterspørgsel fra både læsere og annoncører. Siden lanceringen er mere end halvdelen af feminas abonnementsforretning baseret på digitale abonnementer samt hybride løsninger, hvor print og digital kombineres.
Her er de nominerede til Det Vi Elsker Prisen 202615.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag kan Vi Elsker Serier løfte sløret for, hvem der er nomineret til Det Vi Elsker Prisen 2026. Årets nominerede på tværs af film, serier, tv, bøger, teater og podcast tegner et billede af et stærkt dansk kulturliv, hvor både spirende talenter og erfarne navne præger feltet. Prisshowet løber af stablen med Afshin Firouzi som vært den 3. juni 2026 i Store VEGA.
For andet år i træk præsenterer Vi Elsker Serier Danmarks nye kulturpris: Det Vi Elsker Prisen 20263.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er med stor glæde, at Vi Elsker Serier kan offentliggøre, at Det Vi Elsker Prisen vender tilbage den 3. juni 2026 i Store VEGA. For andet år i træk bliver det skuespiller Afshin Firouzi, der skal føre publikum gennem en spektakulær aften. Her kan publikum se frem til en aften dedikeret til fortællingerne, der samler os, gennem uddelingen af 14 priser på tværs af film, serier, tv, bøger, teater og podcast.
SPICE har fået nyt hjem - skifter fra DR til Heartbeats26.2.2026 13:10:19 CET | Pressemeddelelse
De to kvinder bag det populære program på P3, SPICE, skifter nu Danmarks Radio ud med Heartbeats, hvor de hver fredag fremover vil udkomme med en ny podcast. ”Vi føler, at vi nu får en anden frihed,” siger de.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

