Det handler om kvinder

Lær kvinder anno 2019 bedre at kende, så din kommunikation rammer præcis i forhold til kvindelivets mange nuancer.
Om kvinder anno 2019 [af kvinder]
- De unge piger skal have naturlig motion gennem husarbejde i hjemmene i stedet for at sidde i ubekvemme møbler med dårlig belysning, som de gør i pigeskoler og døtreskoler.
- Det er en medfødt mekanik, der gør, at kvinder har mere lyst til at gå derhjemme med børnene, mens mændene arbejder. Det er ufornuftigt at tage biologien ud af det.
To citater fra bogen: 'Argumenter imod kvinder' af Birgitte Possing. Det første er et citat af J.C.A Bock, som svar til den første kvinde, der ønskede optagelse på medicinstudiet tilbage i 1852. Det andet af Joachim B. Olsen så sent som i 2016.
Begge eksempler på mænd som udtaler sig på vegne af kvinder. Vi har lige forladt 2018, som på alle måder må betegnes som ’kvinders år’. Og vi har diskuteret kvinderettigheder som aldrig før under #metoo.
Hos Aller handler det om kvinder, og det har det gjort i over 140 år. Vi har portrætteret kvinder gennem tiden og har taget aktiv del i kvindelivets store udvikling. Vi lancerede tilbage i 1873 Nordisk Mønster-Tidende (som senere blev til femina), hvor kvindeliv og håndarbejde var to uadskillelige komponenter.
Vi var en del af mange kvindeliv i 1950’erne, hvor det som kvinde ikke var ’god tone’ at sætte spørgsmålstegn ved det traditionelle. Vi var også med i 1970’erne, hvor kvinder for alvor gjorde sit indtog på arbejdsmarkedet, og billedet af manden, som primær forsørger ændrede sig markant – og frem til i dag, hvor kønsidentitet er en meget mere flydende størrelse, som ihærdigt debatteres.
Kvinder som en central målgruppe
Det har aldrig været mere væsentligt for medier og annoncører at ’kende kvinder’. Ifølge Boston Consulting Group influerer kvinder i dag mere end 80% af alle købsbeslutninger. Og I 2028 forventes det, at kvinder kontrollerer op mod 72% af forbruget. Primært drevet af kvinders ændrede – og forbedrede – vilkår i tredjeverdenslande, men også som resultat af at kvinder i fremtiden vil besidde mange flere topposter samt være en integreret del af flere bestyrelser. Ja – og så kan kvinder rent faktisk lide at shoppe – og det er – alt andet lige – enklere og sjovere at kommunikere med et publikum, som er positivt motiveret for at shoppe.
Kvindeliv under forandring
Kvinde- og familieliv er under forandring i disse år. Selv om rekordmange, hvis tidshorisonten er de sidste fem år, er blevet viet, er det mindre end halvdelen af alle voksne, der er gift. Og selv om antallet af skilsmisser er det laveste siden 2012, så ender 47% af alle vielser i skilsmisse.
Derfor ender flere end nogensinde med at være enlige. Hele 1,6 mio. lever i dag som enlige. Det betyder ikke at 1,6 mio. er singler. Danmarks Statistik foretager opgørelsen på baggrund af, hvor vi har adresse. Der anvendes således tekniske termer, som familien defineres ud fra. Det kan eksempelvis ikke ses ud fra husstandssammensætning, om en fraskilt mor har en kæreste i en anden single-forældre husstand. Ej heller hvis et homoseksuelt par lever sammen som familie.
De mange skilsmisser, men også de mange alternative måder at skabe en familie på, eksempelvis regnbuefamilien eller single-mødre, ændrer på kernefamilien. Hvis vi tager udgangspunkt i et 16-årigt barn, er det hele 47% af dem, der ikke bor i en traditionel kernefamilie!
Familien som institution er ofte til debat i medierne og blandt politikere, da mange er bekymrede for den danske families udvikling. Uagtet debat, så bliver familiestrukturerne mere og mere diverse. Og selv om kernefamilien reelt er på retur – så lever den stadig i bedste velgående som ideal. Noget tyder ydermere på, at nutidens unge er meget mere orienteret mod at skabe den perfekte familieramme, end eksempelvis 68-generationen var.
Livscyklus er ikke lineær
Trods opbrud i familiestrukturerne har vi tendens til at tænke livscyklussen lineær: single – par – familie – postfamilie – evt. single. Men med kvinde- og familieliv under forandring er det håbløst forældet.
I virkeligheden så cykler vi frem og tilbage mellem forskellige livssituationer. Single til par – til single – til familie – til mor med 7-7 ordning, som lever delvist som single, til familie – til postfamilie – hvor nogle sågar møder en ny partner og starter forfra.
Farvel til det stereotype og 'forpænede' udtryk
Som forbrugere er vi forkælede. Vi stiller stadig større krav til den kommunikation vi bliver mødt med. Den skal være relevant, inkluderende og ikke mindst autentisk. Kommunikationen skal ligne et rigtig levet liv. Vi har for længst gennemskuet den ’forpæning’ og stereotype ramme, som kommunikationen oftest portrætterer. Med øget diversitet i kvinde- og familieliv skal kommunikationen afspejle denne diversitet på en åben og ikke stereotyp facon.
Hos Aller tager vi den opgave alvorligt. Vi er med alt vores indhold en stor stemme i mange kvinders liv. Og med magt og viden følger ansvar. Vi føler os derfor forpligtigede til at sætte de rigtige – og vigtige – emner på dagsordenen.
I hele 2019 vil Aller på tværs af udgivelser sætte netop diversitet på dagsordenen. Diversitet i bred forstand, men i særdeleshed hverdagsdiversiteten, som har særligt vanskelige kår i 2019.
Aller Agenda
I de kommende uger vil vi folde fire agendaer ud her på bloggen. Disse agendaer vil gennemsyre det redaktionelle arbejde og er derfor også en oplagt mulighed for annoncører at ’tappe’ ind i.
Agendaerne tager udgangspunkt i et større indsigtsarbejde om kvinder, og lanceres under overskrifterne: Sig Sandheden, Pause, Please!, Diversitet og Nem Hverdag.
Følg med de kommende uger, hvor du kan blive klogere på de nævnte agendaer, og ikke mindst hvordan du som annoncør kan udnytte spændingsfeltet mellem den viden vi i Aller har om kvinder, og den måde vi møder dem med vores indhold på tværs af alle vores kanaler.
***
Af Anne Eskerod Borgstrøm (anne.borgstroem@aller.com), Insights Manager i Aller Insight
For at se dette indhold fra www.allerinsights.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Nøgleord
Kontakter
Magnus Hviid
Pressekontakt
magnus.hviid@aller.com
+45 28 72 63 85
Magnus HviidKommunikationschefPresse og kommunikation
Tlf:+45 28 72 63 85magnus.hviid@aller.comBilleder
Information om Aller Media
Vi er den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på 70% på ugeblade og 43% på magasiner. I alt læser hele 1,8 mio. danskere med hver måned i mindst en af vores titler – og vores stærke digitale universer har mere end 2,1 mio. brugere og over 50 mio. sidevisninger hver eneste måned.
Følg pressemeddelelser fra Aller Media
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aller Media
Her er de nominerede til Det Vi Elsker Prisen i 20251.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag kan Vi Elsker Serier offentliggøre, hvem der er nomineret til Danmarks nye kulturpris, hvor 11 priser på tværs af film, serier, tv, bøger og teater bliver uddelt for første gang. De nominerede spænder bredt fra toneangivende dokumentarer og rørende film til humoristiske serier, neglebidende krimier og store klassikere på de skrå brædder. Det Vi Elsker Prisen finder sted 4. juni 2025 i Store VEGA med vært Afshin Firouzi ved roret.
Direktør Michael Aller bliver ny adm. direktør for Aller Media Nordic A/S efter adm. direktør Dag Sørsdahl, som har valgt at fratræde30.4.2025 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aller Media-koncernen besluttede primo 2024 at foretage en strategisk ændring i organisationsstrukturen og gå fra en landebaseret struktur i de fire nordiske lande til en ny, fælles nordisk struktur, Aller Media Nordic. Dag Sørsdahl blev sat i spidsen for at gennemføre dette. Denne ændring er nu velgennemført og i den forbindelse har Dag Sørsdahl efter dialog med bestyrelsen valgt at fratræde. Michael Aller tiltræder som ny adm. direktør for Aller Media Nordic A/S. Aller Media står solidt blandt de førende nordiske medieselskaber med en markant printposition og mange stærke mærkevarer. Det seneste år har koncernen intensiveret sin digitale satsning, hvilket har sikret nye positioner på de digitale flader. Med stærke nationale publikationer leverer Aller Media den bedste journalistik i Norden, båret frem af en udfordrerkultur og branchens dygtigste folk. ”Denne vigtige og krævende transformation, der inkluderer etableringen af et fælles nordisk lederteam og en opdateret strategi samt sa
femina lancerer nyt digitalt plus-univers og kommer tilbage som magasin23.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
femina lancerer et nyt digitalt plus-univers som et led i en større oprustning af brandet. Nydelsen ved at sætte sig med et fysisk magasin bliver stadig efterspurgt af læserne, og derfor kommer femina samtidigt tilbage som et månedsmagasin.
Vi Elsker Serier løfter sløret for Danmarks nye kulturpris: Det Vi Elsker Prisen9.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi Elsker Serier er stolte af at kunne præsentere Danmarks nye kulturpris Det Vi Elsker Prisen, som ønsker at hylde fortællingerne, der samler os. Når Det Vi Elsker Prisen løber af stablen for første gang den 4. juni 2025 i Store VEGA, kan publikum se frem til en storslået aften i underholdningens tegn. Her vil aftenens vært Afshin Firouzi guide publikum gennem uddelingen af 11 priser på tværs af film, serier, tv, bøger og teater.
HULiGENNEM - Danmarks nye lydunivers til børn lanceres i dag25.11.2024 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag, mandag den 25. november, er der endelig hul igennem til planeten HULiGENNEM. Et public service-univers fuld af sjov, inspirerende og lærerig lyd til børn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum