Aller Media

ELLE Style Awards 2020 aflyses

Del
Som følge af de seneste restriktioner fra myndighederne bliver ELLE Style Awards 2020 aflyst som fysisk event. Modebranchens mest eftertragtede priser uddeles stadig i år, dog i et alternativt format.

Det store ELLE Style Awards 2020, der skulle have været afholdt på Villa Copenhagen fredag den 6. november, er blevet aflyst som fysisk event. Det sker som følge af de nye restriktioner, som myndighederne præsenterede på et pressemøde fredag den 23. oktober.

Selvom det er til stor ærgrelse, at eventen ikke kan afholdes som følge af de nye restriktioner, har man forståelse for de nødvendige tiltag, der er afledt af den ekstraordinære sundhedskrise, man som samfund står i.

- Vi havde til det sidste håbet, at COVID-19 var under kontrol, så vi kunne afvikle et fantastisk show på sikker og forsvarlig vis. Men vi befinder os i en helt ekstraordinær situation, så vi har naturligvis forståelse for myndighedernes nye tiltag og restriktioner, der ikke gør det muligt at afvikle eventen, siger Cecilie Ingdal, chefredaktør for ELLE i Danmark.

På trods af, at det i år ikke er muligt at afholde ELLE Style Awards i sin traditionelle form, så skal modebranchen og vinderne selvfølgelig stadig hyldes, og det vil ske i et alternativt format.

- Modebranchen har været særdeles hårdt ramt af nedlukningen i foråret, så det at kunne hylde aktørerne bag er særdeles vigtigt – også i denne tid. Derfor kan alle årets vindere opleves i ELLEs eksklusive december-nummer, hvor vi gør vores ypperste for at give dem den hyldest, de virkelig fortjener, slutter Cecilie Ingdal.

Fakta om ELLE Style Awards

Det er danske ELLE, som afholder ELLE Style Awards i Danmark, der gennem årene har etableret sig som dansk modes absolut mest prestigefulde awardshow, og som blev afholdt første gang i 2013 i Skuespilhuset i København.

ELLE Style Awards er en internationalt anerkendt prisuddeling og afholdes i flere af de i alt 45 ELLE-lande, bl.a. Storbritannien, Kina og Sverige.

Læs mere om ELLE Style Awards her.

Har du spørgsmål til ELLE Style Awards 2020, kontakt:

Magnus Hviid, kommunikationschef Aller Media

Tlf.: 28 72 63 85

Mail: magnus.hviid@aller.com

Nøgleord

Kontakter

Magnus Hviid
Pressekontakt
magnus.hviid@aller.com
+45 28 72 63 85

Information om Aller Media

Aller Media
Aller Media
Havneholmen 33
1561 København V

http://aller.dk/

Aller Media er i dag den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på ugeblade på 71 % og ca. 800.000 magasinlæsere. I alt læser 2,1 millioner danskere med hver måned i en af vores titler og mere end 2,5 millioner bruger et af vores digitale universer.

Aller Media A/S er en del af Aller Holding A/S og har søstervirksomheder i Sverige, Norge og Finland.

Følg pressemeddelelser fra Aller Media

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aller Media

Her er prismodtagerne ved Det Vi Elsker Prisen 20254.6.2025 22:04:27 CEST | Pressemeddelelse

Onsdag den 4. juni var en bred vifte af morgendagens stjerner og garvede kræfter samlet i Store VEGA for at hylde fortællingerne, der samler os ved Det Vi Elsker Prisen 2025. Med 11 kategorier fordelt på tværs af film, serier, tv, bøger og teater afspejlede aftenens nominerede og prismodtagere ligeledes den alsidige kultur, der har inspireret og underholdt os det forgangne år. Holdene på og bag Pigen med nålen og Fuld af kærlighed kunne skåle en ekstra gang, da de hver modtog to priser ved Det Vi Elsker Prisen 2025.

Aller Media Nordic investerer i Aniara for at hjælpe forfattere ud over sprogbarrierer21.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Aller Media Nordic har købt en minoritetsandel i Aniara, det svenske forlagsselskab, der hjælper forfattere med at nå nye læsere på tværs af sprogbarrierer. Investeringen på over 500.000 euro markerer begyndelsen på et partnerskab med potentiale for strategisk samarbejde, hvor forlagsarv møder innovation – med det fælles mål at gøre internationale bogmarkeder mere tilgængelige for forfattere.

Her er de nominerede til Det Vi Elsker Prisen i 20251.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I dag kan Vi Elsker Serier offentliggøre, hvem der er nomineret til Danmarks nye kulturpris, hvor 11 priser på tværs af film, serier, tv, bøger og teater bliver uddelt for første gang. De nominerede spænder bredt fra toneangivende dokumentarer og rørende film til humoristiske serier, neglebidende krimier og store klassikere på de skrå brædder. Det Vi Elsker Prisen finder sted 4. juni 2025 i Store VEGA med vært Afshin Firouzi ved roret.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye