Aller Media

Aller Media overtager DG Media og Datagraf

Del

Aller Media A/S, det danske datterselskab under Aller Holding A/S som også har omfattende aktiviteter i Norge, Sverige og Finland, har i dag købt alle aktierne i Datagraf-koncernen, der er en ledende aktør på det danske marked inden for redaktionel kommunikation, client publishing og content marketing samt har datterselskaber i både Norge og Sverige. Datagraf-koncernen omsætter for et betydeligt trecifret millionbeløb og har 144 ansatte. Opkøbet er det tredje større opkøb i Danmark.

”Datagraf og DG Media repræsenterer tilsammen et rigtigt godt strategisk match til Aller Holding-koncernens eksisterende forretning generelt og i særlig grad vores client publishing og content marketing-aktiviteter, der bl.a. tæller Aller Client Publishing i Danmark, Redink i Norge og Make Your Mark i Sverige. Det store forretningsmæssige sammenfald og stærke match i forhold til kunder og målgrupper sikrer Aller en markedsledende position på det danske marked inden for client publishing og content marketing samt styrker Allers tilstedeværelse yderligere i Norge og Sverige,” fortæller adm. direktør i Aller Media A/S, Pål Thore Krosby.

Dertil ejer Aller også annoncebureauet HS Media i Norge og sammenlagt har Aller Holding-koncernen flere end 260 ansatte på nordisk plan inden for ovenstående forretningsområder.

”Vi forventer en kontinuerlig vækst inden for redaktionel og indholdsbaseret kommunikation i de kommende år, og det er koncernens ambition at blive nordisk markedsleder inden for content marketing. På kort sigt får vi styrket Allers relevans hos annoncører og andre b-t-b kunder lokalt og på nordisk plan, og Aller får tilført yderligere kompetencer og redaktionelt stof, som vi også kan drage nytte af i vores udgiverdivision,” siger Pål Thore Krosby.

Allers fremtidige planer er helt på linje med Datagraf-koncernens egne ambitioner før opkøbet blev en realitet. De to direktører og ejere af Datagraf-koncernen, Svend Erik Baadsgaard og Kristian Lautrup-Nielsen, er derfor meget tilfredse med at blive en del af Aller Media.

”På vores forretningsområder er Aller det perfekte match og giver os mulighed for at styrke vores tilbud til kunderne og indfri vores ambition om yderligere vækst i Norden,” udtaler Kristian Lautrup-Nielsen, adm. direktør i DG Media.

”Datagraf Communications er stærkt forankret i den redaktionelle formidling, som den udfolder sig i magasiner og på digitale medier. Vi glæder os til at udvikle os i fællesskab – på tværs af medier og på tværs af landegrænser – og til fortsat at være med til at hjælpe vores kunder med at skabe den mest virkningsfulde kommunikation,” siger Svend Erik Baadsgaard, adm. direktør i Datagraf Communications.

Datagraf Communications og DG Media fortsætter indtil videre som selvstændige selskaber ejet af Aller Media A/S med fastholdelse af den eksisterende ledelse, og det nye ejerskab vil ikke medføre organisatoriske ændringer hos hverken Aller Media A/S eller Datagraf-koncernen. Aller forventer, at opkøbet af Datagraf-koncernen vil bidrage positivt til virksomhedens top- og bundlinje i den kommende regnskabsperiode og tilføre koncernen langsigtet merværdi finansielt og kompetence- og udviklingsmæssigt.

Opkøbet træder formelt i kraft når konkurrencemyndighederne har godkendt handlen.

Om Datagraf-koncernen

Datagraf-koncernen omsætter for et betydeligt trecifret millionbeløb og har 144 ansatte.Virksomhedens ca. 200 magasin- og kommunikationskunder er en bred sammensætning af offentlige organisationer, medlemsorganisationer og private virksomheder. Dertil har DG Media også ca. 12.000 annoncører på kundelisten og udgiver en portefølje af egne magasiner – herunder kendte magasiner som Sundhed, smagogbehag, Spis Bedre m.v.

Datagraf-koncernen består af to omtrent lige store selskaber: Datagraf Communications A/S, der primært beskæftiger sig med client publishing samt bureauaktiviteter og kontraktbaserede projekter i form af design- og konceptudvikling, digitale ydelser og trykrelaterede opgaver, og DG Media A/S, der primært beskæftiger sig med annoncesalg, jobdatabaser og udgivelse af egne magasiner. Hver især har de to selskaber datterselskaber i Norge og Sverige. Læs mere på www.datagraf.dk og www.dgmedia.dk.

Om Aller Media A/S i Danmark

Aller Media A/S er den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Danmark med et samlet ugentligt oplag på omkring 729.000 eksemplarer, og hver uge læser cirka 2 mio. danskere et af Allers mere end 20 blade og magasiner. I Danmark er Allers markedsandel på ugeblade 72 pct. og 26 pct. på magasiner.

Aller har ca. 600 ansatte i Danmark. Det danske Aller Media A/S er et datterselskab af Aller Holding. For yderligere information se www.aller.dk.

Om Aller Holding A/S

Aller Holding A/S er moderselskab for en moderne mediekoncern, der med et ugentligt oplag på flere mio. eksemplarer er den førende udgiver af ugeblade i Norden.

Aller Holding-koncernen omsætter for mere end 4 mia. DKK og har ca. 2.300 ansatte samt producerer, trykker og udgiver dag- og ugeblade, magasiner og lignende primært på print, men også via elektroniske platforme i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Herudover har koncernen en række aktiviteter indenfor tilgrænsende områder herunder sociale medier, marketing services samt rejsebureau virksomhed. For yderligere information se www.allerholding.dk.

Kontakter

Magnus Hviid
Pressekontakt
magnus.hviid@aller.com
+45 28 72 63 85

Billeder

Information om Aller Media

Aller Media
Aller Media
Havneholmen 33
1561 København V

http://aller.dk/

Aller Media er i dag den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på ugeblade på 70 % og ca. 1 mio magasinlæsere. I alt læser 2,3 millioner danskere med hver måned i en af vores titler og 2 millioner bruger et af vores digitale universer.

Aller Media A/S er en del af Aller Holding A/S og har søstervirksomheder i Sverige, Norge og Finland. 

Følg pressemeddelelser fra Aller Media

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aller Media

Her er de nominerede til Det Vi Elsker Prisen i 20251.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I dag kan Vi Elsker Serier offentliggøre, hvem der er nomineret til Danmarks nye kulturpris, hvor 11 priser på tværs af film, serier, tv, bøger og teater bliver uddelt for første gang. De nominerede spænder bredt fra toneangivende dokumentarer og rørende film til humoristiske serier, neglebidende krimier og store klassikere på de skrå brædder. Det Vi Elsker Prisen finder sted 4. juni 2025 i Store VEGA med vært Afshin Firouzi ved roret.

Direktør Michael Aller bliver ny adm. direktør for Aller Media Nordic A/S efter adm. direktør Dag Sørsdahl, som har valgt at fratræde30.4.2025 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Aller Media-koncernen besluttede primo 2024 at foretage en strategisk ændring i organisationsstrukturen og gå fra en landebaseret struktur i de fire nordiske lande til en ny, fælles nordisk struktur, Aller Media Nordic. Dag Sørsdahl blev sat i spidsen for at gennemføre dette. Denne ændring er nu velgennemført og i den forbindelse har Dag Sørsdahl efter dialog med bestyrelsen valgt at fratræde. Michael Aller tiltræder som ny adm. direktør for Aller Media Nordic A/S. Aller Media står solidt blandt de førende nordiske medieselskaber med en markant printposition og mange stærke mærkevarer. Det seneste år har koncernen intensiveret sin digitale satsning, hvilket har sikret nye positioner på de digitale flader. Med stærke nationale publikationer leverer Aller Media den bedste journalistik i Norden, båret frem af en udfordrerkultur og branchens dygtigste folk. ”Denne vigtige og krævende transformation, der inkluderer etableringen af et fælles nordisk lederteam og en opdateret strategi samt sa

Vi Elsker Serier løfter sløret for Danmarks nye kulturpris: Det Vi Elsker Prisen9.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Vi Elsker Serier er stolte af at kunne præsentere Danmarks nye kulturpris Det Vi Elsker Prisen, som ønsker at hylde fortællingerne, der samler os. Når Det Vi Elsker Prisen løber af stablen for første gang den 4. juni 2025 i Store VEGA, kan publikum se frem til en storslået aften i underholdningens tegn. Her vil aftenens vært Afshin Firouzi guide publikum gennem uddelingen af 11 priser på tværs af film, serier, tv, bøger og teater.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye